Danmark har verdensrekord i Facebook-profiler. Er det hyggesnak, narcissisme eller foreningsliv?

Af Mads Kastrup
Lørdag 14. februar 2009

Var Facebook et parti, ville det regere Danmark. Var det en religion, ville den nedlægge folkekirken. Var der tale om en forening, ville den kunne holde generalforsamling for nationen med hele molevitten og alt, hvad der er i den.

For nylig satte Danmark rekord som det land i verden, der i forhold til sit befolkningstal har flest Facebook’ere. Antallet af danskere, der jævnligt går ind og meddeler omverdenen, hvad de foretager sig lige nu, nærmer sig to millioner. Trækker man børn og nogle ældre fra, er det op mod halvdelen af danskerne.

»Vi har jo altid været det land i verden, hvor der er flest foreninger. Kan man ikke godt kalde Facebook for en forening eller et foreningsnetværk?« siger professor og filosof Ole Thyssen.

»Man kan jo bruge det til at date og til at pleje nørdinteresser. Du kan kontakte alle mulige, du kan bruge det til politik og til markedsføring – både af produkter og af dig selv. Der er faktisk ikke meget, man ikke kan bruge det til – eller rettere – der er ikke meget, Facebook ikke forsøges at blive brugt til,« siger Thyssen.

Filosoffen er ikke selv på Facebook. Thyssen mener ikke, at det sociale netværks terminologi med »venner« er holdbart.

»Man kan ikke få rigtige venner på Facebook. Det kræver mere nærvær. Man kan pleje venskaber, ja. Men en ven er en, jeg møder. Det andet er kontakter,« siger filosoffen.

Men hvad siger det om danskerne, at de er så vilde med Facebook? Er der noget særligt i nationalsindet, der drager det danske folk?

Svaret er ikke entydigt, ifølge sociolog Henrik Dahl. Men H.C. Andersen ville i hvert fald have været på, mener han. Nationaldigteren ville have kastet sig over Facebook med en begejstring som et lille barn kaster sig i et boldbassin.

»H.C. Andersen snakkede og snakkede og snakkede om sig selv og var en decideret plage for sine omgivelser. Han ville have elsket sådan et sted. Der er jo en stor del af Facebook, som er sådan noget projektidentitet. Det er eksempelvis noget med »NN skal til spændende møde i sit fantastiske netværk« eller »NN har lige lagt sine skønne unger i seng«. Og man tænker: hold nu op, så fantastisk er dit liv heller ikke. Men for disse mennesker handler det om at sælge en succesrig fortælling om sig selv. Det er mega narcissistisk,« siger Henrik Dahl.

Det er en udbredt analyse, at vi lever i »selvets tidsalder«, fremhæver sociologen. Facebook synes skræddersyet til Danmark anno 2009. Den er dermed en forstærker af noget, som findes i forvejen. I udtalt grad narcissismen.

»Men der er også utrolig mange, der blot er sådan en slags passivt aktive på Facebook. Der er dertil en masse elektronisk snak hen over hækken. Og det kan med nogen ret hævdes at være noget af det kit, der holder samfundet sammen. Det er det jo uanset om hækken er fysisk eller virtuel. Det er den slags, der nogle dage kan konverteres til lånte haveredskaber. Det skal man ikke undervurdere værdien i,« siger Henrik Dahl.

I sidste uge blev det bekendtgjort i anledning af fem-årsdagen for Facebook, at det fremover bliver en af verdens største elektroniske plantager for at dyrke og høste marketing. Facebook skal nu for alvor kommercialiseres. En facebook’er har i gennemsnit 120 venner. Godt 15 millioner brugere opdaterer deres profiler daglig. Mere end 850 millioner fotos lægges ud på siderne af brugerne om måneden.

Facebook har rettighederne til det hele.

Netværkets skaber, 24-årige Mark Zuckerberg, har meddelt, at de i dag omkring 150 millioner facebook’eres personlige oplysninger skal kapitaliseres. Den store brugerbase leases ud til annoncører som en af verdens største researchdatabaser over forbrugere. Multinationale virksomheder vil få mulighed for at stille spørgsmål direkte til udvalgte Facebook-brugere baseret på de personlige data, brugerne selv har lagt ud. Producenter vil forsøge at markedsføre bestemte produkter ved meget præcist at kunne ramme den ønskede målgruppe.

