Hun var den første skandinaviske kvinde på toppen af Mount Everest. Bjergbestiger i Formel 1-klassen. Nu har hun travlt med at være mor for sine tre små børn.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

»Det har været det hele værd«

Lene Gammelgaard adopterede for to år siden et barn fra Nepal, og for fire måneder siden fødte hun tvillinger som 47-årig. Hun har gjort det hele alene, fordi hun ikke har fundet manden i sit liv.

(Foto: Erik Refner) (Foto: Erik Refner) (Foto: Erik Refner) (Foto: Erik Refner) (Foto: Erik Refner) (Foto: Erik Refner) (Foto: Erik Refner) (Foto: Erik Refner)

Se også

• Casper i den varme stol
• Baronessen med gummihandsken
• Sjæl i flammer
• Nicolas Bro - den generte førsteelsker
• Sandwich med roastbeef og grøntsager
• Sandwich med røget sild
• Rugsandwichboller
• Weekendmad: Lav lækre sandwiches til skovturen
• Weekendmad: Hornfisk med persillesauté og rabarberkage
• Rabarberkage
• Hornfisk med urtekartofler og persillesauté
• Weekendmad: Små frokostretter

Blå bog

• 47 år
• Er ud af en søskendeflok på fire. Hendes mor og far er hhv. socialrådgiver og ingeniør. Hun er født i København, men da hun var seks år, flyttede familien til Jylland. Da hun var 18 år, flyttede hun tilbage til København.
• Uddannet jurist og psykoterapeut.
• Er vild med kajak, ski, sejlads, trekking og bjergbestigning.
• Har bl.a. krydset Atlanten i sejlbåd og sejlet fra New Zealand til Gibraltar.
• Har trekket og besteget bjerge i bl.a. Pakistan, Kilimanjaro, Alperne, Marokko og Nepal.
• Besteg i 1996 sammen med en gruppe bjergbestigere Mount Everest og blev dermed den første skandinaviske kvinde, der nåede toppen af verdens højeste bjerg.
• Stiftede i 1996 Lene Gammelgaard Consult, som rådgiver virksomheder og organisationer i coaching og motivation.
• Ernærer sig desuden som forfatter og foredragsholder.

3 x gammelgaard...

»Everest – Vejen til Toppen«,
forlaget Aschehoug.

I bogen beskriver Lene Gammelgaard sin bestigning af Mount Everest. Lige fra idéen bliver sået i juli 1995, til hun i maj 1996 står på toppen.

I bogen beskriver hun også sine motiver til ekspeditionen, som kostede flere livet. Bogen slutter med tre vers af »Altid frejdig når du går«, bl.a. med verselinjen »Kæmp for alt, hvad du har kær/ dø, om så det gælder«.
 
»Håbets sejr«, forlaget Møntergården

Her fortæller Lene Gammelgaard om, hvordan hun bearbejdede sorgen over tabet af dem af sine venner, der mistede livet under bestigningen af Mount Everest.

Hun reflekterer også over, hvad der driver mennesker mod ekstreme udfordringer.

www.lenegammelgaard.dk
På Lene Gammelgaards hjemmeside kan man læse om hendes konsulentfirma. Hun underviser bl.a. i ledelse, motivation, teamwork og forandring, ligesom hun holder foredrag og laver kurser i coaching.

Hun har haft det norske forsvar, BMW, Lego, Egmont og MT Højgaard blandt sine kunder. På hjemmesiden kan man også finde hendes CV.

 

Af Henrik Dannemand
Tirsdag 27. oktober 2009

Lene Gammelgaard adopterede for to år siden et barn fra Nepal, og for fire måneder siden fødte hun tvillinger som 47-årig. Hun har gjort det hele alene, fordi hun ikke har fundet manden i sit liv. I seks år forsøgte hun at få børn, inden det lykkedes. Nu har hun skrevet bogen »Mit livs kamp«.

Se flere billeder af Lene Gammelgaard og børnene i galleriet til højre

Lykkelig er et ord, man skal spare på, hvis ikke det skal ende som en kliché.

Men lige netop her er det på sin plads.

Lene Gammelgaard ser ganske enkelt lykkelig ud, da hun åbner døren til sin charmerende villalejlighed med eget tårnværelse i Rungsted. Hun har sine tvillinger på fire måneder i favnen. En på hver arm.

De kigger med nysgerrige, blå babyøjne på gæsterne, fotografen og journalisten, mens deres små kuglerunde hoveder bevæger sig rykvis og ser tegneserieagtige ud, som om de ikke helt er vokset helt fast på kroppen endnu. Smilla og Sylvester hedder de.

»Jeg var lige midt i amningen,« siger Lene Gammelgaard, der ser temmelig sej ud med sit viltre hår, grønlandske kamikker i sælskind og camouflagefarvede kedeldragt.

Oppe i stuen genoptager hun dobbelt-amningen, og da det er slut, får journalisten Smilla på armen den næste times tid.

De fleste husker sikkert Lene Gammelgaard. I 1996 var hun den første skandinaviske kvinde på toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest. Det skabte en kæmpe medieopmærksomhed. Lene Gammelgaard var her og der og alle vegne. Alle var fascineret af hendes fantastiske præstation.

Selv om en del har besteget Everest, siden Edmund Hillary gjorde det som den første i 1953, så er det stadig en præstation, der kræver en enorm vilje, fysisk styrke og planlægning. Og ikke mindst dødsforagt. Lene Gammelgaard har det hele.

