Sund kost kan tilsyneladende forebygge kræft. En undersøgelse af munkene på den græske halvø Athos viser en ekstrem lav forekomst af kræftsygdomme.

Af Henrik Dannemand
Fredag 15. august 2008

Livet på den græske klosterø Athos er ikke kun enkelt og smukt. Det er også sundt.

Det var det sidste, som vakte læge Stig Ekkerts nysgerrighed, men efter en rejse til øen, har han også fået blik for det første.

»Jeg har som læge specialiseret mig i forebyggelse, og da jeg i december i et videnskabeligt tidsskrift læste en notits, som fortalte, at antallet af kræfttilfælde blandt de 1.500 munke er næsten lig nul, blev jeg nysgerrig,« fortæller Stig Ekkert, der er læge i Dragør.

Faktisk gjorde notitsen ham så nysgerrig, at han ringede til lederen af det hold forskere på universitetet i Thessaloniki, som gennem 12 år har undersøgt munkene. Overlægen kunne fortælle, at munkenes sundhedstilstand har vist sig at være forbløffende god. Deres middellevealder er højere end gennemsnittet, og de holder sig åndsfriske langt op i alderen. Og vigtigst af alt: Forekomsten af kræft – videnskabeligt eftervist på prostatakræft – er næsten lig nul.

De græske forskere mener, at den lave kræftforekomst skyldes munkenes levevis, som til dels er bestemt af religiøse traditioner. Munkene spiser masser af fisk og grøntsager. Maden er oven i købet fed på grund af flittig brug af olivenolie, og munkene drikker også vin, alkohol og kaffe. Kun ganske få af munkene – de der lever allermest isoleret på halvøen – spiser kød for at få dækket deres proteinbehov, og det er i øvrigt blandt disse munke, at man har fundet to af de meget få tilfælde af tarmkræft, man har set de seneste 12 år.

»Det er fantastik, at det ikke længere kun er en teori, at kost kan forebygge kræft. At man selv kan gøre noget for at mindske sin risiko. Undersøgelsen dokumenterer ikke præcis, hvad i kosten, der virker forebyggende, om det f.eks. er det høje fiberindhold, fastedagene eller fraværet af kød. Men det er heller ikke så vigtigt nu. Det vigtige er, at det i praksis er bevist, at man gennem lige netop denne kost, disse retter og måden at tilberede dem på kan forebygge kræft,« siger Stig Ekkert, der er speciallæge i almen medicin med speciale i forebyggelse.

Han mener ikke, at munkenes sundhed kan forklares med andre faktorer som for eksempel et mindre forurenet miljø, mindre stress eller en større lykkefølelse. Undersøgelser fra områder med samme lave forureningsgrad som på Athos viser, at man dér ikke har lavere kræftforekomst. Munkene lever heller ikke udelukkende økologisk, fordi de må importere pasta og ris og om vinteren grøntsager, lige som de udsættes for røg fra stearinlys og olielamper svarende til det, man udsættes for ved passiv rygning. De drikker også alkohol.

»Munkene lever ikke et problemfrit liv. Chef-lægen på Athos fortalte mig f.eks., at munkene trøstespiser slik, fordi de savner deres familier. Samtidigt viser undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse, at forældre til børn, der er døde af kræft og dermed oplever maksimal sorg og stress, ikke har større kræftforekomster end andre mennesker,« siger Stig Ekkert.

Normalt ser man i lægevidenskaben med stor skepsis på påstande om, at bestemte typer kost kan forebygge kræft. Man ved, at befolkningsgrupper på bl.a. Sardinien, i Japan og USA lever betydeligt længere end gennemsnittet og har en meget lav forekomst af kræft. Her består kosten typisk af fisk og mange grøntsager, og den er fattig på dyrisk fedt. Et andet typisk træk i disse befolkningsgrupper er, at man ikke overspiser. Men trods disse lovende observationer har læger generelt ikke turdet love folk, at man kan nedbringe risikoen for kræft, hvis man blot spiser som disse grupper, for årsagen til deres gode sundhedstilstand kan skyldes andet end kosten.

»Mange læger har i årevis forsøgt at bevise, at den rigtige kost kan forebygge kræft. Lige så mange har forsøgt at modbevise det. Hver gang, der hidtil er fundet befolkninger med få kræfttilfælde, har skeptikere sagt, at man ikke videnskabeligt har kunnet bevise, at det var kosten, men snarere gode nedarvede anlæg, der beskyttede mod kræft. Nu er det slut med den påstand,« siger Stig Ekkert.

Han kalder de græske forskeres resultater epokegørende, fordi de ikke kan afvises med en henvisning til, at forsøgspersonerne har særligt stærke gener og derfor ikke bliver syge. Munkene fra Athos kommer nemlig fra forskellige familier fra vidt forskellige områder, og der lever ikke kvinder på halvøen, hvilket betyder, at der ikke fødes børn, og genernes betydning er derfor elimineret.

De græske forskeres resultater fik Stig Ekkert til først at rejse ned og besøge den græske forskningsleder i Thessaloniki, og i april var han sammen med fotografen Karsten Bidstrup på Athos for at samle materiale til en kogebog om munkenes kostvaner. Bogen, som udkommer til foråret på forlaget Gyldendal, skal indeholde en lang række af munkenes opskrifter og desuden en beskrivelse af livet på Athos. Munkene er hovedsagelig selvforsynende med økologiske grøntsager, og bogen viser også klostrenes fantastiske køkkenhaver, frugtplantager og den storslåede natur på den 50 km lange og op til 12 km brede halvø, hvis højeste punkt er 2.033 meter.

»Målet med rejsen var at samle opskrifter ind og tale med både de lokale læger og munkene. Det var en meget fascinerende oplevelse både at se de enorme køkkenhaver, vinmarkerne – man producerer årlig 100.000 flasker økologisk vin, som eksporteres – og tale med munkene og opleve deres levevis. Munkene var som hovedregel meget vidende om verden uden for Athos, bl.a. via Internettet. En af de munke, jeg mødte, havde studeret filmvidenskab, og da han hørte, vi var danskere, fortalte han begejstret om Lars von Triers film, som han kendte indgående.«

Stig Ekkert beskriver munkenes kost som »god, ikke asketisk, råvarenær og rustik«. De spiser masser af grønt og frugt, masser af bønner og andre bælgfrugter, ikke kød, men ofte fisk. 100 dage om året spiser de udelukkende vegetarisk, dvs. mad uden æg, mælk og fisk.

Forskernes undersøgelse dokumenterer ikke præcis, hvad det er i kosten, som betyder, at munkene kun yderst sjældent bliver syge.

»Men det er også uden betydning, for fakta er, at disse opskrifter virker. Ingen ved, om man undgår kræft ved at bruge disse opskrifter tre eller fem dage om ugen, men jo flere dage, man bruger dem, jo bedre. Bogen bliver et tilbud om en sundere kost, hvor man efter al sandsynlighed kan mindske sin risiko for kræft ved at følge bogens opskrifter,« siger Stig Ekkert.