Thomas W. Gabrielsson er den mest brugte svenske skuespiller i Danmark. Kendt som skurk i »Ørnen«, PET-sikkerhedschef Leon i »Livvagterne« og meget andet i danske teatre og biografer de seneste 25 år. Da han sætter sig ned, kommer der dog en helt anden og mere interessant historie ud af munden på ham.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Thomas W. Gabrielsson

... er den mest brugte svenske skuespiller i Danmark. Kendt som bl.a. skurk i »Ørnen« og PET-sikkerhedschef Leon i »Livvagterne«.

(Foto: Christian Als) (Foto: Christian Als) (Foto: Christian Als) (Foto: Christian Als) (Foto: Christian Als) (Foto: Christian Als) (Foto: Christian Als)

Se også

• »Thomas, din far er ikke din rigtige far«
• Årets 10 mest læste interviews
• »Jeg har taget godt for mig af retterne«
• »Jeg befinder mig som en engel i hænderne på en barber«
• Fra Bond til Blekingegade
• »I starten kunne jeg ikke lide det ...«
• Den liberale socialist
• Nicolas Bro - den generte førsteelsker
• Jeg er ikke så firkantet mere

Af Jens Rebensdorff
Mandag 11. januar 2010

Det var et wake-up call til at tage sagen i egen hånd. Han skrev et brev til direktøren, der i koncentrat handlede om, at skuespilkunst handler om tillid, og de største resultater opnår man gennem gensidig respekt. Efter det blev stemningen mellem ham og direktøren bedre, og han kunne i 1987 tage tilbage til Danmark med sit eksamensbevis i rygsækken.

»Tiden i Italien skabte noget i mig, som jeg lever efter og bruger i mit arbejde i dag: Tillid og respekt skaber kreativitet og inspiration,« konstaterer han.

I København gik han på endnu en teateruddannelse for yderligere at dygtiggøre sig, men blev træt at teatermiljøet og fik job med at lave teater for utilpassede børn. Det varede kun kort tid, så trak de store teaterambitioner igen. Senere fandt han sammen med Theater La Balance og forskeligge andre danske teatergrupper. Som 30-årig fik han sammen med en kvinde, han havde mødt ved sin hjemkomst fra Italien, sønnen Frederik, i 1993.

»Skal jeg sige en rolle eller en forestilling, der har betydet mest for mig, må det være Jan Guillous monolog »Ondskaben« på La Balance ude i Vanløse. Den havde kørt på Dramaten i Stockholm, og jeg opførte 150 forestillinger i Danmark for måske 26.000 unge. Jeg opførte den også i USA. Det var så fantastisk. Ingen kulisser. Jeg havde kun mit jakkesæt og min taske, og så rejste jeg rundt alene, igen alene, med den. Den varede 70 minutter, og jeg kunne opføre den her, hvis det skulle være, for historien er blot: En mand kommer ind og fortæller sin historie. Den forestilling var mit hjertebarn, og det er en pissegod historie.«

Efter 25 år i Danmark har han fralagt sig betegnelsen »svensker«. Han er »skandinav« og rent sprogligt som en fisk i vandet »på to markeder«, som han siger helt bevidst om mulighederne for roller i begge lande.

»Jeg tror aldrig, jeg flytter tilbage til Sverige. Sverige ligger jo lige derovre. Det er kun en psykologisk barriere.«

»At være skuespiller er jo en kontinuerlig proces. Men for mig som Thomas faldt der noget ro over mig, da jeg fandt min far. Jeg har fået ryddet op. Der kan ikke ske noget for mig længere, ingen problemer kan opstå, hvor jeg kan undskylde mig selv og sige, at, Thomas, grunden til at du støder ind i de problemer, det er fordi, du ikke kender din far. Det er så nemt at bruge den undskyldning. Og hvis jeg ikke gjorde, så var det andre, der gjorde. Jeg havde det rent fysisk og mentalt sådan, før jeg mødte min far, at jeg manglede den ene arm.

Læs Thomas W. Gabrielson fortælle om mødet med sin biologiske far: »Thomas, din far er ikke din rigtige far«

Da jeg igen havde to arme, var der ikke længere en sten af uopklaret historie, som jeg rullede foran mig. Det kan godt være, jeg støder ind i nogle af de samme problemer i dag som skuespiller eller privat, men jeg har ikke den gamle hat at putte det ned i. Jeg kan bedre acceptere, at det er en del af mig. Der er ikke en skjult historie, som ligger et eller andet sted i et hjørne og hele tiden kigger på mig og siger: Dine problemer skyldes, at du ikke ved, hvem du er.«

Læs Thomas W. Gabrielson fortælle om mødet med sin biologiske far: »Thomas, din far er ikke din rigtige far«

Læs også:

• Mikael Birkkjær: Jeg er ikke så firkantet mere
• Nicolas Bro - den generte førsteelsker
• Erik Clausen: Den liberale socialist
• Preben Kristensen: »I starten kunne jeg ikke lide det ...«
• Ulrik Thomsen: Fra Bond til Blekingegade
• Ole Ernst: »Jeg befinder mig som en engel i hænderne på en barber«
• Jens Okking: »Jeg har taget godt for mig af retterne«
• Årets 10 mest læste interviews