»Det var en virkelig let beslutning at sige ja til rollen. Det var en udfordring, jeg VILLE give mig selv. Men så begyndte nerverne ellers at komme, indtil vi gik i gang med optagelserne. Det var ret overvældende. Jeg tænkte meget på, om jeg ville være god nok? Om jeg gjorde det rigtigt? Den slags,« siger Michelle Williams om rollen som Marilyn Monroe. ( Foto: PR )

Michelle Williams var vildt nervøs over at spille Marilyn Monroe i filmen »My Week With Marilyn«, der har premiere herhjemme på torsdag. Men det var også en gave. MS fangede hende over telefonen fra New York.

Af Louise Kidde Sauntved
Tirsdag 24. januar 2012

Var du nervøs for at spille et ikon som Marilyn Monroe?
»Det var en virkelig let beslutning at sige ja til rollen. Det var en udfordring, jeg VILLE give mig selv. Men så begyndte nerverne ellers at komme, indtil vi gik i gang med optagelserne. Det var ret overvældende. Jeg tænkte meget på, om jeg ville være god nok? Om jeg gjorde det rigtigt? Den slags. Men når først kameraet rullede, var det som en opdagelsesrejse. En pause fra alle overvejelserne og selvkritikken. Jeg har elsket Marilyn Monroe siden jeg var 12-13 år. Jeg kan ikke helt huske hvorfor, men jeg var optaget af method-skuespillerne i de år: Marlon Brando, James Dean, Marilyn Monroe og læste deres biografier. Selvom det var en hård rolle, var det også en kæmpestor gave at få hende betroet.«

Læs også:
Her er Marilyn Monroes skjulte talent
Marilyn Monroe: Den sejlivede blondine
Marilyn Monroe: Myte index

Var der et bestemt fysisk træk, der var særlig vigtigt at få rigtigt?
»Nej, der var ikke ét – det var mere som en mekanisme, hvor alle dele skulle fungere sammen. Jeg opdagede for eksempel, at hvis mine øjenbryn ikke havde den helt rigtige bue, så påvirkede det alt andet, og jeg kunne ikke finde ind i følelsen.«

Marilyn Monroe tog i 1957 til London, til Pinewood Studios, for at indspiller filmen »The Prince and the Showgirl«. Hjalp det dig, at optagelserne til »My Week With Marilyn« foregik samme sted?
»Det hjalp mig helt sikkert til at forstå, hvor isoleret hun må have følt sig. Jeg tror, at min følelse af at være ude af mit rette element lignede den, Marilyn må have haft. Alle de andre på settet kendte hinanden i forvejen og havde en fælles jargon, som jeg ikke kendte. De var utroligt søde og imødekommende alle sammen, men jeg kunne ikke lade være med at føle mig en smule underlegen, lidt for dårligt forberedt og lidt klumpedumpet over for alle de her intelligente englændere. Men jeg ved ikke, om det bare var rollen, der fik mig til at føle sådan.«

Hvor grundigt forberedte du dig til rollen?
»Jeg så og læste alt, hvad jeg overhovedet kunne komme i nærheden af. Forberedelse er inspirerende, og det er en luksus at have adgang til al den information, der er, når man spiller en person, der faktisk har levet. Det gav mig lyst til at lære hende så godt at kende som overhovedet muligt. Vende hver en sten, jeg kunne finde. Med hver bog, jeg læste og hver rolle, jeg så hende spille, blev hun mere og mere virkelig for mig, og fordi jeg blev ved med at finde mere materiale, holdt den oplevelse aldrig rigtig op.«

Havde du adgang til upubliceret materiale eller ukendte kilder?
»Nej, jeg havde ikke adgang til noget, som alle andre ikke også ville kunne finde. Faktisk blev internettet, for første gang i mit liv, et nyttigt værktøj. I stedet for bare at være det her sorte hul, der sluger min tid.«

Var der overraskelser undervejs?
»Der var ikke andet. Ikke mindst hvor fin en kunstner hun var på alle mulige andre områder. Hun var en fremragende kok, hun var digter og lavede meget sikre og morsomme stregtegninger.«

