Peter Gade har omkring 1.200 flasker i sin vinkælder. ( Erik Refner )

Badmintonspilleren Peter Gade må kun drikke to glas vin om ugen. Det forhindrer ham dog ikke i intenst at dyrke sin store passion for dyr vin.

Af Tine Damgård
Søndag 12. april 2009

Når Peter Gade vil have en ganske særlig oplevelse, går han ned i sin kælder. Bevæger sig hen til en dør, hvorpå der står »Ricordo Unico« – »Unikt Minde« – på italiensk. Og det er, hvad der gemmer sig bag døren: 1.200 fremtidige minder om forventningsglæde, personlig nydelse og socialt samvær linet op på rad og række på hvide vinreoler.

»Det er en oplevelse for mig at sidde og virkelig fordybe mig i en vin. Men jeg er også meget fascineret af hele den verden, der omgiver vinen: jagten på den specielle flaske, den enkelte vins historie og samværet med andre om nydelsen,« fortæller den 32-årige badmintonspiller, som har vundet EM-guld, All England og Copenhagen Masters adskillige gange.

Læs også:

• Prins Henriks vin er for viderekomne

Klimaanlægget viser en temperatur på 13 grader. Hans blik glider fornøjet hen over vinrækkerne. På gulvet står glaskarafler og trækasser med flasker, der venter på at indtage deres plads i feltet af vine, som strækker sig fra Massolino, Barbera d’Alba til 65 kroner til Latour 1982 til 8.000 kroner.

Indtil for otte år siden drak Peter Gade ellers aldrig vin. Han kunne ikke lide smagen, og vennerne i omgangskredsen var heller ikke ligefrem passionerede vinelskere. Men en rejse med sin nuværende kone Camilla og hendes familie til Toscana ændrede hans hidtil uinspirerende syn på vin.

»I Italien fik jeg øjnene op for, hvor uendelig vinverdenen er. Jeg oplevede alle de led, der går forud for, at jeg køber en flaske i et supermarked eller hos en vinhandler. Inden da har en italiensk vinbonde lagt hele sit liv og sjæl i at lave en så god vin som overhovedet muligt. Han har selv passet, høstet og lagret druerne for at forsøge at opnå et bestemt udtryk med sin vin,« siger han.

På rejsen fascinerede det Peter Gade, at han selv kunne køre op til vinslottet, udvælge sin vin og tage den med tilbage og drikke den. Efterhånden voksede interessen for vinkulturen sig større og større, og han begyndte så småt at læse om og samle på vin.

»Det handlede ikke bare om at drikke vinen. Den smagte da fantastisk, men for mig var helheden og de mange nuancer i et glas vin lige så interessante. Det var de ting, jeg var ivrig efter at lære mere om.«

For fem-seks år siden begyndte han for alvor at samle på sine yndlingsflasker. Dengang startede det med vine, han kunne skaffe i det lokale supermarked, men det udviklede sig hurtigt til dyrere kvalitetsvine.