Engang var tatoveringer subkultur, men nu er de blevet mainstream. Antallet af tattoo-shops er eksploderet, og 13 pct. af de 15-25-årige har en tatovering. »Engang var kroppen sjælens hylster. Nu bruger folk - på linje med tøj, frisure og bil - kroppen til at udtrykke, hvem de selv er. »En slags selvbranding,« siger professor Dannie Kjeldgaard.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Hvilken tatoo har du?

Jonas Hausted fra The Old Barber Shop i Skindergade i København har defineret syv typer tatoveringer. Her kan du se forskellen.

New School. En mere moderne og nutidig udgave af Old School tatoveringer. Den ligner meget Old School, men er mere graffitilignende. New School var især et stort hit omkring 2000-2005.Kendetegnet ved stærke farver og mere livlige motiver end Old School. (Foto: The Old Barber Shop)Tribal. Mange tribals stammer fra indianer- og stammekultur, der i årtusinder har udsmykket kroppen med tatoveringer. Kendetegnet ved store tykke sorte streger, men kan også være pæne symmetriske mønstre som danner motiver. Det er ofte store og muskuløse mænd, der har tribal tatoveringer, der følger musklernes mønster. Mange unge piger har også en tribal over lænden, som går under øgenavnet Amager-nummerplade eller Ishøj-stempel. (Foto: The Old Barber Shop)Biomekanisk er lidt i genre med tribal, men har ikke så meget historie bag. En biomekanisk tatovering forestille ofte sener, muskler og kød. Det kan være en overarm som er tatoveret, så det ser ud som om, huden står åben og man kan se musklerne. Biomekanisk kan også være mere Terminator-agtigt med tråde, ledninger og skruer – en blanding af menneske og robot. (Foto: The Old Barber Shop)Sleeve betyder direkte oversat ærme, og er en tatovering, der dækker en hel arm fra håndled til skulder. Ofte opstår et sleeve over mange gange med forskellige tatoveringer, der bygger videre på hinanden. Der findes også den mere ekstreme udgave, body suit, som er hele kroppen, der er tatoveret. (Foto: The Old Barber Shop)Japansk orientalsk. Motiver og tegninger stammer fra Japan, og man forbinder dem ofte med den japanske mafia, Yakuza. Alle japanske motiver har en særlig betydning og symbolværdi som for eksempel en ny begyndelse. Kort fortalt betyder kirsebærblomster livet er kort. Kendetegnet ved drager, fisk og blomster og er ofte meget store motiver. (Foto: The Old Barber Shop)Skrift. Der er mange i dag, som får tatoveret skrift på sig selv. Det kan være citater, ord, efternavne, navne osv. Det er især skråskrift, også kaldet script. Script er ofte kendt fra Latinamerika, hvor man kalder stilen chicano. (Foto: The Old Barber Shop)

Se også

• Noget i ærmet
• Sandwich med roastbeef og grøntsager
• Sandwich med røget sild
• Rugsandwichboller
• Weekendmad: Lav lækre sandwiches til skovturen
• Weekendmad: Hornfisk med persillesauté og rabarberkage
• Rabarberkage
• Hornfisk med urtekartofler og persillesauté
• Weekendmad: Små frokostretter

Af Henrik Dannemand
Lørdag 10. juli 2010

Der er en lystig trafik af kunder hos Tato Svend i Lille Strandstræde i Nyhavn.

Hvilken tatoo har du? Få svaret i galleriet til højre.

Tre tatovører er i gang med de stikkende nåle dyppet i farvestof, og mange kommer ind fra gaden for at spørge om priser, hilse på eller kigge på motiver. Det virker som om, det at købe en tatovering er lige så dagligdags som at købe en ny T-shirt, selv om tatoveringen er en af den slags, man aldrig kan tage af, når først man har fået den på.

Kunderne slapper sløvt af, selv om huden ser rød og hævet ud der, hvor nålen arbejder. En af dem er Jesper Jensen, som er i gang med at få lavet et større arbejde. Hele hans højre ben - fra underkanten af Björn Borg-underbukserne helt ned til anklen - er tatoveret med enten ord eller store motiver med flotte skyggevirkninger. På låret er han ved at få lavet en romantisk engel, og ved siden har han allerede en yppig, topløs kvinde.

