Hvis nu vi alle spiste, når vi var sultne, og holdt op med at spise, når vi ikke var sultne mere – i stedet for at spise, til vi er propmætte – så ville der slet ikke være brug for alle de slankekure, jeg skrev om i sidste uge. ( . )

Det er ikke »god opdragelse« at spise op. Tværtimod. Prøv i stedet at lytte til din sultfornemmelse.

Af Christian Bitz
Tirsdag 17. januar 2012

Det er egentlig ganske imponerende, at vi aften efter aften har en forventning om, hvor meget vi tror, vi kan spise.

Vi øser på en tallerken og minsandten, om ikke lige den mængde passede!

Bevares, vi har en vis erfaring i at spise, og det er jo »god opdragelse« at spise op.  Meget muligt, men det er ikke er særlig smart, hvis man bare bekymrer sig en lille smule om sin vægt.

Hvis nu vi alle spiste, når vi var sultne, og holdt op med at spise, når vi ikke var sultne mere – i stedet for at spise, til vi er propmætte – så ville der slet ikke være brug for alle de slankekure, jeg skrev om i sidste uge.

Læs klummen fra sidste uge her: Christian Bitz: Klid eller kaos…

Men sådan fungerer det jo desværre ikke helt. Vi kan f.eks. sagtens spise, når vi ikke er sultne, det kan være en fristende dessert eller is, selv om der egentlig ikke er plads. Og modsat det, kan vi også godt miste appetitten, selv om vi fysiologisk er sultne, f.eks. ved sygdom.

Det kan derfor ikke overraske, at der er forskel på appetit og sult. Sult er en biologisk drift – en overlevelsesmekanisme, der reguleres af, hvor meget mad, vi spiser og har i maven.

Sult er derfor udelukkende styret af indre fysiologiske mekanismer. Appetit, derimod, er en psykologisk lyst, der er reguleret af bl.a. vaner, duft og synet af mad. Mæthed stimuleres i et andet center i hjernen og er foruden den fysiologiske sult påvirket af vores appetit, hvilket kan opfattes som en slags »tilfredshedscenter«.

Læs også:
Christian Bitz: Én på ægget
Christian Bitz: Glædelig chokolade
Christian Bitz: Drik julen forsigtigt ind…
Christian Bitz: Klid eller kaos…

For at opleve en tilfredsstillende mæthed skal både appetit og sult stimuleres. Så det er altså ikke nok »bare« at spise sig mæt i store mængder (sund) mad.

Hvis du gerne vil begrænse dit kalorieindtag, og det er der jo mange, der gerne vil i januar, er det essentielt, at du bliver bedre til at lytte og tilfredsstille sult og appetit.

Og det kan være svært på stram diæt med klidkiks og olieshots! Hvilket også er forklaringen på, at strenge og særprægede diæter ikke virker i længden.

Har du ofte lyst til noget sødt efter et hovedmåltid? Og en kop kaffe? Måske noget, der knaser?

Det skyldes med stor sandsynlighed, at du ikke har været så god til at tilfredsstille dine sanser – f.eks. smagssansen – under måltidet.

Følg også sundhedsstoffet på Facebook

Nyere forskning tyder på, at gode smagsoplevelser kan være med til at tilfredsstille hjernen, så du spiser mindre. Helt uden, at du skal tænke over at spise mindre. Du skal bare nyde. Et grundlæggende princip er at stimulere vores sanseindtryk: smagssansen, lugtesansen, følesansen og den trigeminale sans (irritationer på tungen af f.eks. stærk mad), der alle har afgørende betydning for den samlede madoplevelse.
 
De næste par uger her på siden vil jeg bruge på at skrive mere om sansernes betydning for vores sundhedstilstand.

Prøv i mellemtiden at tænke mere over, hvor meget, hvornår og hvorfor du spiser: Er du sulten? Eller har du en »god appetit«? Og hvornår er det på tide at stoppe med at spise?

Og nej, det er ikke, når tallerknenen er tom, og du har spist op.

Det er og bliver dårlig opdragelse – også når det gælder børn. Børn er nemlig i modsætning til os ældre utroligt gode til at lytte til deres sult- og mæthedsfornemmelse.