Altid lækkersulten? Måske skyldes det dine gener. Forskere har fundet syv steder i vores arvemasse, der øger risikoen for svær overvægt.
Af Ditte Clemen
Mandag 15. december 2008
Sund kost og motion har længe været parolen i kampen mod fedme. Nu viser forskning, at risikoen for overvægt ikke kun afhænger af, hvor mange timer du sidder bag computerskærmen, eller hvor mange kalorier du indtager i løbet af en dag.
Et internationalt forskerteam med danske deltagelse fra det nyoprettede Lundbeck Forskningscenter inden for arvelighedsforskning, LUCAMP, har lokaliseret syv gener, der øger risikoen for fedme.
I alt 30.000 mennesker, heraf 5000 danskere, deltog i undersøgelsen, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
Og konklusionen på det storstilede forskningssamarbejde er, at det enkelte menneskes biologiske følsomhed over for moderne livsstil i væsentlig grad er arveligt bestemt.
”Resultatet er et teknologisk gennembrud, der giver os en øget forståelse af, hvordan arvemassen bidrager til risikoen for fedme. 50 procent af forklaringen på svær overvægt ligger i generne,” siger professor ved Københavns Universitet og LUCAMP centerleder, Oluf Borbye Pedersen.
Tidligere befolkningsundersøgelser har vist, at den stærkt stigende forekomst af fedme delvist skyldes, at vi i dag sidder mere på en kontorstol, end vi pløjer marker. Overgangen fra det fysisk krævende landbrugs- og håndværkssamfund til nutidens stilsiddende IT- og servicesamfund har ændret vores daglige adfærd og været medvirkende til, at hver 10. voksne dansker i dag er svært overvægtig.
Men de seneste års arvelighedsforskning viser, at antallet af timer bag computerskærmen og mængden af fed mad ikke er proportionel med risikoen for at blive overvægtig. Fedme er nemlig arvelig.
Genkombinationer afgør risiko for overvægt
Indtil nu har forskerne kun haft kendskab til to gener, der bidrager til at øge risikoen for at udvikle almindelige former for fedme. Men den nye undersøgelse har ved hjælp af avancerede genteknologiske metoder fundet syv gener, der øger risikoen for svær overvægt.
”Vi har langt fra fundet alle de gener, der har indflydelse på den enkeltes risiko for overvægt. Der er måske flere hundrede. Men teknologien er nu udviklet, så vi har håb om at komme på sporet af resten,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.
Flertallet af de nye gener påvirker den del af hjernen, der styrer vores appetit. Det kan eksempelvis betyde, at vi har en overdreven appetit og ikke får forbrændt maden, så energien forbliver i kroppen og får bukserne til at stramme.
Vi har alle sammen en hel masse sygdomsdisponible gener, men det er kombinationen af dem, der har betydning for, om vi har øget risiko for overvægt. Først når genetikken er fuldstændig kortlagt, kan man sige noget om, hvordan den nye viden konkret kan bruges i forebyggelsen af fedme.
”Om 10-15 år ved vi måske, om fedme kan forebygges med medicin, eller hvordan vi på anden vis kan komme ud af det stigende fedmeproblem. Men der er lang vej endnu, og vi er ikke overoptimistiske,” siger Oluf Borbye Pedersen.
Hvis forskerne finder ind til, hvad der styrer nogle menneskers ubalancerede spisetrang, vil det med stor sandsynlighed optimere forebyggelse og behandling af fedme. Dermed kan indsatsen over for en række andre livsstilssygdomme også blive bedre, da svær overvægt øger risikoen for blandt andet åreforkalkningssygdomme, diabetes, slidgigt og nogle former for kræft.