Camille Jonas og Maya Albana - venner gennem 12 år. ( Foto: Dennis Lehmann )

De livslange venskaber og forholdet til familien er under pres. Men vennerne er vigtigere for os end nogensinde før.

Af Line Dall og Karina Schultz
Mandag 04. juli 2011

»Endelig åbnede jeg op og fortalte om en svær kærlighed,« fortæller sangerinden Camille Jones. 

Dengang – en sommerdag for 12 år siden på Pappa Hotel på Vesterbro – hvor verden ramlede for hende. Forholdet til kæresten gennem fire år var slut, men Camille Jones havde bare ikke erkendt det endnu.

»Jeg havde oprigtigt brug for en, som lyttede. Og det gjorde Maya. Hun var der for mig. Hun hjalp mig virkelig gennem krisen,« fortæller hun.

»Det var første gang, jeg kunne mærke en dybde mellem min kollega, Maya Albana, og mig. En form for tillid og forbundenthed. Det var en skelsættende dag for mig, fordi jeg virkelig har svært ved at åbne mig for andre,« siger Camille Jones, som for tiden hitter med sangen »Sjus« sammen med DJ’en Kato og sangerinden Ida Corr.

»Jeg kan også huske den dag. Det kram, vi gav hinanden, da vi sagde farvel, var bare længere og mere intimt end ved tidligere møder. Det blev starten på vores stærke venskab,« fortæller den tidligere sangerinde, nu instruktør og redaktionschef, Maya Albana. 

Venner fylder i dag mere i vores liv end nogensinde før. Vores venner, andres venner og de virtuelle venner. Kort sagt: Venskabet er in.

Vi kender efterhånden alt til Rachel, Monica, Ross og vennernes op- og nedture i den amerikanske sitcom »Friends«. Til Carrie, Miranda, Charlotte og Samanthas kulørte liv i New York i serien »Sex and the City«. Til Don Draper og slængets »fastmoving« liv i 50ernes reklamebranche i New York i tv-serien »Mad Men«. Til »Cougar Towns« rappe replikker blandt vennerne under solen i Californien. Til vores egne mange hundrede venner på Facebook, Twitter eller andre sociale medier. Til venskaber blandt kollegerne. I sportsklubben. Eller på uddannelsesinstitutionen. 

Og eksperterne og danskerne er ikke i tvivl – venskabet er vigtigt for os, og bliver det stadig mere. 

Ifølge en undersøgelse fra 2010 lavet af analysefirmaet YouGov Zapera mener to tredjedele af de 18-30-årige danskere, at venskab er »meget vigtigt« eller »altafgørende«. Det er en stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2006 foretaget af Epinion. Her viste resultatet, at kun omkring halvdelen af de 18-34-årige anså venskaber som »meget vigtige«.

»Venskabet skal være relevant for den livssituation, vi befinder os i. Hvis vi føler, at et af vores venskaber ikke »giver overskud«, er vi ikke sen til at »cutte dødvægten«. Det eneste, som betyder noget for det moderne menneske, er, hvad venskabet kan bidrage med,« siger Casper Høeg Radil, ph.d. i fodboldvenskaber og sociolog fra analysefirmaet Interfazes. Han mener, at det moderne, frivillige venskab allerede nu konkurrerer med det traditionelle familiefællesskab om at være vores eksistentielle fundament. 

»Med tiden kan venskabet måske udkonkurrere fundamentet for familien helt. Vi vælger nemlig selv vores relationer, og om vi vil vedligeholde vores venskaber i dag,« siger Casper Høeg Radil.

»Det samme sker i vores kærlighedsforhold, som ligesom venskaber påvirkes af de samme frie og frivillige sociale mekanismer på en måde, som det ikke tidligere har gjort for denne type relationer,« siger han.

Det er direktøren for Instituttet for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan, enig i. Han mener, at venskab har svære kår, blandt andet på grund af den sociale og geografiske mobilitet. Samtidig påpeger han, at venskaber i dag i stigende grad vokser ud fra arbejdspladserne. For kollegerne er, ifølge Paludan, venskabets nye, bedste ven.