»Den var min tidligere kæreste ikke så vild med, men hun accepterede den, og hun er også selv tatoveret,« siger 23-årige Jesper Jensen, der er elektriker og bor i Vallensbæk.

Klokken er 16, han har været under nålen siden klokken 12 og har stadig en time tilbage. Han har et par venner - Lasse og Kristian, som også er tatoveret - med sig, og de kommer med friske forsyninger, når sulten og tørsten melder sig hos patienten. Lige nu spiser han sandwich med unghanebryst og drikker abrikosjuice.

Det er syvende gang, at Jesper Jensen er på tatovørbriksen. Én gang tog det hele syv timer. De korteste seancer varede fire. Det er Niskie Claesson, der er mester for værket. Han har været tatovør i fire år og har firmaet NSK Tattoo, som har lejet sig ind hos Tato Svend, der er en af Københavns ældste tatovørhuse.

»Det startede med en enkelt tatovering på læggen, og jeg fik den ikke ved en tilfældig indskydelse. Jeg havde overvejet det i lang tid og hele tiden vidst, at jeg ville have en tatovering, men jeg vidste bare ikke, hvad det skulle være. Jeg fandt nogle motiver, som jeg kunne lide, og så var jeg rundt til en masse tatovører, inden jeg rendte ind i Niskie og så, hvad han har lavet. Jeg syntes om det, og vi har en god indbyrdes kemi, og så bestilte jeg en tid hos ham,« siger Jesper Jensen.

Hans tatovering er nok større end de flestes, men han er blot en af mange tusinde danskere, der har fået en »tusse« eller en »tusch«, som tatoveringer kaldes blandt de indviede. En undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Berlingske, viser, at 13 pct. af de 15-25-årige har en eller flere tatoveringer. Undersøgelsen viser også, at kun otte pct. har fortrudt, at de har fået en tatovering, og at 43 pct. enten har planer om eller overvejer at få en tatovering.

Flere bliver tatoveret

Danskerne har generelt fået mod på at forandre og redesigne deres kroppe. Mange har piercinger, brystforstørrende operationer er blevet så almindelige, at plastkirurgiske klinikker reklamerer for det på siden af de gule Movia-busser, og mange mennesker træner hårdt på fitness centre for at gøre deres kroppe slanke og muskuløse.

Læs også artikel om tatoveret mand i lederstilling: Noget i ærmet

Tatoveringer er en del af dette billede. Det, som først var en obskur del af sømandskulturen, og som senere bredte sig til subkulturer som f.eks. bikermiljøet, er i dag blevet mainstream. I København - og andre steder - er antallet af tattoo-forretninger vokset voldsomt de seneste 10 år, ligesom de er rykket ind i mere mondæne kvarterer. Nogle af de mest trendy tatovører, som f.eks. Le Fix og Bel Air Tattoo har ventetider - især når de henter udenlandske stjernetatovører fra bl.a. USA og Tyskland til landet. Mange bruger 8.000-15.000 på en stor tatovering, og der er eksempler på folk, der bruger over 200.000 kr. på at få tatoveret hele kroppen, så de kan deltage i konkurrencer i udlandet. I enhver bladkiosk kan man finde adskillige blade om tatovering, der laves tv-programmer om emnet, f.eks. realityshowet »Miami Ink«, der foregår i en tattoo shop, og kendte mennesker flasher deres tatoveringer.

Tag bare den forelskede tv-baronesse Caroline Fleming og hendes nye kæreste, den professionelle fodboldspiller Nicklas Bendtner, som for nylig har fået tatoveret hinandens navne på håndleddet. Andre kendte med tatoveringer er f.eks. kronprins Frederik, der har gjort som sin morfar, kong Frederik IX, der var kendt for sine sømandstatoveringer, komikeren og tv-værten Kasper Christensen, bokseren Mikkel Kessler, forfatteren Kristian Ditlev Jensen, den britiske premierministerfrue Samantha Cameron, der har en fiks lille delfin på sin ene ankel, og den svenske skuespiller Mikael Persbrandt. Den danske politiker Naser Khader har ordet »demokrati« foreviget på arabisk på huden, og filminstruktøren Dorte Warnøe Høegh har ordet »stille« tatoveret på håndleddet.

Og har man ikke mod på at få en tatoo selv, kan man nøjes med at købe en af de svimlende dyre Ed Hardy t-shirts med tatoo-motiver og drikke sin kaffe i en limited edition tatoo-kop fra Menu.

