”Ofte bliver det jo sagt lidt i sjov: ”Nå du er nok shopaholic,” hvis man står med nogle indkøbsposer. Men sådan hænger det jo ikke sammen. Shopaholic er når man simpelthen ikke kan lade være med at købe. Det er ikke bare for sjov. Det her er et reelt problem,” siger behandlingsekspert på Majorgården Anne-Margrethe Overgaard. ( Foto: Colourbox )

Mere end hver 7. dansker lider af købemani eller har tendenser i retning af stærkt irrationel købetrang, viser ny forskning fra CBS.

Af Jens Anton Bjørnager
Tirsdag 11. oktober 2011

Tænk på glæden, du følte, sidste gang du gjorde et godt køb.

Tænk så på, hvis shopping var det eneste, der kunne gøre dig glad – og du fik det fysisk dårlig af at lade være.

Det er virkeligheden for mennesker med købemani, de såkaldte shopaholics.

Dem er der mange af i Danmark, fortæller professor Lucia Reisch og lektor Wenche Gwozdz fra Copenhagen Business School. Hun har med en undersøgelse - foretaget for CBS af Epinion blandt 1.000 danskere mellem 15 og 84 år - kortlagt de maniske købevaner i Danmark.

Læs også:

Hver anden shopaholic er en mand
Shopaholics har ikke råd til julegaver
Shopping skal give mening

Seks procent af svarpersonerne kan, ifølge professor Lucia Reisch, karakteriseres som shopaholics. Det svarer til, at mere end 300.000 danskere lider af købemani.

Dertil kommer, at knap ti procent viser tendenser mod stærkt irrationel købetrang. En købetrang som over tid kan udvikle sig til købemani, fortæller professoren. Dermed er hver syvende dansker en shopaholic eller i risikogruppen for at blive én.

”Der er en statistisk usikkerhed i undersøgelsen, men sammenlignet med vores mere omfattende forskningsresultater fra Tyskland, Østrig og Schweiz kan vi med ret stor sikkerhed sige, at det faktiske tal er mellem fem og seks procent af befolkningen. Og det er rigtig mange mennesker,” siger Lucia Reisch, der siden 90’erne har forsket i den ekstreme købetrang i de tysktalende lande, hvor shopaholic-frekvensen er på niveau med Danmark.

Ifølge undersøgelsen fra CBS var hele otte procent af de adspurgte kvinder afhængige af at shoppe, mens det samme var tilfældet for tre procent af mændene.

Følg også sundhedsstoffet på Facebook

Aldersmæssigt var der flest shopaholics mellem 25 og 44 år.

Alkohol, narko og købetrang

Anne-Margrethe Overgård er behandlingsekspert på behandlingscenteret Majorgården. Ifølge hende er der ikke langt fra afhængigheden af narko og alkohol til den irrationelle købetrang og den glæde, shopaholikeren mærker, når dankortet får en tur i slæden.

”Shopaholikeren får et kick, når han eller hun køber. Hvor en alkoholiker ville drikke, og en narkoman ville tage stoffer, så vil en shopaholic købe ting, for at glemme de problemer, der lurer nedenunder. Shopaholic er en afhængighed, selv om stoffet er et andet end narkomanens. Men hvor alkoholikeren kan lade være med at drikke, kan du aldrig lade helt være med at købe. Derfor er shopaholikeren nødt til at få sig nogle redskaber, så han eller han kan fungere,” siger Anne-Margrethe Overgaard.

Hun forklarer, at hvor behandlingen for en alkoholiker handler om helt at stoppe med at drikke, er det ikke en mulighed for shopaholikeren. Shopaholikeren er i sagens natur nødt til ind imellem at købe ting og må derfor lære at styre afhængigheden, inden det ender galt.

Læs også:

Hver anden shopaholic er en mand
Shopaholics har ikke råd til julegaver
Shopping skal give mening

”Shopaholikeren går efter en rus og køber ting, han eller hun ikke har brug for. Og det kan komme til at fylde så meget, at det går ud over hele personens sociale liv, lige som vedkommende kan begynde at overtrække kontokort og lave kriminalitet for at få råd til at købe de her ting,” siger Anne-Margrethe Overgaard og opfordrer til at tage problemet seriøst:

”Ofte bliver det jo sagt lidt i sjov: ”Nå du er nok shopaholic,” hvis man står med nogle indkøbsposer. Men sådan hænger det jo ikke sammen. Shopaholic er når man simpelthen ikke kan lade være med at købe. Det er ikke bare for sjov. Det her er et reelt problem.”