»Jeg har kunnet bevæge mig rundt og ikke blive træt af at lave det samme. Det er ikke blevet et job, der bare skal overstås med det samme, og hvor jeg tænker på pengene. Det er lysten, der driver det. Jeg er manden, der ikke ville blive ved sin læst,« siger Nikolaj Steen. ( Foto: Peter Helles Eriksen )
Han er sanger, musiker, komponist, producer, skuespiller, debuterende filminstruktør og manuskriptforfatter. Mød Nikolaj Steen, der netop nu kan opleves på DR2 i tv-serien »Manden med de Gyldne Ører«.
Han er sanger, musiker, komponist, producer, skuespiller, debuterende filminstruktør og manuskriptforfatter. Mød Nikolaj Steen, der netop nu kan opleves på DR2 i tv-serien »Manden med de Gyldne Ører«.
Søn af kapelmester Niels Jørgen Steen og skuespiller Avi Sagild. Bror til skuespiller Paprika Steen
Aktuel i DR2s dramedy-serie: »Manden med de gyldne ører«
Har bl.a. medvirket i spillefilmene »Den store dag« og »En kort en lang« samt tv-serierne »Taxa« og »Edderkoppen«
Producer for Sanne Salomonsen, TV2, Det Brune Punktum og Kaya Brüel
Får debut som instruktør med filmen »Oldboys« 25. december
Kæreste med Anna Engberg, som for tiden er på barsel. Sammen har de to døtre, Rita på 3 1/2 og Sonja på syv måneder
3 plader Nikolaj Steen gerne ville have lavet
»Kind of Blue« af Miles Davis. 1959. »Det er stemningsfuldt, innovativt, underspillet og velspillet – jeg kan ikke finde på nok superlativer. Det er fra en tid, jeg godt kunne tænke mig at have oplevet. Det var en mega brydende periode for jazzen og en ikonisk plade.«
»Purple Rain« af Prince. 1984. »I al beskedenhed. Det var også netop noget nyt, der kom, som for mig var fuldstændig fantastisk, da jeg var 17 eller 18 år.«
»Heroes« af David Bowie. 1977. »Det album kunne jeg godt have tænkt mig at være en del af. Det var i slutningen af David Bowies berlinerperiode. Det var på den plade, at jeg oplevede David Bowie for alvor og fandt ud af, hvor sindssygt fantastisk han var.«
Vurder artiklen
Af Line Oxholm Thomsen Tirsdag 17. november 2009
Nikolaj Steen startede sin karriere som ganske ung med at spille musik og synge i bandet »Nickname«. Som 24-årig landede han en pladekontrakt i USA. Efter et par år »over-there« kom han hjem og startede for alvor en karriere i Danmark.
Se flere billeder af Nikolaj Steen i galleriet til højre
I 2001 udsendte han sit sidste soloalbum og har siden produceret musik for bl.a. Sanne Salomonsen, Det Brune Punktum og TV2. 25. december debuterer han som filminstruktør med sin egen film »Oldboys« og lige for tiden kan han opleves i sin første hovedrolle som skuespiller, i DR2s dramedy »Manden med de Gyldne Ører«.
I serien spiller han den smarte pladeselskabsmand Jakob Deleuran, der lever det hårde rock and roll-liv med sexede wannabies, hurtige biler og flødeskum i rigelige mængder. Han er »manden med de gyldne ører«, der kan spotte de kommende stjerner og sætte finger på mislyden på et nummer – når han da ikke lader store bryster og blowjobs overskygge det ægte talent. I familielivet går det knap så godt. Han er fraskilt og svigter gang på gang sin datter til fordel for arbejdet.
Vi mødte Nikolaj Steen til en samtale om tre af de centrale temaer i serien: »Talent«, »det glittede liv« og »karriere kontra familie«.
Talent
»Min søster Paprika og jeg er vokset op med en skuespiller-mor og en musiker-far. Der blev ikke talt om så meget andet end kultur og kunst i vores hjem, så derfor var det ikke et spørgsmål om, hvad man ville være, når man blev stor, men om man skulle være skuespiller eller musiker. Paprika valgte skuespillet, og jeg valgte så musikken.
Jeg havde forholdsvist let ved det musikalske, og mine forældre lod mig gøre det frem for at spille fodbold. Jeg har aldrig følt, at jeg var en stor sanger. Faktisk har jeg altid krummet lidt tæer af mig selv på det punkt. Men jeg er rigtig god til at komme ud over scenekanten og til at underholde folk.
Det er naturligt for mig at beskæftige mig med mange ting, ligesom det er naturligt at kunne lave både kartofler og kaffe. Jeg er fra barnsben blevet begavet med nogle gode ører. De er måske ikke gyldne, som Jakob Deleurans, men de er gode.
