FRI.dk's nye sundhedsserie bygger på faglig viden og ekspertise fra læger, fysioterapeuter og andre sundhedspersoner fra Skodsborg Kurhotel & Spa. De gode råd bygger bl.a. på materiale fra bogen "Et bedre liv - Skodsborgs guide til sundhed", som træningseksperten Birgitte Nymann står bag.
Skodsborg Badesanatorium blev i 1898 etableret af lægen Carl Ottosen på samme sted, som Skodsborg Kurhotel & Spa ligger i dag. Selv om konceptet løbende er blevet udviklet i takt med tiden, er det stadig Carl Ottosens hovedprincip, der gælder: En sund sjæl i et sundt legeme.
Læs mere på Skodsborgs hjemmeside
Af Anne Funch
Tirsdag 09. marts 2010
5 ting Karina skal gøre:
1. Generelt spise mindre portioner. Karina skal ikke spise, til hun er mæt, men til hun ikke længere er sulten. Hun skal kun spise en enkelt portion og droppe portion nummer to. For de fleste er det udelukkende et hyggemåltid.
Karina skal vente fem-otte minutter inden næste portion. Det vil mindske hendes lyst til endnu en portion.
2. Drikke et glas vand en halv time, før hun skal spise, og lade gryder og fade stå ude i køkkenet, så hun skal rejse sig for at hente mere mad. Og derfor kan nå at tænke sig om en ekstra gang.
3. Sørge for at få den rigtige fordeling af de forskellige de madvarer, hun øser op på sin tallerken. Som en tommelfingerregl skal hun have fem håndfulde i alt: Tre håndfulde grøntsager, en håndfuld kød og en håndfuld "stivelse", som er er pasta, ris eller kartofler.
4. Glemme alt om hvidt brød og finde noget andet at erstatte det med. F.eks. en skive hjemmebagt rugbrød med lidt oliven-tapenade. Eller lidt sukkerfri lakrids, sukkerfri vingummi eller maks. 50 gram nødder/mandler. Skåret frugt i små stykker som alternativ.
5. Ændre sin morgenmad. Hvidt brødt med ost holder ikke. I stedet skal hun spise havregryn eller müsli.
Karinas 5 største udfordringer:
1. Hvidt brød er "no go". Men hun elsker at bage. Især godt hvidt brød. Duften af nybagt brød og selve smagen... Men med sine nye og mere sunde kostvaner, skal Karina glemme alt om det hvide brød. Det skal ud af hendes liv.
I stedet skal hun finde noget andet, hun godt kan lide, men som er mere sundt. Det skal hun erstatte det hvide brød med. Karina er ikke i tvivl om, at det bliver den vane, der bliver sværest at ændre på.
2. Generelt spiser Karina alt for mange kulhydrater. De mængder skal hun skære ned på.
3. Karina spiser for store portioner. Især aftensmad. Hun er vild med god pasta med forskellige saucer og hjemmebagt brød med en hjemmelavet tapenade.
4. Karina bryder sig ikke om kedelige havregryn eller müsli til morgenmad.
5. Hvis Karina "falder i" og indimellem ikke kan lade være med at spise hvidt brød, så er det én enkelt skive og ikke fire.
Vil du også gerne være sundere? Følg sundhedsserien 'Et sundere liv' på FRI.dk/sundere og på Facebook.com/frisundhed.
Senere idag kan du læse artiklen: Tre gode vaner til dit nye sundere liv
Læs også:
Ugeskema: Et sundere liv
Sådan finder du motivationen til et sundere liv
Bliv sund uden at blive fanatisk
Følg Karina på FRI.dk/sundere og FRI.dk/Karina
Følg også serien på Facebook - bliv fan af Facebook.com/frisundhed