
Æg indeholder alle vitaminer, undtagen C-vitamin. Det betyder også, at æg kan bidrage til danskernes sparsomme indtag af »sol-vitaminet«, D-vitamin, som vi primært får via Solen i sommerhalvåret. D-vitamin er bl.a. med til at styrke immunforsvaret. Blommen har også et stort indhold af carotenoider, der er essentielt for synsfunktionen. ( . )
Forvirringen om æg er total. Jeg ser ingen problemer i at spise flere end 3-4 æg om ugen.

Christian Bitz er cand. scient. i human ernæring, foredragsholder og forfatter til bøgerne »Bitz din sundhed« og »Bitz dit køkken«. Har du et forslag til et emne eller en myte, du vil have be- eller afkræftet? Så send en mail til: lordag@berlingske.dk
4 personer
-
- 6 æg, pisket sammen
- 100 g spinat, skyllet og blendet
- 2 spsk. fuldkornshvedemel
- 1 bdt. frisk salat, skyllet, plukket
- 5 tomater, skåret i skiver
- 8 skiver god skinke, eller en rest steg eller kylling
- 4 tsk. dijonsennep
- 50 g mellemlagret ost, skåret i bjælker
- 1 bdt. basilikum, hakket
Bland æg, spinat og mel sammen og krydr med lidt peber. Hæld det hele på en meget varm pande, så det lige dækker – der skal være til fire wraps af denne portion. Steg æggemassen på begge sider, hvorefter den tages af og lægges på et skærebræt. Steg næste wrap, osv.
Læg på hver wrap: salat, tomat, skinke, sennep, ost og lidt basilikum. Rul sammen.
Af Christian Bitz
Tirsdag 22. november 2011
Få fødevarer har gennem de sidste 20 år skabt så meget splid mellem forskerne som æg – og efterladt os andre i mere eller mindre total forvirring. I mange år har de officielle anbefalinger lydt, at vi maks. måtte spise 3-4 æg om ugen pga. indholdet af kolesterol.
Men de seneste par år har den anbefaling fået én på skallen, og nu pipper der nye toner frem. Æg er nemlig propfyldt med proteiner, mineraler og vitaminer.
Et stort æg indeholder ca. 100 kalorier, hvilket svarer til kalorieindholdet i 2 æbler. Energifordelingen er 65 energipct. fedt, 32 energipct. protein, 3 energipct. kulhydrater.
Læs også:
Christian Bitz: Drik den te, du bedst kan lide
Christian Bitz: Stenaldermad – sundt eller dumt?
Christian Bitz: Ik’ kun for skæg
Christian Bitz: Rug på!
Umiddelbart ligner det jo en regulær fedtbombe, men 2/3 er af den sunde slags, dvs. umættede fedtsyrer, der faktisk er gunstige for dit kolesteroltal.
Proteiner er opbygget af aminosyrer og er i æg af såkaldt »høj kvalitet«, hvilket betyder, at de optages godt i kroppen. Det er essentielt for optimal muskelfunktion. Et højt proteinindhold i et måltid har også andre fordele. Protein mætter godt og længe og kan derfor hjælpe dig til at holde vægten.
Æg indeholder alle vitaminer, undtagen C-vitamin. Det betyder også, at æg kan bidrage til danskernes sparsomme indtag af »sol-vitaminet«, D-vitamin, som vi primært får via Solen i sommerhalvåret. D-vitamin er bl.a. med til at styrke immunforsvaret. Blommen har også et stort indhold af carotenoider, der er essentielt for synsfunktionen.
Også indholdet af mineraler er imponerende, hvor f.eks. jern og fosfor kan fremhæves. Jern er nødvendigt, når der skal transporteres ilt rundt i kroppen. Fosfor er et vigtigt mineral, der indgår i alle kroppens celler og væv, og det er derfor essentielt for cellens funktioner i forhold til energiproduktion. Derudover er fosfor, sammen med Kalcium, utrolig vigtige i opbygningen af vores knogler og tænder.
Følg også sundhedsstoffet på Facebook
Og så kommer vi ikke uden om kolesterol. For æg indeholder kolesterol. Mængden af kolesterol i et æg svarer til, hvad der er i en portion rejer. Flere undersøgelser har vist, at kostens indhold af kolesterol kun har minimal betydning i forhold til niveauet af kolesterol i vores blod. Og det skyldes, at kroppen selv danner kolesterol, som reaktion på den mad, vi spiser.
Det har vist sig, at den mængde, kroppen selv danner, når vi spiser meget mættet fedt fra f.eks. fedt kød og mejeriprodukter, langt overstiger den mindre mængde kolesterol, der er i fødevarer. Også vores indtag af kostfibre, fra f.eks. fuldkornsprodukter og grove grøntsager, påvirker kolesteroltallet positivt. Så hvis du ellers spiser varieret og fornuftigt, ser jeg ingen problemer med at spise flere end 3-4 æg om ugen.
Læs også andre klummer af Christian Bitz her:
Christian Bitz: Weekendbrunch
Christian Bitz: Det gode aftensmåltid
Christian Bitz: Stop plageriet, far!
Der er dog stadig en gruppe mennesker, ca. 2 pct., med et arveligt betinget højt kolesteroltal, der stadig bør være varsomme og følge de »gamle« anbefalinger mht. æg.
En høne lægger ca. 300 æg om året, og jeg vil med glæde spise hvert og et! Blødkogt på morgenbordet. Hårdkogt på sildemaden. Eller som spejlæg på biksemaden. Eller hvad med en fræk ægge-wrap (se opskrift), hvor indholdet af kulhydrater er helt i bund?