Familiens position

»Først »overtog« venskabet familiens position som basen for nærhed og tryghed. Nu overtager det kollegiale venskab efterhånden pladsen fra det traditionelle venskab. Vi bruger mere og mere tid på vores job, og vi finder i større grad vores venskaber på arbejdspladsen,« siger Johan Peter Paludan.

»Vores identitet ligger i dag i den grad i vores arbejde, og her lægger vi i større grad vores opmærksomhed. Det bliver ikke mindre i fremtiden – vi er jo nærmest mere sammen med vores kolleger end vores ægtefæller.« 

Og Johan Peter Paludan stiller spørgsmålstegn ved, om de livsvarige venskaber overhovedet vil findes i fremtiden. 

»Det er op ad bakke for de livsvarige venskaber, for de kræver løbende vedligeholdelse og »nursing«. Og det har vi simpelthen ikke tid til i dag,« siger han. 

For kollegerne Maya Albana og Camille Jones var det da også noget af en hurdle, de skulle over den dag for 12 år siden på Pappa Hotel. Det krævede virkelig overvindelse at åbne sig og være skrøbelige over for hinanden. Måske fordi de havde mødt hinanden via arbejdet og på en måde var konkurrenter.

»Vi havde op gennem 90erne arbejdet sammen på kryds og tværs, både som musikere, påklæder og model. Og jeg har instrueret Camilles seneste musikvideo,« fortæller Maya Albana, som husker, hvordan hun i 1998 stod foran spillestedet Vestergade 58 i Århus og kiggede beundrende op på Camille Jones, som optrådte med sit band, »Camille Flavour«.

»Jeg havde en »vibe« af ærefrygt, og jeg var en smule beklemt, da vi noget tid senere skulle synge sammen,« husker hun i dag.

»Vi betragtede dengang både hinanden som arbejdskolleger, en slags konkurrenter, og én man skulle leve op til. Det krævede både mod og overvindelse at komme over det dørtrin, hvor jeg turde læne mig tilbage og slappe af sammen med Camille. Der er bare nogle andre spilleregler for, hvad man taler om, når man arbejder sammen,« siger Maya Albana.

Stilstand i livet

Efter to års venskab tog deres forhold en afgørende drejning. Midt i Frederiksberg Have. Midt i to eksistentielle kriser. Der var opstået en form for stilstand i livet hos dem begge. Karriererne rykkede sig ikke rigtigt. Deres musik blev ikke solgt i samme omfang som tidligere. Derfor besluttede de at lave en handlingsplan. Den gik ud på, at de to veninder aktivt og ærligt skulle definere nye ideer, muligheder og ønsker både til karrieren og livet. Sammen.

»Handlingsplanen var ikke lige som en løbeaftale. Vi kunne ikke udskyde de ugentlige møder. Tingene – for eksempel at skrive en sang færdig – skulle være ordnet. Her aftalte vi, at vi altid ville være ærlige overfor hinanden,« siger Camille Jones. 

»Det forpligtede – og det gør det stadig,« supplerer Maya Albana.

»Jeg er faktisk overbevist om, at uden Camille ville jeg ikke have været her i livet, hvor jeg er i dag. Vi er gode til at konkretisere hinandens problemer og opfylde hinandens behov,« siger Maya Albana, for hvem karrieren siden hen har ændret sig radikalt fra sangerinde til dokumentarinstruktør. »Jeg tror, at det faglige slægtskab har været en vigtig faktor til, at vi er blevet ved med at være fascineret af hinanden.«

Mennesket lærer allerede fra barndommen at knytte fortrolige forhold, forklarer eksperterne. Faktisk skabes de tidligste sociale relationer fra, vi er helt små. I vuggestuealderen fra 0-6 år sker det gennem legen, hvor man efterligner hinanden, og det er den måde, man er venner på. Det er i barndommen, man »træner« venskabet. 

»Børn lærer den sociale formåen ved at have et venskab. De lærer, at der er nogle forpligtelser i at have en ven. Og de lærer, at det kan være nødvendigt at give sig, og at relationer er gode at have. De lærer også, hvordan de skal fastholde en relation, men også at et venskab kan være konfliktfyldt, smertefuldt og ikke-egoistisk,« siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

»Det dybe venskab opstår nødvendigvis ikke i børnehaven. Det gør det for nogen, men ikke for alle. Men det at have en ven, er af stor betydning. Det er vigtigt at opleve, at nogen har en større betydning for én, end andre har.«

Venskabet får endnu større betydning i ungdomsårene. Det har Malene Charlotte Larsen fra Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet forsket i. Hun har skrevet ph.d. om de 12-18-åriges venskaber på nettet. Ifølge hende har teknologien haft stor betydning for, hvordan unge i dag er venner med hinanden. 