En slags selvbranding.

Ifølge professor Dannie Kjeldgaard, der forsker i forbrugerkultur og branding på Syddansk Universitet, har tatoveringer fået status som andre former for kropsudsmykning.

»Generelt er der sket et skift i den måde, vi forholder os til kroppen på. Kroppen var engang sjælens hylster, et hylster for den, man var indvendig. Den, man var indeni, var ens virkelige jeg. På det punkt er der sket en opløsning mellem det indre og det ydre, så man nu også bruger kroppen til at udtrykke, hvem man er. Kroppen er ikke længere noget, der bare er givet til os. Den er noget, vi forandrer, og noget, vi arbejder med i en slags selvbranding. Den skal - ligesom vores tøj, frisure, hus og andre ting - udtrykke noget om, hvem vi er. Kroppen er blevet endnu et udtryksmiddel i identitetsskabelsen. Både i forhold til andre og en selv. Folk placerer jo ofte tatoveringer, hvor andre ikke kan se dem, så det er også en form for selvkommunikation,« siger Dannie Kjeldgaard, der sammen med forskerkollegaen Anders Bengtsson har lavet flere undersøgelser om tatovering. De har bl.a. undersøgt, hvordan tatovørerne ser på, at tatoveringer har udviklet sig fra at være en subkultur til at være mainstream, ligesom de har undersøgt tatoveringer som et forbrug.

»Det at anskaffe sig en tatovering er forbrug lige som andre former for forbrug. Vi undersøgte det med baggrund i fortællingen om det senmoderne samfund, hvor vi alle er individualister og gerne vil udtrykke unik identitet, ligesom vi gerne vil kunne forandre vores udtryk og stil afhængig af mode, og i forhold til, hvor vi selv er i livet. Vi vil gerne kunne skifte rolle. Det er slående, at tatoveringen i kraft af dens permanens, og i kraft af, at den er blevet et massefænomen, egentlig er i strid med det senmoderne. Det er jo interessant i en tid, hvor man siger, at alt er foranderligt, og at man skal kunne skifte identitet,« siger Dannie Kjeldgaard.

Fire grunde til, at folk får tatoveringer.

* Nogle gør det, fordi tatoveringer af bestemte motiver er en del af en subkultur, f.eks. en new age gruppe. Tatoveringen er på lige fod med tøj og musik en del af den stil, som karakteriserer gruppen.

* Nogle får tatoveringer, fordi det er moderne. Ligesom bukser med stor vidde kan være moderne, kan tatoveringer være det.

* Nogle har bare smag for tatoveringer - på samme måde, som nogle foretrækker hvide vægge frem for røde.

* Nogle bruger tatoveringer til at fortælle noget dybt personligt om deres liv. Om en glædelig eller sørgelig begivenhed, f.eks. et dødsfald, eller en person, f.eks. en kæreste, som har stor betydning i deres liv. Tatoveringen bliver en refleksion af, hvem man er, og hvor man kommer fra.

På briksen

Jesper Jensen ligger på briksen hos Niskie Claesson. Der er høj rockmusik i højttalerne, mens tatovernålen med en høj, summende lyd stikker i hans lår. Jesper kan tale med, når det gælder tatoveringer, som fortæller en personlig historie. Nederst på benet har han bl.a. et kors og bibelcitatet »As a man thinks in his heart, so is he«.

»Selve citatet kommer nok af, at jeg havde lavet noget skidt og såret min familie. For mig betyder citatet, at selv om man har lavet nogle dårlige ting, så kan man godt være et ordentligtmenneske. Korset er lidt af en provokation, og det betyder nok ikke det samme for mig, som det gør for andre, der ser det i en mere religiøs sammenhæng,« siger Jesper Jensen.

Niskie Claesson oplever ofte, at folk gerne vil have en tatovering, som fortæller noget personligt om dem selv og deres livshistorie.

»Det kan være, hvis folk har oplevet noget traumatisk, f.eks. en tæt-på-døden oplevelse, hvor de føler, at nogen har holdt hånden over dem. Så vil de måske gerne have tatoveret et kors. En anden klassiker er kærestens navn eller et billede af deres mor. Mange vil også gerne finde et citat eller et ord, som betyder noget for dem, f.eks. »Serenity« (sindsro) eller »Only God Can Judge Me«, eller en tatovering, som repræsenterer både det gode og det onde, fordi de synes, at de rummer begge dele. Der er en trang til at fastholde noget og få det som et mærke på kroppen. Det er noget, man ikke vil glemme,« siger Niskie Claesson.

