»Jeg har kunnet bevæge mig rundt og ikke blive træt af at lave det samme. Det er ikke blevet et job, der bare skal overstås med det samme, og hvor jeg tænker på pengene. Det er lysten, der driver det. Jeg er manden, der ikke ville blive ved sin læst,« siger Nikolaj Steen. ( Foto: Peter Helles Eriksen )

Han er sanger, musiker, komponist, producer, skuespiller, debuterende filminstruktør og manuskriptforfatter. Mød Nikolaj Steen, der netop nu kan opleves på DR2 i tv-serien »Manden med de Gyldne Ører«.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Nikolaj Steen - manden med de mange talenter

Han er sanger, musiker, komponist, producer, skuespiller, debuterende filminstruktør og manuskriptforfatter. Mød Nikolaj Steen, der netop nu kan opleves på DR2 i tv-serien »Manden med de Gyldne Ører«.

( Foto: Peter Helles Eriksen) ( Foto: Peter Helles Eriksen) ( Foto: Peter Helles Eriksen) ( Foto: Peter Helles Eriksen) ( Foto: Peter Helles Eriksen)

Se også

• Kan man sælge gamle mænd idag?
• Jeg er ikke så firkantet mere
• Drengerøvene fra Skt. Petri
• "Jeg har drukket år af mit liv bort"
• Casper i den varme stol
• Nicolas Bro - den generte førsteelsker

Blå bog

• Født 10. februar 1967 i København
• Søn af kapelmester Niels Jørgen Steen og skuespiller Avi Sagild. Bror til skuespiller Paprika Steen
• Aktuel i DR2s dramedy-serie: »Manden med de gyldne ører«
• Har bl.a. medvirket i spillefilmene »Den store dag« og »En kort en lang« samt tv-serierne »Taxa« og »Edderkoppen«
• Producer for Sanne Salomonsen, TV2, Det Brune Punktum og Kaya Brüel
• Får debut som instruktør med filmen »Oldboys« 25. december
• Kæreste med Anna Engberg, som for tiden er på barsel. Sammen har de to døtre, Rita på 3 1/2 og Sonja på syv måneder

3 plader Nikolaj Steen gerne ville have lavet

»Kind of Blue« af Miles Davis. 1959. »Det er stemningsfuldt, innovativt, underspillet og velspillet – jeg kan ikke finde på nok superlativer. Det er fra en tid, jeg godt kunne tænke mig at have oplevet. Det var en mega brydende periode for jazzen og en ikonisk plade.«

»Purple Rain« af Prince. 1984. »I al beskedenhed. Det var også netop noget nyt, der kom, som for mig var fuldstændig fantastisk, da jeg var 17 eller 18 år.«

»Heroes« af David Bowie. 1977. »Det album kunne jeg godt have tænkt mig at være en del af. Det var i slutningen af David Bowies berlinerperiode. Det var på den plade, at jeg oplevede David Bowie for alvor og fandt ud af, hvor sindssygt fantastisk han var.«

Af Line Oxholm Thomsen
Tirsdag 17. november 2009

Nikolaj Steen startede sin karriere som ganske ung med at spille musik og synge i bandet »Nickname«. Som 24-årig landede han en pladekontrakt i USA. Efter et par år »over-there« kom han hjem og startede for alvor en karriere i Danmark.

Se flere billeder af Nikolaj Steen i galleriet til højre

I 2001 udsendte han sit sidste soloalbum og har siden produceret musik for bl.a. Sanne Salomonsen, Det Brune Punktum og TV2. 25. december debuterer han som filminstruktør med sin egen film »Oldboys« og lige for tiden kan han opleves i sin første hovedrolle som skuespiller, i DR2s dramedy »Manden med de Gyldne Ører«.

I serien spiller han den smarte pladeselskabsmand Jakob Deleuran, der lever det hårde rock and roll-liv med sexede wannabies, hurtige biler og flødeskum i rigelige mængder. Han er »manden med de gyldne ører«, der kan spotte de kommende stjerner og sætte finger på mislyden på et nummer – når han da ikke lader store bryster og blowjobs overskygge det ægte talent. I familielivet går det knap så godt. Han er fraskilt og svigter gang på gang sin datter til fordel for arbejdet.