Mit livs kamp

Men nu har hun skiftet spor. På torsdag udkommer hendes nye bog »Mit livs kamp«, der handler om hendes seks år lange kamp for at få børn, selv om hun ikke har en mand. Først forsøgte hun i halvandet år med insemination og derefter syv forsøg med reagensglasmetoden. Uden resultat.

Så besluttede hun sig for at adoptere et barn. Det gav en masse administrativt bøvl og lykkedes heller ikke i første omgang. Først da hun var blevet godkendt af de danske adoptionsmyndigheder og tog sagen i egen hånd, lykkedes det. Hun fandt selv et børnehjem i Kathmandu, hvorfra hun kunne adoptere en pige.

6. november 2006 ankom hun til børnehjemmet i Nepal og troede, at hun og hendes adoptivdatterdatter, Srijana, der nu er fire år, skulle rejse hjem til Danmark i løbet af et par uger. Sådan gik det ikke. Opholdet i Nepal kom til at vare 14 måneder. Politisk uro betød, at hun ikke kun få myndighedernes godkendelse.

De første fire måneder boede hun på børnehjemmet. Derefter fik hun sin egen lejlighed, så hun og datteren - og gæsterne fra Danmark, bl.a. hendes forældre - kunne have lidt ro og privatliv. Først 31. december 2007 landede hun og datteren i København, hvor venner og familie tog imod.

»Vi var mange, der ikke kunne holde tårerne tilbage,« skriver Lene Gammelgaard i sin bog.

Klassisk historie

Spørger man hende, hvorfor hun først besluttede sig for at få børn så sent i livet - hun var 46 år, da hun kom hjem med Srijana - fortæller hun en historie, som er klassisk for mange ambitiøse og veluddannede kvinder. De vil både have en flot karriere, masser af rejser og oplevelser og så finde den perfekte partner.

»Jeg er selv vokset op i en normal kernefamilie, og jeg har altid taget det for givet, at jeg selv skulle have børn. At jeg på et tidspunkt ville møde manden, som jeg skulle giftes og have børn med. Jeg mødte også en mand, men vi blev skilt, og som 40-årig stod jeg uden mand og børn. En af mine veninder spurgte mig: »Hvad nu, hvis du ikke møder manden, du vil have børn med?« Det provokerede mig, og så begyndte jeg at tænke over, hvor vigtigt det var for mig at få børn. Jeg besluttede, at det var vigtigt nok til, at jeg måtte starte som alenemor og derefter finde manden, når jeg nu ikke havde fundet en mand først.«

Andre interviews og portrætter:

• Caroline Fleming: Baronessen med gummihandsken
• Casper Christensen i den varme stol
  
• Drengerøvene fra Skt. Petri
• Mikael Birkkjær: Jeg er ikke så firkantet mere
• Ole Thestrup: "Jeg har drukket år af mit liv bort"

Hvis Lene Gammelgaard kunne ændre den del af livet, som handler om børn, så ville hun gøre det. Hun har ikke ønsket at være alenemor eller feminist for at vise, at hun kan det hele selv. Livet har bare flasket sig sådan, siger hun.

»Jeg ville gerne have været mere bevidst om biologien i reproduktionen. Og så har jeg hele tiden gerne villet finde den bedst mulige far. Når jeg kigger tilbage, så tænker jeg: Jeg skulle da bare have fået nogle unger. Hvorfor skulle det hele være så perfekt? I dag ville jeg råde andre kvinder til at kaste sig ud i det og få børn. Det er jo ikke sikkert, at man nogensinde finder det perfekte scenario, og hvis man venter alt for længe, så kan det blive rigtigt besværligt, sorgfuldt og absurd at forsøge at få børn. Jeg kan jo se blandt nogle af mine veninder, at de vil så meget. De vil have en ph.D., leve i udlandet, have et forskerjob og deltage i ekspeditioner i Grønland, inden de skal til at i gang med at få børn. Og så er det måske ved at være for sent. For Helvede... Det var også det, som skete for mig. Lige pludselig bliver man indhentet af biologien.«

I »Mit livs KAMP« fortæller Lene Gammelgaard både om de politiske forviklinger i Nepal og om livet på børnehjemmet og dets leder, som hun kun har godt at sige om.

Bekymringer

Hun fortæller også om de bekymringer, hun havde, da hun tog derud: At barnet ikke skulle komme, fordi forældrene havde ombestemt sig, eller at det skulle blive ramt af sygdom og dø. Når man spørger Lene Gammelgaard, hvordan det var at møde Srijana første gang, så svarer hun efter en pause:

»Nu er jeg næsten ved at tude, men altså... der var en masse ophobet og fortrængt kærlighed, der bare vældede ud mod det barn. Hun var simpelt hen så sølle. Hun havde skoldkopper og lå og lignede en fugleunge i neonlys. Hun havde det så dårligt. Så alt, hvad jeg har af moderinstinkt og ophobet kærlighed, var i den grad i spil. Hun var bare så sød.«

Da først hun havde taget Srijana til sig, ville barnet ikke slippe hende. Hun var omkring to år og var blevet afleveret af forældrene fem dage inden, Lene Gammelgaard ankom til børnehjemmet. Det var døgnet rundt, at Srijana ville være hos sin nye mor.