Med »Bænken«, »Arven« og »Drabet« viste filminstruktøren Per Fly, at socialrealisme kan være medrivende kunst. Nu går han helt nye veje med filmen »Kvinden der drømte om en mand«, der handler om erotisk besættelse. Her fortæller han om lidenskab, viljestyrke og angst. Og om at fylde 50. »Vi bærer alle rundt på ønsket om lidenskab, og derfor er vi alle latent ofre for besættelse,« siger han.
Per Fly, 50 år, filminstruktør.
Uddannet på Den Danske Filmskole 1989-93. Medstifter af Nimbus Film i 1993.[SAXO_CR]Har bl.a. lavet trilogien »Bænken« (2000), »Arven« (2003 samt »Drabet« (2005) og tv-serien »Forestillinger« (2007). Hans film er hædret med en lang række priser, bl.a. Robert´er, Bodil´er og Nordisk Råds Filmpris.
Per Fly har selv modtaget en række priser, bl.a. Bergman Prisen (2003) og Kronprinseparrets Kulturpris (2005).
Gift med skuespilleren Charlotte Fich. Parret har to drenge på hhv. 10 og 15 år.
»Kvinden der drømte om en mand« har premiere i biografer landet over på torsdag 21. januar. Filmen anmeldes i Berlingske Tidende på dagen.
Per Fly arbejder i øjeblikket på to spillefilmprojekter. Et om den danske militære indsats i Afghanistan og et om indvandringen Balkan i 60erne.
Af Henrik Dannemand
Onsdag 20. januar 2010
Da fotografen spørger, om Per Fly vil smide blusen, så hun kan tage billeder af ham med bare skuldre, griner han lidt protesterende. Han er et ret privat menneske, men han siger alligevel ja. Det manglede da også bare. Filminstruktøren har netop afsluttet sin nye film, hvor skuespilleren Sonja Richter i flere erotiske scener optræder splitternøgen.
Se billedserien med Per Fly i galleriet til højre....
»Det var temmelig grænseoverskridende for mig,« siger Per Fly.
Den venlige mand sidder og spiser frokost i et af Zentropas lokaler i Filmbyen i Hvidovre. Ude på en af gangene støder man ind i filmselskabets store han-elefant, Peter Aalbæk Jensen, og inde på et af kontorerne sidder producenten Ib Tardini, hvis liv er grundigt viklet ind i de seneste 30 års danske filmhistorie – også Per Flys nye film, »Kvinden der drømte om en mand«, som har premiere 21. januar.
»Lige fra starten var det meningen, at historien skulle handle om en kvinde, der drømmer om en mand, som hun pludselig møder i virkeligheden. Det skulle være en film om grænseområdet mellem drøm og virkelighed. Jeg blev inspireret af den danske forfatter J.P. Jacobsens digt »Drøm«, hvor han bl.a. skriver »Bliv, bliv i dine drømmes verden,/ Hig ej mod livets virkelige færd!« I et andet digt skriver han også om forelskelse og sin drømmekvinde, som han selv skabte i sine drømme. Det, syntes jeg, var super interessant. Hvad er forelskelse? Det er for 99 pct. vedkommende noget, vi skaber inde vores eget hoved, for ellers ville vi alle sammen blive forelsket i den samme, og det gør vi jo ikke.«
»Kvinden der drømte om en mand« er Per Flys første spillefilm efter trilogien, »Bænken«, »Arven« og »Drabet«, der gjorde ham kendt som en af landets bedste instruktører. Mens trilogien var et skarpt tværsnit gennem det danske klassesamfund, underklassen, overklassen og middelklassen i nævnte rækkefølge, så er hans nye film mere internationalt orienteret. Filmen er optaget i København, Paris og Warszawa, og den benytter nogle meget smukke locations ved bl.a. Seinen i Paris og det forfaldne, maleriske Praga kvarter i Warszawa.
I 2007 tog Per Fly på otte måneders orlov, som han brugte sammen med familien. Han havde produceret film ti år i træk, var træt og havde brug for en pause. Han brugte tiden på at flytte og være sammen med familien. De var også ude at rejse, og han underviste i film i Nepal og Mali.
»Jeg er nødt til at opleve nyt land for at kunne lave film. Det er en del af min drivkraft. Jeg havde arbejdet sammen med de samme mennesker i ti år, arbejdet med den samme teknik og lavet optagelser over hele Danmark. Jeg vidste, at jeg var nødt til at finde på noget nyt, bl.a. flytte mig væk fra realismen og komme ud i verden. Jeg vil gerne løfte mig fra dansk til europæisk film,« siger Per Fly, som under sin orlov kom frem til den konklusion, at han var nødt til at ændre sin arbejdsform, hvis han ville lave en ny slags film.
»Jeg kan ikke ændre mig selv ved at lave en anden slags film, og dybest set tror jeg, at jeg mine film altid indeholder noget af det samme – det kan jeg også se i »Kvinden der drømte om en mand«. Men jeg kan ændre den måde, jeg laver film på. I min nye film arbejder jeg med et kamera i stedet for to, og jeg tager udgangspunkt i æstetikken i stedet for det sociale og psykologiske. Det er første gang, jeg har en kvindelig hovedperson. Jeg er turist i det feminine, og det har været grænseoverskridende med de erotiske scener.«
Filmen handler om drøm og virkelighed. Lidenskab og erotisk besættelse. Den succesfulde modefotograf K, følsomt og smukt spillet af Sonja Richter, er gift og lever i et tilsyneladende perfekt forhold med barn og mand, spillet af Michael Nyqvist. På en arbejdsrejse forelsker hun sig i den polske akademiker, Maciek, som har optrådt i hendes drømme. Forelskelsen udvikler sig til en desperat besættelse, som vender op og ned på hendes liv.
Spørger man Per Fly, hvorfor hans kvindelige hovedfigur bliver besat og er villig til at ofre et godt og trygt ægteskab til fordel for en – ganske vist smuk – mand, som hun dårligt kender, svarer han med et ord: Lidenskab.
»Vi bærer alle rundt på ønsket om lidenskab, og derfor er vi alle latent ofre for besættelse. Vi søger lidenskab. For mænd drejer det sig mere om erotik, for kvinder mere om kærlighed. Men enhver lidenskab kan blive til besættelse, og enhver besættelse ender med død, hvis vi ikke kan tøjle den med vores vilje.«
I forbindelse med filmen blev Per Fly forrige år interviewet af Clement Kjersgaard på DR2. Det fik en masse kvinder til at skrive mails til ham og fortælle om erotisk besættelse.
Det var meget overraskende, og jeg interviewede ti af disse kvinder. Den yngste var 28 og den ældste 65, og tre af dem har jeg talt med mange gange. I min naivitet troede jeg, at det handlede om sadomasochisme, men det gjorde det overhovedet ikke. Det handlede om den store lidenskab og forelskelse, som de ikke kunne håndtere. Kvinden på 65 udtrykte det på denne måde: »90 pct. af min hjerne var rettet mod ham, jeg var forelsket i. Med de sidste ti pct. formåede jeg kun lige at passe mit arbejde – jeg havde ikke engang kræfter til at vaske mig.« Det var en slags neurose. I USA taler man for kvindernes vedkommende om love-addicts og for mændenes vedkommende om sex-addicts.«