Han forklarer tatoveringsbølgen som en massepsykose.

»Det er blevet trendy, og når folk ser at mange - og kendte - har fået en tatovering, så sætter det en spiral i gang. På den ene side har folk fået et mere afslappet forhold til tatoveringer. Tidligere var det en ret lukket verden, men nu er det blevet mere åbent og tilgængeligt. På den anden side lever vi i en tid, hvor folk går til kanten - det kan man i masser af tv-programmer. Nogle går til ekstremer. De får lavet tusser på hals, hænder og i ansigtet (det er forbudt ifølge dansk lov, red.) Det skal kunne ses, og det skal være ekstremt, og jo mere, man ser af den slags, jo flere synes, at det er interessant,« siger Niskie Claesson.

Et ønske om individualitet

Fotografen Jon Nordstrøm er forfatter til bogen »Dansk Tatovering« og er en af de fremmeste kendere af tatoveringsmiljøet. Han siger, at tatovering frem til midten af 70erne hovedsagelig var for sømænd. Først da tatovørerne i midten af 70erne begyndte at lave andet end klassiske motiver som skibe og tro, håb og kærlighed, begyndte der at ske noget. I 80erne begyndte faget at få tag i bredere befolkningsgrupper, og der åbnede tattoo shops andre steder end Nyhavn og Vesterbro i København. Først i slutningen af 90erne og i 00erne blev tatovering et massefænomen - samtidig med, at mange nye tatovører, hvoraf flere kom fra grafittimiljøet, kom til.

»Tatovørerne begynder at lave større tatoveringer, som tager tid, og tatovøren og kunden mødes inden selve tatoveringen for at tale tingene igennem og designe og udvikle motivet. Det der med, at man er fuld og synes, at det er pissesjovt at få en tatovering, er slut,« siger Jon Nordstrøm.

Spørger man ham, hvorfor så mange får en tush, svarer han, at folk godt vil vise, at de tør noget.

»De vil gerne vise, at de er lidt rock´n´roll og oppe på beatet. Der ligger et statement i det. »Jeg er ikke bare en revisor, jeg er noget andet. Jeg er kreativ«. Men selvfølgelig er der også stadig den type, der lige som tidligere gerne vil se seje og barske ud. Jeg tror også, at det er et ønske om individualitet. Alle køber deres tøj i H&M, og så vil de gerne skille sig ud på en anden måde,« siger Jon Nordstrøm.

Han medgiver, at det med vildskaben og det rebelske flader lidt ud, når så mange bliver tatoveret.

»Men det er stadig et signal om, at man er et andet sted end det småborgerlige. At man er noget andet end det sædvanlige,« siger Jon Nordstrøm.

Han har selv tatoveringer på begge arme. De første fik han sidste år i forbindelse med udgivelsen af sin bog. De forestiller bl.a. en Velo Solex motor - han kører på sådan en - og Michelin-manden Bibendum, som han både synes er flot og repræsenterer et spændende firma. Han har også Michelins salgsslogan »Notre Avenir est dans l´Air« (Vores fremtid er (i) luften). Tatoveringerne på den anden arm har han fået for nylig i forbindelse med udgivelsen af en bog om de danske lyntog, som han selv har lavet, og et af motiverne er selvfølgelig et gammeldags, flot, rødt lyntog.

»Jeg synes, at tatoveringer smukke. De giver mig et kick, og så indrømmer jeg, at tatoveringer også har et element af ekshibitionisme,« siger Jon Nordstrøm.

Jesper Jensen er ved at være færdig på briksen for denne gang. Værket på højre ben er snart færdigt. Men, siger han, det stopper nok ikke med det. Han er allerede begyndt at kigge sig om efter nye motiver og diskutere det med Niskie Claesson.

»Min mor er ikke så glad for det, »nu må det være den sidste,« siger hun hver gang, jeg har fået lavet noget nyt. Men det er, som det er. Det kunne godt ske, at jeg gik i gang med et nyt projekt,« siger Jesper Jensen.