Vi mødte Nikolaj Steen til en samtale om tre af de centrale temaer i serien: »Talent«, »det glittede liv« og »karriere kontra familie«.

Talent
»Min søster Paprika og jeg er vokset op med en skuespiller-mor og en musiker-far. Der blev ikke talt om så meget andet end kultur og kunst i vores hjem, så derfor var det ikke et spørgsmål om, hvad man ville være, når man blev stor, men om man skulle være skuespiller eller musiker. Paprika valgte skuespillet, og jeg valgte så musikken.

Jeg havde forholdsvist let ved det musikalske, og mine forældre lod mig gøre det frem for at spille fodbold. Jeg har aldrig følt, at jeg var en stor sanger. Faktisk har jeg altid krummet lidt tæer af mig selv på det punkt. Men jeg er rigtig god til at komme ud over scenekanten og til at underholde folk.

Det er naturligt for mig at beskæftige mig med mange ting, ligesom det er naturligt at kunne lave både kartofler og kaffe. Jeg er fra barnsben blevet begavet med nogle gode ører. De er måske ikke gyldne, som Jakob Deleurans, men de er gode.

Jeg har været enormt glad for at have muligheden for at spille musik på forskellige måder: både at være sanger, musiker og producer og samtidig spille lidt skuespil til fritidsbehov. Og nu instruerer jeg også en spillefilm. Jeg har kunnet bevæge mig rundt og ikke blive træt af at lave det samme. Det er ikke blevet et job, der bare skal overstås med det samme, og hvor jeg tænker på pengene. Det er lysten, der driver det. Jeg er manden, der ikke ville blive ved sin læst.

Jeg har lovet mig selv, at jeg gør det for den fornemmelses skyld, jeg får i maven. Det kick, jeg får, eller det rush, det er at skabe noget og se det komme til live. Det oplevede jeg for første gang, da jeg var en ganske lille dreng, og noget pludselig fungerede.

Flere interviews og portrætter:

• Mikael Birkkjær: Jeg er ikke så firkantet mere
• Nicolas Bro - den generte førsteelsker
• Ole Thestrup: "Jeg har drukket år af mit liv bort"
• Drengerøvene fra Skt. Petri
• Jarlen og Stephensen: Kan man sælge gamle mænd idag?
• Casper Christensen i den varme stol

F.eks. når jeg kunne finde ud af et eller andet instrument. Jeg prøver at bibeholde den fornemmelse, jeg havde, da jeg stod med badmintonketsjeren og sjippetorvet foran spejlet og legede Deep Purple eller ABBA.«

Det glittede liv
»Jeg var 24, da jeg var i USA. Alt var bare en fest. Man var udødelig, og der skulle eksperimenteres. At være i USA var noget, jeg havde drømt om, siden jeg var helt lille. Jeg havde en pladekontrakt og lå nummer et i fem stater. Min første single solgte i 390.000 eksemplarer. Jeg boede i en kæmpe lejlighed i New York, havde et hus i London, fløj frem og tilbage i en Concorde, havde en kæreste, der var med i en Hollywood film, og jeg havde røven fuld af penge.

Men jeg var simpelthen så ulykkelig. Det var min drøm, men den gjorde mig ikke lykkelig. Jeg gjorde alt for at ikke at beskæftige mig med mine egne problemer. Jeg kunne tage drugs, drikke, spille koncerter, tage ud og feste. Det kunne være endt fatalt.

Det hele resulterede i, at jeg efter to år var nødt til at tage hjem og finde ud af, hvorfor jeg var så ked af det. Jeg brugte derefter to år hos psykologer og læste terapibøger og gik ind i mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at lytte til mig selv. Det havde jeg aldrig rigtig gjort.

Var jeg blevet i USA, ville jeg aldrig have fundet ud af, at jeg ikke havde mig selv med, og så var det gået rigtig galt. Det var også meningen, at jeg ville tilbage igen og bo i New York resten af livet. Men så mødte jeg en pige og kunne ikke rigtig tage af sted, og så begyndte hele bolden at rulle herhjemme med min karriere. Jeg lavede mit eget pladeselskab og udgav en plade på det, og bagefter blev jeg signet til Warner Brothers. Og så har jeg faktisk ikke været i USA siden.