
Max Randrup stod for vittighederne på ugens rapport – og så var han idémanden bag rafleturneringen DM i Tænkeboks. ( Foto: All Over Press )
Læs uddrag af den nye bog om Ugens Rapport: 10.000 deltog i en rafleturnering og rødstrømperne så rødt. For dem var der ikke noget at rafle om.
Søren Anker Madsen:
»Historien om ugens rapport – bare damer, bajere og ballade«,
250 s. Gads Forlag, 200 kr., udkom 25. januar.
Af Redaktionen
Torsdag 28. januar 2010
Ny bog fortæller historien om Ugens Rapport, der i 1970erne blev Danmarks første livsstils-magasin for mænd – dengang man helst skulle ligne John Mogensen, og før caféerne kvalte bodegakulturen. FRI.dk bringer et uddrag fra kapitlet, hvor det bløde pornoblad var på toppen:
September 1973
Røgen ligger tæt over baren på Hotel Sheraton i København, hvor der er finale i DM i Tænkeboks. Den regerende Albertslund-mester, Svend O. Clausen fra værtshuset Skuret, sidder med sin tweedjakke og sin sorte rullekravetrøje og stirrer koncentreret gennem de røgfarvede briller på sin konkurrent, Ole Frank Juel Pedersen fra værtshuset Drop Inn i Sorø. Smøgen gløder i askebægret, et glas koldt Carlsberg-øl står klar. Raflebægret – med rapports logo præget ind i det lyse læder – taler for sidste gang, og spændingen er udløst. Svend O. Clausen kan nu også kalde sig danmarksmester og får overrakt 1.500 skattefri kroner og et par manchetknapper i det pureste guld.
Læs også:
Dita von Teese: Skamløs stripper eller designerdarling?
Nøgen på den lækre måde
Nøgenfoto for begyndere
Rapports chefredaktør Poul Munk får stående klapsalver for sin tale til vinderen, der er en varm kærlighedserklæring til »den ædle raflesport og til det lille ydmyge sted, hvor man kan hente trøst: stamværtshuset«.
Flere end 10.000 deltagere har spillet de indledende runder rundt omkring på flere hundrede små værtshuse og bodegaer i hele landet. 31 landsdelsvindere fra Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster, København og Bornholm er inviteret til finalen i »det mest populære raflespil i landet gennem de sidste ti år«, som hedder Tænkeboks. Man skal blot aflevere en tilmeldingsseddel på sit lokale værtshus, som så får til opgave at samle sedler sammen og sende dem til rapport.
»De mange værter ude omkring i landet havde pylret om deres gæster som en kyllingemor pusler om sit pippende afkom,« skriver Ib
Romer Jørgensen i 1973 om arrangementet i ugens rapport, som samarbejder med Centralforeningen af hotelværter og restauratører om DM i Tænkeboks.
For det er ikke kun med de nøgne piger, ugens rapport rammer tidsånden lige i solar plexus. Med DM i Tænkeboks har man mobiliseret målgruppen på dens hjemmebane: bodegaen. Der findes ingen samlet statistik over, hvor mange værtshuse og bodegaer der findes i Danmark på det tidspunkt, men sammenholder man tal fra Københavns bevillingspoliti, Danmarks Statistik og Hotel og Restaurationsbranchen er det ikke urimeligt at antage, at tallet ligger i nærheden af 5.000. Der er stadig tre år til, at den første café ser dagens lys i Danmark, nemlig Café Sommersko i København, som åbner i 1976.
Det her er længe før, der er noget, der hedder rygeforbud og Sundhedsstyrelsens 21 genstande om ugen, så når murermesteren, den værnepligtige og typografen har fri, er det ikke på netcafeen, fitness-centeret eller golfbanen, de mødes. Det er i hvert fald heller ikke altid fjernsynet, som holder danskerne væk fra gaden – Danmarks Radio har stadig monopol, så udsendelserne begynder først hen ad eftermiddagen og slutter typisk med noget xylofonmusik og et diasbillede fra en mose et godt stykke før midnat.
Hvis man eksempelvis vil have fat i den danske træner for fodboldlandsholdet, Kurt »Nikkelaj« Nielsen i 1976, må man ringe til værtshuset Masc i Nykøbing Falster, som han ejer. Han har ikke telefon hjemme, for der er han alligevel sjældent. Og når de danske udlandsprofessionelle spillere vender tilbage til deres tyske og hollandske klubber efter landsholdssamling, lugter de ikke sjældent af gammel bagskid, bemærker flere af deres trænere.
Det nationale vandhul er »værtshuse af den gode gammeldags slags«, stedet med den tunge belysning, de blyindfattede gule vinduer, det mørkebrune inventar, udskænkning af bitter og dansk pilsner, »henne om hjørnet, nede i kælderen«, hvor godtfolk kommer til for at fugte ganen, høre ølhunden glamme, hygge sig sammen og glemme oliekrise, kildeskat og andre fortrædeligheder.
Det illustreres tydeligt af to af tidens største kulturfænomener: John Mogensen og »Huset på Christianshavn«. Pinselørdag 1970 sender Danmarks Radio sin første danskproducerede tv-serie om den opfarende flyttemand Olsen, den distræte dyrehandler Clausen og den kuede vicevært Meyer. Først otte år og 84 afsnit senere stopper serien. Men seriens virkelige heltinde er dog den kloge og generøse indehaver af gadens lille listige værtshus, Rottehullet, hvor al konfliktløsning, al konspiration ... ja, faktisk al samtale på tværs af etager, familier og generationer foregår over en bajer. Og hvis det er særligt udfordrende: med en lille skarp til halsen.
I 1971 får John Mogensen et stort comeback i Danmark efter en lang nedtur i årene efter sit medlemskab af sangkvartetten Four Jacks. Med albummet John Mogensen, som indeholder kæmpehittet »Der er noget galt i Danmark«, befinder han sig ofte tekstmæssigt på en røgfyldt beverding. John Mogensen selv havde store alkoholproblemer, som til sidst kostede ham livet i 1977. I klassikeren »Sidder på et værtshus« er det den skyldbetyngede arbejder, som har drukket hele hyren op, inden han er nået hjem til konen og børnene: »Man vil bare sidde, få en lille tår, glemme alle pligter ligesom i går. End’lig var det lørdag, man ku’ slappe a’, så faldt man i vandet i et muntert lag,« som han synger.
I Mogens Behrendts reportage om ugens rapport i Weekendavisen i 1974 er scenen også helt naturligt sat På Bladet – det værtshus, hvor københavnske journalister fugter ganen der midt i 70erne. Det meste af rapports redaktion sidder alligevel og rafler her hver dag, når de har fri. Nogle gange også, mens de er på arbejde.
Værtshuset ligger i en sidegade i indre by lige i minefeltet mellem Berlingske, Børsen og Gutenberghus. Der er rødternede duge på bordene, og stedet er ifølge en samtidig artikel i B.T. lidt af en hælercentral, hvilket værthusholder Palle Holgersen hårdnakket afviser. Behrendt er fluen på væggen:
»Redaktionschef Erik Alexander har fri og sidder i held i øjeblikket. Han har vundet 300 kroner fra sin ven fiskehandleren, som er vild med at spille og vil have forhøjet indsatsen til 200 kroner. Nul, siger redaktionschefen og skænker sin kaffe, mens fiskehandleren nipper til sin whisky. Ikke fordi man rafler bedre, når man drikker kaffe, og for øvrigt bliver man hverken rig eller fattig af at rafle om hundredkronesedler. Men redaktionschefen har i sinde at køre hjem, når værtshuset lukker.
Læs videre på næste side