»Det er blevet vigtigere og vigtigere for de unge at have venner, som de kan vise udadtil. På nettet drejede det sig førhen om, hvilket billede man tegnede af sig selv. I dag handler det om, hvilket billede ens venner tegner af én.«  

Selv om de unge i dag har mange onlinevenner, slår Malene Charlotte Larsen dog fast, at de unge stadig har nære venner, som de også ser i det virkelige liv.

Social netsider

»De mere løse relationer holdes blot i live på de sociale netværkssider, hvor de førhen ville løbe ud i sandet over tid,« siger hun.

»Selve venskabsbegrebet har fået en ny betydning for unge. De bruger ordet »ven« på en meget løs måde. Der er mange, der er venner i de unges univers i dag. De kan godt have 300-500 personer på for eksempel Facebook, som de betragter som deres venner. Selve ordet »ven« er blevet udvandet,« siger Malene Charlotte Larsen. Hun understreger dog, at unge stadig har nære venner. Hendes undersøgelse bygger på fem års etnografisk observationer og 2.400 spørgeskemaer, hvor hun har spurgt de unge, hvad det betyder for dem at modtage beskeder og spørgsmål fra deres venner online.

Dr. phil. fra Oslo Universitet, Helge Svare, der er en af Europas fremmeste venskabsforskere og forfatter til bogen »Ven-skap«, mener, at venskab er et ord, som har mange betydninger.

»Nogle gange kan det være vanskeligt at snakke om venskab, fordi det er så forskelligt, hvad folk lægger i det.« Helge Svare tror, at venskabets udvikling i dag forgrener sig i to retninger, der er ganske forskellige.

»På den ene side ser det ud til, at mænd bliver mere intime i deres venskaber. Tidligere har venskabet mellem mænd været kendetegnet ved at være »side-by-side«, hvor de laver ting sammen uden egentlig at give hinanden opmærksomhed – som for eksempel at dyrke en sport sammen. Men i dag ser vi, at mænd bliver mere intime,« forklarer han. I dag ligner mænd og kvinders venskab hinanden mere, fordi mænd for eksempel er begyndt at lægge mere vægt på den personlige samtale.

Kvinder har, ifølge Helge Svare, en anden form for venskaber. 

»Kvinder plejer i højere grad venskaber, end mænd gør, ved at have mange ritualer som for eksempel at sms’e med hinanden. De sørger også for at mødes over en kaffe. Ting, der faktisk er meget vigtige for at holde et venskab ved lige og i live,« siger han, samtidig med at han påpeger, at det også kan være udmattende at have venskaber, fordi man har et travlt liv, børn og et job, der skal passes.

De to veninder, Camille Jones og Maya Albana, sidder denne junidag på café Fy og Bi i Valby og ser tilbage på deres venskabs begyndelse og snakker om den seneste tids travlhed. Om kærligheden, karrieren, barn, succes og savn. De har savnet hinanden.

»Vi har desværre begge arbejdet meget de sidste måneder, så vi næsten ikke har set hinanden. Men i de perioder, hvor vi ikke ser hinanden, er vi gode til at ringe eller at sende en sms. En humoristisk sms fra Camille kan lynhurtigt genskabe nærværet,« siger Maya Albana, mens hun smiler indforstået til veninden Camille Jones, som nikker samstemmende.

»Jeg tror ikke, at der er noget, som på nogen måde kan true vores venskab,« siger Maya Albana.

»Det kan selvfølgelig true ethvert venskab, hvis man ikke har tid til hinanden. Men der vil jeg slet ikke have, at det skulle hen,« siger Camille Jones, hvorefter de hurtigt lige tjekker kalenderen i deres mobiltelefoner for mulige datoer for en ny aftale, efterfulgt af et langt farvelkram.

På næste side: 

Venskaber i tal og Venskab og helbred