
På den perfekte lørdag vil Peter Mygind se sin ældste søn spille basketball, møde Dalai Lama og spise vietnamesisk mad. ( Foto: Niels Ahlmann Olsen )
Peter Mygind er aktuel i filmen »Min Søsters børn – Alene hjemme«, men den perfekte lørdag bruger han med familie og venner. Den står på morgengymnastik, økologisk brunch, og om aftenen spiser skuespilleren vietnamesisk på den New Yorker-inspirerede restaurant LêLê.
Af Jeppe Bangsgaard
Fredag 03. februar 2012
På den perfekte lørdag
spiser jeg morgenmad med mine to drenge på 13 og 20 år og min kone. Vi skal have en stor morgenbrunch. Vi er meget økologiske i vores hjem. Vi får frugt og grønt fra Aarstiderne, og så køber vi nogle store hele baconstykker, som vi skærer ud i skiver. Det smager fantastisk. Efter det går jeg en tur i skoven med vores yngste søn og min kone. Her får vi snakket lidt om livet og trukket vejret. Vi bor i Charlottenlund, nær skov og strand. Vi spiser frokost sammen, det holder vi også meget af. Det er med fiskefilet og det hele.
Om eftermiddagen ser vi min ældste søn spille basket. Han spiller i SISU, og der er ikke noget bedre end at sidde en lørdag eftermiddag i Kildeskovshallen og se en spændende kamp, hvor min søn dunker en masse point.
Om aftenen tager vi med nogle venner på LêLê, som er vores yndlingsspisested. Vi kender de fire søskende, som har LêLê, og vi er kommet der i mange år. Det er fantastisk at være på en restaurant, hvor man føler, at man er i New York. Maden er skøn, og så er der en stor bar, som laver de bedste drinks. Der er også en DJ både fredag og lørdag, og tit ender vi med at stå og danse. Til sidst tager jeg hjem med min kone.
Det er ok at pleje sin last på den perfekte lørdag, derfor vil jeg
lave is med varm chokolade til mig og min familie. Men jeg ser det altså ikke som en last. Jeg ser det som et plus, selv om nogle vil sige, at det er noget, man tager på af. Nej, det er noget, der gør os glade. Jeg har i det hele taget svært ved at se laster i mit liv. Hvis der er noget, man i virkeligheden ikke bryder sig om, at man gør, så ville jeg fjerne det fra mit liv. Og laster opstår kun, når man gør noget for meget. f.eks. ryger, drikker eller spiser.
Jeg vil gerne møde
Dalai Lama. Det har været tæt på at lykkes flere gange, når han har været i Danmark, men så har jeg alligevel ikke kunnet. Hans bøger ligger på mit natbord, og jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg læser interviews med ham eller ser ham på tv. At kæmpe så hårdt for at skabe fred med kærlighed, når nogle gør en noget ondt, det synes jeg er en fantastisk indstilling. Hans tankegang om at respektere alle levende væsener på Jorden, og sætninger som: »Hvis du kan, så hjælp andre«, er noget, jeg tit siger til mig selv og tænker over.
Jeg vil gerne bruge penge på
at give. Der er ikke noget bedre end at give sine venner middag og drinks. Men det behøver ikke kun at være noget økonomisk. Hvis man har en ven, der er frustreret i sit parforhold, så kan man også give en hel dag til ham, hvor man plejer hans forhold, tanker og frustrationer.
Jeg plejer min krop ved at
lave morgengymnastik hver morgen. Jeg har en lille rullemadras, jeg ruller ud i min stue, og så laver jeg tre kvarters gymnastik og åndedrætsøvelser. Det er øvelser fra en kinesisk bog, hvor jeg har lært lidt om at styrke immunforsvaret og organerne. Jeg har også et sjippetov med lidt vægt i, som jeg sjipper med. Det har jeg gjort hver dag i syv år. Jeg gør det konsekvent. Det er noget, jeg gør, før resten af familien vågner. Det er mit alene-moment.
Den perfekte lørdagsmiddag
er på LêLê. Men det kan også være derhjemme med gode venner og god rødvin. Thomas Rode, min gode kokke-ven, har lært mig at lave en god bearnaise-sovs, og så vil jeg købe økologisk mørbrad hos min Irma-slagter, vendt i noget hvidløg og timian, og med nogle øko-pommes frites til. Jeg serverer også gerne en irish coffee eller en rigtig god rom.
Jeg gider ikke
at støvsuge. Faktisk er vi så privilegeret at vi køber os til det og har en, der kommer og gør rent. Hvis man har en lille smule økonomisk rådighed, kan jeg virkelig anbefale det.