Flere og flere velfungerende og veluddannede mennesker lider af 'ortoreksi' - de har et alt for overdrevet fokus på deres krop og sundhed, siger eksperter.

Af Christian Nørr
Tirsdag 02. februar 2010

Vitamin- og mineraltilskud. Detoxkure og udrensning. Sunde kantineordninger og tvungen sund mad i børnehaven. Fredagsløbetur i stedet for fredagsøl. »Kernesund familie« og »10 år yngre på 10 uger«.

Computerspil med indbygget motion. Ud med gluten, ind med spelt. Nul sukker. En »talende tallerken«, som fortæller dig, hvornår du har fået nok. Ekstremløb i Sahara. Skridttæller i uret. Kalorietæller i iPod'en. Chris MacDonald på fedtjagt i Ebeltoft i den bedste sendetid. Aktiv ferie. Og frem for alt rene tarme og ren samvittighed.

Læs også:
Fem tegn på, at du går for meget op i din sundhed
Katrines dagbog: Afhængig af sundhed
Sundt og usundt – gode råd og tal

Sundhed gennemsyrer vores samfund som aldrig set før. Men sundhed skiller også fårene fra bukkene. På den ene side vokser gruppen af danskere, der bevæger sig for lidt, spiser usundt og giver pokker i alle de officielle kost- og motionsråd.

På den anden side - og måske mindre velkendt - er der en stigende gruppe af danskere, der har taget sundhed til sig i en så kompromisløs, eksperimenterende og altopslugende grad, at det får en lang række læger, eksperter og sundhedsiagttagere til at slå alarm. De taler om »usund sundhed« og sidestiller jagten på »det sunde liv« med tidligere tiders jagt på religiøs frelse og renselse.

»Sundhed har for en stigende gruppe danskere udviklet sig til deres nye religion. En slags besættelse, hvor overdreven motion, udrensnings- og sundhedskure, bliver selve omdrejningspunktet i deres liv. De taler om renselse, renhed og et sundt liv på en måde, som er alt andet end sund,« siger Bente Klarlund Pedersen, professor og overlæge ved Rigshospitalet og medlem af Forebyggelseskommissionen.

Detox og djævleuddrivelse

Hun nævner detox- og udrensningskure som eksempler på den overdrevne sundhed:

»Nu er det ikke længere nok at være ren og sund udvendig, nu skal man også renses indvendig. Det er en slags moderne djævleuddrivelse. Man vil frelse sig selv, og måden at blive frelst på er ved at lytte til alvidende sundhedsguruer, der lover guld og grønne skove, hvis bare man følger deres kur eller køber deres bog.

Det minder mig mest af alt om navlepilleri og narcissisme. Sundhed er vigtigt, og mange burde gå langt mere op i deres sundhed, end de gør, mens andre er ved at udvikle et sygelig fokus på krop og sundhed,« siger hun.

Der findes ingen undersøgelser eller håndfaste tal for, hvornår den sunde livsstil kammer over og bliver usund. For hvornår er noget for meget? Og hvem andre end den enkelte kan i virkeligheden afgøre det?

Veluddannede mennesker

Men ifølge Bente Klarlund er tendensen klar: Flere og flere velfungerende og veluddannede mennesker har et alt for overdrevet fokus på deres krop og sundhed. Et synspunkt, der møder bred opbakning blandt en stribe læger, sundhedseksperter og sociologer, som alle beskæftiger sig indgående med sundhed og synet på sundhed i Danmark.

»Det er ikke den enlige mor med stram økonomi, som har overskud til at gå på disse kure og være så optaget af sin egen krop og sundhed. Det er snarere de veluddannede, de ressourcestærke, der bruger sundheden som en slags personlig branding og legitimering af at gå fuldt og helt op i sig selv. Mit budskab er, at disse folk burde gå mere op i verden uden for dem selv,« siger Bente Klarlund.

Nanna Mik-Meyer, antropolog og sociolog på Handelshøjskolen i København (CBS), har i flere år forsket i danskernes syn på sundhed. Hun er ikke i tvivl om, at vores sundhedsfokus er blevet mere ekstremt og en stadig vigtig måde at definere os selv på - og ikke mindst differentiere os fra dem, vi ikke vil være.

Signal til omverdenen

»Det er ret ressourcekrævende at leve sundt. Det kræver mentalt og økonomisk overskud at følge sundhedsbøgernes kure, kende næringsindholdet i aftensmåltidet, vide, hvor man får bestemte hirseflager, kun købe økologisk, undgå mælk, hvidt mel og sukker, løbe tre gange om ugen, få brugt fitnesskortet i weekenden og huske at være til stede i nuet,« siger hun.

»Sundhed er blevet et stærkt signal til omverdenen om, at man er i kontrol, tager ansvar og har overskud. Jo mere ekstremt sundheden leves ud, jo mere tydeligt bliver det, at man mestrer kontrol og disciplin. To værdier, vi sætter højt i vores samfund, og som er med til at definere, hvilken gruppe vi tilhører. Dem i kontrol eller dem, der ikke er.«

Når Nanna Mik-Meyer spørger til vores forestillinger om sundhed, viser svarene, at langt de fleste kobler »det gode liv« med det sunde liv. Vi tillægger simpelthen sundhed de samme stærke og positive værdier.

»Ansvaret for at leve sundt er imidlertid den enkeltes. Det får nogle til at gå helt over i den ene grøft og dyrke sundheden udi det ekstreme. For dem er kontrol en afgørende faktor. I et samfund, der hylder individualiteten og de uanede muligheder, er sandheden måske, at mange i virkeligheden ikke kan magte alle de valg. Kroppen bliver derfor det ene sted, de trods alt kan kontrollere og styre.«