»Jeg tror, det klogeste jeg kan sige om kærlighed er, at det handler om forventninger. At meget handler om, hvad den enkelte forlanger eller forventer, og at man måske må justere sine forventninger i forhold til kærligheden.« ( Foto: Scanpix )

Passion: Skuespilleren og instruktøren Lars Kaalund har instrueret TV2s nye dramaserie »Rita«, hvor første afsnit blev vist i torsdags. Han sammenligner sin passion for film og teater med et følelse af uendelighed og mener, at kærlighed ikke er noget, man kan gøre sig fortjent til.

Af Anne Funch
Fredag 10. februar 2012

Lars Kaalund synes, at det er hamrende svært at tale om kærlighed. Fordi det bliver så banalt. Det bliver så utroligt banalt. Alt er sagt, alt er skrevet. Med større eller mindre held.

Alligevel erkender han, at kærligheden på en eller anden måde ER det største. At det også er derfor, han har tiltusket sig, som han formulerer det, en hel del projekter ad den vej gennem årene. De teaterstykker, han selv har skrevet, har ofte handlet om kærlighed. Og for to år siden stod han i spidsen for det Kongelige Teaters nyopsætning af historiens helt store, dramatiske kærlighedshistorie: Puccinis »Madame Butterfly« fra 1904, hvor den 15-årige geisha Butterfly ofrer alt og ender med at blive ødelagt af kærlighedens voldsomme kraft.

»Jeg tror, det klogeste jeg kan sige om kærlighed er, at det handler om forventninger. At meget handler om, hvad den enkelte forlanger eller forventer, og at man måske må justere sine forventninger i forhold til kærligheden.«

Han understreger, at det ikke fordi, man ikke skal drømme stort.

»Det skal man selvfølgelig. Men måske er vi lidt for forvænte med, hvad vi kan få? Hvad vi synes, vi har gjort os fortjent til? Jeg tror ikke rigtigt, man kan gøre sig fortjent til kærlighed på DEN måde,« mener skuespilleren og instruktøren Lars Kaalund, 47.

I torsdags viste TV2 første afsnit af den nye drama-serie »Rita« med skuespilleren Mille Dinesen i hovedrollen. Kaalund har instrueret serien, der denne gang ikke er en kærlighedshistorie, men handler om folkeskolelæreren Rita.

Selv har Lars Kaalund ingen børn.

»Det giver mig jo dejlig frihed til at mene en hel masse om, hvordan skolelærere, elever og forældre burde gøre det hele, ikk?,« griner han.
Rita er alene-mor med tre halvvoksne hjemmeboende børn. En uforudsigelig og konfliktsøgende rappenskralde, men ifølge instruktøren alligevel en kvinde, man ikke kan lade være med at holde af.

Og som i lighed med så mange andre har sit at slås med i privatlivet. Herunder også sit kærligheds- og sexliv, hvor hun får rodet sig ud i noget med flere mænd.

»Der, hvor hun indtil videre ikke er lykkedes i sit liv, er i kærligheden, og det stiller hende på et tidspunkt over for nogle valg,« forklarer Kaalund.

Han mener, at kærligheden også er en form for »game«, hvor det handler om »timing«. Siger, at han for eksempel er ret sikker på, at mødet med forelskelsen sjældent opstår mellem to mennesker, der begge befinder sig i et helt fantastisk, utroligt lykkeligt parforhold med to børn hver især.

»Det er ikke det, der er den gængse historie, vel? Det er jo sjældent sådan, det er. Man skal nok være i en tilstand, som er ret utilfredsstillende, før der er en chance for at blive forelsket.«

Læs også: 
Anette Støvelbæk: »Nogle gange kan man blive nærmest paranoid«
Antonio Banderas: Latino-lover på deltid
Andreas Bo Pedersen: Hov, hvor kom han fra?
Nicolas Bro: »Det indre rum vigtigst«

Lars kaalund sidder i Rundetårn. Højt oppe i tårnets frokoststue, hvor interviewet foregår. Med samme tilbagestrøget halvlange frisure - nu med grå stænk - som vi kender den fra Lone Scherfigs dogmesucces »Italiensk for begyndere« for 12 år siden. I rollen som cafeteria-bestyreren Hal-Finn, der med sydlandsk temperament, machofacon og charme forfører byens dejligste damefrisør.

Eller som den kiksede køkkenmontør, Knud, i Susanne Biers »Den eneste ene« med en replik, han fik udødeliggjort, og som af P3’s lyttere i en afstemning i 2010 nåede op som det femte bedste filmcitat:

»Hvis I to er ludobrikker, ville I så være slået hjem nu?«

En lille mand på omkring 170 centimeter med store visioner og hang til at fortælle gode historier. Også de store historier. På film, på teater, i operaen eller på tv. Han siger, det er en passion for ham. En ægte og dyb kærlighed til den velfortalte og orginale historie, uanset hvilken platform, den skal fortælles på.

Efterhånden har han været på de fleste, som skuespiller, instruktør, iscenesætter og teaterchef.

Men det begyndte et helt andet sted. Hjemme i Blovstrød hos sin kemiker-far og laborant-mor brugte han teenageårene med at tonse rundt på en fodboldbane. Og da han skulle vælge en uddannelse, var der en kammerats mor, der sagde til ham:

»Du skal ikke være murer, du gider ikke at have sådan noget tørt hår med murerstøv i.«

Så tog han EFG og blev blikkenslager, for på det tidspunkt var han træt af at gå i skole og havde lidt for meget krudt i røven.

Lysten til at fortælle historier har stort set altid været der, siger han. Og mener, at noget af det, mennesker har sværest ved at undvære, er historier.

»Vi er jo sådan nogle, som hele tiden vil forstå. Vi vil hele tiden have sat os selv ind i en den ene eller anden sammenæng, så vi bedre kan forstå, hvorfor livet behandler os, som det gør. Og hvorfor, vi nu gør, som vi gør. Hvorfor, hvorfor, hvorfor. Den kører hele tiden på os allesammen, ikk?«

På et tidspunkt tilbage i begyndelsen af 1980erne dumpede Lars Kaalund ind i nogle folk fra »Dr. Dantes desperate renovationshow« i Allerød og blev senere optaget på Statens Teaterskole. Lige siden har han haft travlt.

Den tidligere teaterchef, først på Mungo Park og senere på Østre Gasværk, arbejder i dag som freelance skuespiller og instruktør. De seneste to år er blevet brugt på opsætningen af »Madame Butterfly« og tv-serien »Rita.«

I øjeblikket skriver han på et filmprojekt. Eller rettere flere, for han har endnu ikke valgt, hvilket et han vil satse på.

Læs mere om Lars Kaalund og passion på næste side >>