Hun er stadig i dag et ikon. Hvorfor var hun så fascinerende?
»Der er et eller andet ved hende, der gør, at man får lyst til at række igennem lærredet og bare passe på hende. Beskytte hende. Hun var den her forjættende og nærmest umulige blanding af kvinde og barn. Og jeg tror, at det er det modsætningsforhold, der gør, at hendes fascinationskraft stadig er så stærk.«

Hvad var vigtigst at få frem i dit portræt af hende?
»Jeg var meget interesseret i at give plads til den side af Marilyn, der ikke er så kendt. Vi kender alle sammen filmstjernen Marilyn Monroe, ikonet, men som jeg forstår hende, var »Marilyn Monroe« bare en karakter, hun spillede. Hun havde i virkeligheden ikke den her fantastiske gang og den luftfyldte stemme. Jeg ønskede at vise pigen i hende. Hende, der har større lighed med dig og mig. Og som var alvorlig, såret, fuld af liv. Det var hende, jeg ville vide mere om.«

Læs også:
Her er Marilyn Monroes skjulte talent
Marilyn Monroe: Den sejlivede blondine
Marilyn Monroe: Myte index

Hvorfor tror du, hun opfandt »Marilyn Monroe«?
»Hendes personlige historie var så tragisk, som noget kan være. Hun havde aldrig kendt sin far, og hendes mor røg ud og ind af psykiatriske institutioner. Hun blev gift som 16-årig for at undgå at få staten som værge. Det var omkring det tidspunkt, hun opdagede, at hendes fysik og skønhed kunne give hende opmærksomhed. Og det spillede hun på. Hvordan kunne hun have ladet være? Indtil hun måtte indse, at den her »ting«, hun havde skabt, det, som gav hende al opmærksomheden, samtidig ignorerede en anden, vigtigere og mere ægte del af, hvem hun var. Jeg tror, det var en rolle, hun udviklede med stor omhu. Som hendes kapital i verden. Noget hun kunne præsentere og sælge. Men også noget, der på det personlige plan kunne skaffe hende kærlighed.«

Hvordan ser du hende?
»Som modig og forud for sin tid. Hun var en naturkraft, som arbejdede utrætteligt og omhyggeligt med at skabe den her karakter. Som hun, da hun opdagede, den var en fælde, prøvede at bryde ned igen ved at forlade de etablerede filmstudier, flytte til New York og oprette sit eget produktionsselskab. Gamle interviews med hende viser også, at hun var meget vittig og indsigtsfuld. Hun prøvede at genopfinde sig selv som en person, der lå tættere på den, hun var. Hun studerede, øvede og begyndte at hænge ud med en mere intellektuel og stimulerende flok, der så hende for den, hun var, og ikke bare som en slags fetich. Når jeg tænker på hende, kan jeg ikke lade være med at spekulere over, hvad hun ville have været, hvis hun havde levet i dag med de muligheder og den frihed, som jeg er så heldig at have.«

Mener du, at hun blev misforstået?
»Ja, på den måde, at folk tog hende for en letvægter, en facade, der kun eksisterede for at give folk nydelse. Som en uden  original indsigt og personlighed. Jeg tror, hun følte sig misforstået af de mennesker, hun arbejdede med, som bare ville have hende til at være sexet. Men jeg tror, at hun følte sig meget elsket og støttet af sine fans. Hun har udtalt, at de var den eneste familie, hun nogensinde har kendt.«

Der har været en del spekulation om, at Colin Clarks dagbøger om hans affære med Marilyn, som filmen bygger på, skulle være det pure opspind. Hvad tænker du om det?
»Jeg tror, det skete, men nok ikke præcis, som han har beskrevet det. Vi har kun hans side af historien, for hun har aldrig nævnt ham. Men jeg tror, der var en eller anden form for forhold mellem dem, der nok er blevet gjort lidt mere farverigt for den gode histories skyld.«