Facebook er ved at træde i karakter som et markedsinstrument. Opfattelsen af at henvende sig eksklusivt og privat til udvalgte venner, når man er på, får taget sin mødom. Forestillingen om at kunne fremstille sig som noget særligt via Facebook er også, ifølge professor Ole Thyssen, et åbenlyst narreværk.

»Når så mange fremstiller sig som noget særligt i samme forum ophæver de selvsagt det særlige ved hinanden. Og når du spørger om, hvad det siger om Danmark, og hvad det gør ved Danmark, må man også sige: ikke noget særligt. Danmark er, som det var før. At der nu foregår en usandsynlig mængde af kommunikation, ser jeg mere som en voldsom forstærkning af den »mumlen«, den »snik-snak«, der altid har været i samfundet. Det er det, man i sociologien kalder konsekvensløse privatmeninger,« siger Ole Thyssen.

Filosoffen gør opmærksom på, at næsten alle danskere nu har en mobiltelefon. Dermed taler de mere i telefon end nogensinde før. Det er bare ikke ensbetydende med, at de har mere vægtigt og væsentligt at berette end tidligere. Måske tværtimod.

Sociologen Henrik Dahl mener, det er for tidligt at vurdere, om Facebook er forbigående. Om det er et modefænomen, der går i sig selv igen om få år. En voldsom kommercialisering af netværket kan måske rive den begejstring, folk har sammenknyttet nettet med, itu.

»Men det må være helt fantastisk at få fingre i de data, der ligger i Facebook, fordi man kan lave nogle meget specifikke segmenteringer og noget direkte marketing. Det mest betænkelige ved Facebook, er det ophavsretlige. At folk ikke engang har nogen droit morale i forbindelse med deres egne billeder og data,« siger Henrik Dahl.

Sociologen ved ikke, om det materiale, han hidtil selv er stødt på som facebook’er, bør vække bekymring. Men han »håber ikke, at folk har lagt alt for mange fjogede billeder ud« i forsøget på at gøre opmærksom på sig selv.

Forsker ved Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet (Norge er nummer tre på listen over største antal facobook’ere i forhold til befolkning), Berit Skog, har foretaget flere undersøgelser af, hvem det er, der bruger Facebook, og hvordan de gør det. Hvem har folk eksempelvis på deres vennelister?

»De, som topper vennelisterne, er gamle klassekammerater og venner fra skole og studier. Desuden er det meget almindeligt at have ukendte på sin liste. 16 procent siger, at det har de,« siger Skog med reference til en spørgeskemaundersøgelse fra 2007. 56 procent har vennernes venner, og 77 procent har perifere venner. Desuden har 12 procent kendte med på deres venneliste uden i virkeligheden rigtigt at kende de kendte.

Henrik Dahl mener, at man må tage det som en naturlig omgang folk imellem.

»Grundlæggende er det jo meget sjovt, hvis man ikke bruger al sin tid på det. Ensidighed er jo altid af det onde. Engang imellem ser jeg en adfærd fra nogen på Facebook, der antyder, at de er stakler. Men jeg synes heldigvis ikke, det er så udbredt. Jeg ser oftest det der identitetsprojekt i den mere eller mindre harmløse udgave, uanset narcissisme. Og jeg ser en masse overspringshandling. Folk, der sidder på arbejde og ikke kan tage sig sammen til at gå i gang og i stedet opdaterer deres profil: »NN overvejer at gå i gang med at arbejde«,« refererer sociologen.

Det er blevet hverdag at præsentere sig selv og kommunikere med andre på internettet. Det er blevet det mest udbredte mødested. Udviklingen er gået hurtigere end forklaringerne kan følge med. Forskningen er begrænset eller først lige begyndt. Facebook blev først offentligt tilgængeligt for mindre end tre år siden. Nu er der verden over mere end 150 millioner, der profilerer sig. Inklusive op mod halvdelen af den skrivende danske befolkning.

»Det er selvfølgelig ikke helt klædeligt at fremstå ekstremt forgabt i sig selv. De, der får udrettet noget her i verden, er jo dem, der kan glemme sig selv, sætte en parentes om sig selv. Dem, hvor sagen er vigtigere end jeg. Men man kan måske også pointere med det her pludselige, høje antal af danskere, at det ikke har fundet et naturligt leje endnu,« siger Henrik Dahl.