
Verden flytter sig hele tiden - flyt dig selv sammen med den, bl.a. ved at rejse. ( Foto: Colourbox )
Man må selv gøre arbejdet, hvis man vil have et bedre liv. Ny bog om selvcoaching vil ruske op i gamle vaner og behagesyge. Se 12 måder at få (endnu) bedre liv på.
- Hvordan synes du selv, det går?
- Af Jan Middelbo Outzen
- Det Andersenske Forlag
- 169 kroner
- Netop udkommet
Af Anne Funch
Tirsdag 25. maj 2010
Kniber det med kærligheden? Er kollegerne utålelige? Har dine veninders børn altid tjekket tøj på, og ser de ovenikøbet lykkelige ud?
"Livet har nogle vilkår, og du kan ikke behandle dig ud af dem. Aben ligger hos dig selv, men fortvivl ikke. Livet er ikke en sygdom. Modgang er med til at danne dig som menneske, for det smertefrie liv findes ikke. Og tak for det."
Sådan skriver forfatteren i en ny bog, hvor han byder velkommen til en omgang sydtysk forårsrengøring mellem ørerne.
Med 12 konkrete bud på, hvordan vi kan ændre vores liv, lægges der op til at tage det personlige ansvar i en tid, hvor mange gør det modsatte: nemlig at lægge ansvaret for livet og dets kvaliteter fra sig, mener Jan Middelbo Outzen.
Læs de 12 bud på et bedre liv her
Han er journalist, tidligere nyhedsvært og manden bag virksomheden www.mentalt-kurbad.dk. I sin bog 'Hvordan synes du selv, det går?' opfordrer Jan Middelbo Outzen læseren til "at komme ud af klappen og ind i livet!"
"Den sikre vej til at blive en jamretante eller en indebrændt morsdreng er at pille sig i navlen. Men hænderne er meget bedre anvendt til at løfte i flok. Det giver inspiration, anerkendelse og sjove oplevelser," lyder opfordringen.
Skil væsentligt fra uvæsentligt
Hele bogens afsæt er, at man selv må gøre arbejdet, hvis man vil have et bedre liv. Ikke fordi man nødvendigvis har et dårligt liv, men ifølge Middelbo Outzen er der bare meget mere at hente ude i verden, hvis vi er villige til at indse, at problemet "ikke er mig og mit liv, men de forventninger, jeg har til livet. Og de forventninger, vi har til hinanden som mennesker."
Jan Middelbo Outzen mener, at kunsten ligger i at kende sig selv ordentligt, skille væsentligt fra uvæsentligt - og så vælge. Han understreger dog, at det i sig kan være vanskeligt nok.
Bogen er ment som et indspark i vores liv og handler om, hvordan vi kan gøre os frie af de indgroede mønstre, der forhindrer os i "at blomstre med kraft, glæde, kreativitet og overblik," som forfatteren formulerer det.
Læs de 12 bud på et bedre liv her
Se også:
Sådan får du mere energi
Bliv bedre, når det virkelig gælder
Personlig udvikling med sved på panden
13 effektive råd til et bedre liv
Indsend kommentar