Anders Brink Nyberg under intervaltræningen på Østerbro Stadion. Den 29-årige gymnasielærer og løbetræner løber fem-seks gange om ugen . ( Foto: Nikolai Linares )

Anders Brink Nyberg er 29 år, gymnasielærer med speciale i idræt, supermotionist og løbetræner i Marathon Sport. For tre år siden testede han EPO i et storstilet videnskabeligt forsøg. Resultatet var chokerende.

Af Christian Nørr
Tirsdag 05. oktober 2010

De har læst alt om EPO. Gennemtygget over 100 videnskabelige artikler og internationale afhandlinger for at kunne drage deres egne konklusioner og få sat det sidste punktum i deres speciale.

I fem måneder har Anders Brink Nyberg og en studiekammerat været begravet i EPO’ens verden. På et litterært og distanceret plan. Nu er der pludselig en unik mulighed for selv at prøve det. 

»16 unge mænd i god fysisk form søges til videnskabeligt forsøg ...« står der på opslaget. Anders Brink Nyberg er øjeblikkelig interesseret. Ikke alene er det hans primære studiefelt på Institut for Idræt på Københavns Universitet. Det prikker også til en stærk personlig nysgerrighed i ham om, hvad kroppen kan præstere og presses til.

Med fem løbepas om ugen, fitness- og styrketræning, adskillige halv- og helmaraton samt den ultimative udholdenhedstest, ironman, på CVet har fysisk udholdenhed og resultater altid interesseret ham og fyldt meget i hverdagen. Eller som han selv siger: »Jeg løber ikke bare for at løbe, jeg løber for at gennemføre mine mål og slå min personlige rekord.«
 
Selv om han egentlig er i for god form, lader lægerne og forskerne på Copenhagen Muscle Research Center (CMRC), der hører under Rigshospitalet, ham alligevel være med.

Sammen med 15 andre udvalgte mænd bliver Anders Brink Nyberg i foråret 2007 sprøjtet med samme mængde EPO, som Bjarne Riis efter sigende fik under Tour de France, da han vandt i 1996. Målet er at undersøge EPO’s effekt. Resultatet var nærmest chokerende for den nu 29-årige idrætskandidat.

»Både før og efter vores EPO-indsprøjtninger gennemgik vi en række udholdenhedstest. Efter jeg havde fået EPO, kunne jeg cykle næsten dobbelt så langt som før, jeg fik injektionerne. Jeg var mildest talt overrasket. EPO var betydeligt mere potent og præstationsforbedrende, end jeg havde forestillet mig.«

Anders Brink Nyberg fortæller åbent om sin medvirken i EPO-forsøgene på Rigshospitalet til venner, løbekammerater og medstuderende. Der er heller ikke grund til andet. I løbeklubben rykker han fra en plads midt i feltet helt frem i forreste geled, når holdet mødes til fællestræning. Forvandlingen er åbenlys for enhver.

Han løber nogenlunde samme tempo som før, men vejrtrækningen er markant mindre belastet. På grund af EPO’en vælger han det år ikke at stille op til Copenhagen Marathon og flere andre løb, der ellers var plottet ind i kalenderen som erklærede mål. Det ville være snyd at deltage, føler han, og ikke give et retvisende billede af, hvor hans reelle niveau ligger.

»Min holdning til doping ændrer sig efter forsøget. Jeg anser det nu i endnu højere grad end tidligere for at være snyd. Når man kan forbedre sig så meget, som jeg gjorde, og tilmed sløre indtaget så effektivt, at det ikke kan spores i urinen, er det megasnyd og bør bekæmpes i al sport.«

Det er tre år siden, at Anders Brink Nyberg var med i EPO-forsøgene. I dag er han gymnasielærer på Aurehøj Gymnasium i Gentofte, hvor han underviser i idræt og biologi.

Interessen for løb og triatlon er intakt. Han kalder sig selv »supermotionist«, men holdningen til doping er den samme, selv om det ikke just er et samtaleemne i hverken Sparta, hvor han løber fast, eller i Marathon Sport, hvor han i dag er tilknyttet som løbetræner.

»Doping er ikke et tema i løbekredse, men det er ikke et ukendt fænomen, at der er forskellig lovlig medicin indblandet. Man har hørt om løbere, der op til en konkurrence tager Ipren for at tage toppen af smerten, hvis man er småskadet eller overbelastet inden løbet. Det har jeg selv gjort. Men det er vel ikke anderledes, end når andre tager en Ipren, før de skal på arbejde, fordi de har ondt i ryggen. For mange mennesker er arbejde vigtigt. For mig er løb – og det at stille op til konkurrencer – vigtigt.«
Anders Brink Nyberg gennemførte 20. juni i år Nordens største halvironman i Jels i Sønderjylland. Inden løbet havde han besluttet at teste, om en koffeinpille midtvejs i løbet ville gøre en forskel.

Det gjorde den. Han følte sig mere frisk, kom hurtigere og mindre anstrengt igennem cyklingen, og endte med at slå sin egen personlige rekord på halvironman-distancen med 21 minutter.

»Der er intet ulovligt i en koffeinpille. Jeg tog den for at teste, hvilken indvirkning den havde på min præstation. Igen blev jeg overrasket over resultatet og kan egentlig godt undre mig over, at koffeinpiller er lovlige under konkurrence. Det viser vel bare, at der er gråzoner i de her diskussioner,« siger Anders Brink Nyberg, men slår samtidig fast: »Til mine elever på gymnasiet er budskabet klart: Al sport og motion bør være rent i forhold til, hvad WADAs dopingliste dikterer (WADA er det internationale dopingagentur, red.) Når eliteatleter doper sig, er det snyd. Når unge mænd går i fitnesscentret med muskelopbyggende doping i kroppen, er det snyd. De er nemlig også med i en slags konkurrence – om at se bedre ud end deres jævnaldrende. Udseende og den »rigtige« krop betyder noget. Det gør det i eliteidræt, på dansegulvet på diskoteket og når man søger visse jobs.«