Det skete adskillige gange undervejs i graviditeten, at fremmede mennesker så min kærestes gravide mave som deres personlige bongotromme. ( Foto: Colourbox.com )

Maveskindet er stadig hendes, også selv om det er spilet helt ud. Og maven er stadig hendes helt private ejendel, selv om et barn har taget bolig derinde - den blev ikke doneret til almenvellet.

Af Jonas Stenbæk Christoffersen
Fredag 18. december 2009

Klumme

Det var i forvejen ikke nogen udsøgt fornøjelse at være i sengetøjsforretning og kigge på nyt badeforhæng - specielt ikke med en lunefuld, gravid kæreste. Og slet ikke, når man som jeg prøvede at anlægge en praktisk tilgangsvinkel:

»Altså, det skal jo primært sørge for, at vandet ikke pjasker ud over hele badeværelset. Så er det ikke lidt lige meget, hvordan det ser ud?« Den slags banale konstateringer preller simpelthen af på en humørsvingende æstetiker med levende vom: »Er du bare totalt ligeglad med, hvad farve badeforhæng, vores barn skal vokse op med?«

Læs også:

• Derfor ser veluddannede kvinder 'De Unge Mødre'
• Otte ting du ikke viste om at blive mor
• Mandlig læge afbrød sin egen fødsel

Puha. Balancegang af allersværeste skuffe. Men det hele kammede først over i det øjeblik, hvor den lidt for tykke, småsvedende mandlige ekspedient, der lugtede af nylig skoddet cigaret i baglokalet, kom os i møde og sagde:

»Hvad kan jeg hjælpe jer med? Orv, det ligner en god, sund kugle, du har der, må jeg lige mærke?« Hvorefter ekspedient Fedtesen, så uden at afvente svar på sit spørgsmål, befamlede min kærestes mave med dertil indrettede vækstbetingelser for foster i voksealderen.

Udefra kunne det måske virke som en harmløs, imødekommende og godmodig gestus at vise interesse for graviditeten ved lige at mærke, hvordan barnet havde det.

Men nu kommer jeg fra provinsen. Og der slipper man normalt ikke bare elegant af sted med at tage på en anden mands kvinde for øjnene af ham. Havde jeg for eksempel stået en aften inde på »Stødtanden Bodega« eller »Diskotek Knytnæven«, som de lokale fadølsfora populært hedder i folkemunde, så var jeg ikke sluppet fra det med tandsættet i behold, hvis jeg var gået over til Hormon-Tonnys kæreste, smækket klør fem i hendes baller og sagt med et blink i øjet til ham: »Det er godt nok en god, fast popo, hun har der!«

Jeg har hverken skrumpehjernen eller overarmene til fysisk at forsvare min kærestes ære lørdag formiddag i en kulisse af flere hyldemeter duftlys, sæbeholdere og pyntepuder. Desuden gør hun det ganske godt på den konto selv. Men nogle mennesker mener åbenbart, at der gælder et helt andet sæt spillerregler, når det handler om gravide kvinder, i forhold til alle andre mennesker, man møder i det offentlige rum. For her er folk helt og aldeles ublu, når det kommer til at brage igennem intimsfæren og beføle et menneske, de ikke har mødt for.

Ekspedienten er nemlig ikke en enlig svale. Nej, det skete adskillige gange undervejs i graviditeten, at fremmede mennesker så min kærestes gravide mave som deres personlige bongotromme - hvor de da lige kunne spille en sød melodi, mens de gav os gode råd med på vejen.

Forstå mig ret, i udgangspunktet er det sikkert udelukkende med venlige bagtanker, at folk har henvendt sig. Det er jo en lykkelig begivenhed, når verden skal byde en ny borger velkommen. Det er da også på mange måder fantastisk at opleve, at folk, der i alle andre perioder af ens liv bare går forbi eller står og ser sure ud i bussen, pludselig stopper én i supermarkedet for at ønske til lykke eller give moderen en sød kompliment. Og hvis det bare stoppede der, ville det da også være alletiders. Men når man lige topper det hele af med at tage på moderen - så er det at gå over grænsen.

Maveskindet er stadig hendes, også selvom det er spilet helt ud. Og maven er stadig hendes helt private ejendel, selv om et barn har taget bolig derinde - den blev ikke doneret til almenvellet, den nat, da stjernerne stod rigtigt, der var den rette musik på anlægget, der blev drukket rødvin og barnet blev undfanget. Med andre ord: Hold de nassede fingre i egen zone og lad de venlige ord være det eneste, der bryder igennem.

Og hvis det så bare så stoppede med moderen…...  Men nu, da vores datter er kommet til verden, har hun trukket al opmærksomheden med sig ud af maven. Nu er det hende, folk og fæ dikkedikker og niver i kinden uden overhovedet at tænke på, at de mosler rundt i hendes private rum - og det er næsten endnu værre end gramseriet på moderen - for hun kan ikke selv sige fra.

Indrømmet. Det er ikke udelukkende af søstersolidarisk hensyn til mor og datter, at jeg sådan opfordrer folk til at holde nallerne væk. Nej, jeg bliver sgu sådan lidt »Hormon-Tonny« over, at fremmede mennesker kommer og ta'r på mine damer.

Læs også:

Derfor ser veluddannede kvinder 'De Unge Mødre'

Otte ting du ikke viste om at blive mor

Mandlig læge afbrød sin egen fødsel