Jeg har været enormt glad for at have muligheden for at spille musik på forskellige måder: både at være sanger, musiker og producer og samtidig spille lidt skuespil til fritidsbehov. Og nu instruerer jeg også en spillefilm. Jeg har kunnet bevæge mig rundt og ikke blive træt af at lave det samme. Det er ikke blevet et job, der bare skal overstås med det samme, og hvor jeg tænker på pengene. Det er lysten, der driver det. Jeg er manden, der ikke ville blive ved sin læst.
Jeg har lovet mig selv, at jeg gør det for den fornemmelses skyld, jeg får i maven. Det kick, jeg får, eller det rush, det er at skabe noget og se det komme til live. Det oplevede jeg for første gang, da jeg var en ganske lille dreng, og noget pludselig fungerede.
F.eks. når jeg kunne finde ud af et eller andet instrument. Jeg prøver at bibeholde den fornemmelse, jeg havde, da jeg stod med badmintonketsjeren og sjippetorvet foran spejlet og legede Deep Purple eller ABBA.«
Det glittede liv
»Jeg var 24, da jeg var i USA. Alt var bare en fest. Man var udødelig, og der skulle eksperimenteres. At være i USA var noget, jeg havde drømt om, siden jeg var helt lille. Jeg havde en pladekontrakt og lå nummer et i fem stater. Min første single solgte i 390.000 eksemplarer. Jeg boede i en kæmpe lejlighed i New York, havde et hus i London, fløj frem og tilbage i en Concorde, havde en kæreste, der var med i en Hollywood film, og jeg havde røven fuld af penge.
Men jeg var simpelthen så ulykkelig. Det var min drøm, men den gjorde mig ikke lykkelig. Jeg gjorde alt for at ikke at beskæftige mig med mine egne problemer. Jeg kunne tage drugs, drikke, spille koncerter, tage ud og feste. Det kunne være endt fatalt.
Det hele resulterede i, at jeg efter to år var nødt til at tage hjem og finde ud af, hvorfor jeg var så ked af det. Jeg brugte derefter to år hos psykologer og læste terapibøger og gik ind i mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at lytte til mig selv. Det havde jeg aldrig rigtig gjort.
Var jeg blevet i USA, ville jeg aldrig have fundet ud af, at jeg ikke havde mig selv med, og så var det gået rigtig galt. Det var også meningen, at jeg ville tilbage igen og bo i New York resten af livet. Men så mødte jeg en pige og kunne ikke rigtig tage af sted, og så begyndte hele bolden at rulle herhjemme med min karriere. Jeg lavede mit eget pladeselskab og udgav en plade på det, og bagefter blev jeg signet til Warner Brothers. Og så har jeg faktisk ikke været i USA siden.
44-årige Karina Mengel har besluttet sig: Hun vil leve sundere - og også helst smide nogle kilo. Følg hende på FRI.dk mens hun prøver at få bedre vaner. Læs mere
Et lille sommerhus fra 1906 måtte lade livet, da familien valgt at bygge et helt nyt hus på en fantastisk grund ved Furesøen. Her blev der også plads til et søsterhus til den ældre generation. Læs mere
Lisbeth og Ingolf Olsen fik hjælp fra Nationalmuseet, så deres smukke villa fra 1932 blev sat i stand med de helt rigtige farver. Funkishuse skal nemlig ikke bare være hvide. Læs mere
Skuespiller og musiker, Jimmy Jørgensen, har aldrig kendt sin far. Men for to år siden fandt han frem til ham. Det blev et møde, han aldrig glemmer. Læs mere
En stor undersøgelse frikender det mættede fedt for at øge risikoen for blodpropper og hjerte-kar sygdomme. Forskerne kan ikke påvise en sammenhæng. "Nyd dine jordbær med fløde og okstestegen med krølfedt. Men spar alligevel på det mættede fedt," lyder anbefalingen fra dansk forsker. Læs mere
Hundredtusindvis af danskere drikker for meget alkohol - mange er almindelige, velfungerende mennesker, der ikke er klar over, at deres forbrug er skadeligt. Læs mere
Kvinder, der nyder et par genstande hver dag, har mindre risiko for at tage på i vægt end kvinder, der slet ikke drikker. Det er den overraskende konklusion på en ny amerikansk undersøgelse. Læs mere
En enkelt sejr og et enkelt nederlag: Karina kan ikke fordrage den anbefalede havregryn om morgenen. Til gengæld går det fint med ikke at spise hvidt brød. En pludselig mavebakterie har "hjulpet" Karina godt i gang med at tabe sig.
Læs mere
Den amerikanske raw food-tendens har nu også fået en café-aflægger i København – men tro ikke, at maden er hurtig at tilberede, bare fordi den ikke må steges eller koges.
I familien Kæstels arkitekttegnede villa i Hørsholm er det gennemgående element alverdens træsorter. Hele byggeriet, som arkitekt Peder Duelund Mortensen har tegnet, er én stor hyldest til materialet træ. Se serie