Hvad er det, der får livsstilseksperten Christine Feldthaus til at fare land og rige rundt for at tale om klimaforandringer? ( Foto: Mads Nissen )

Sønnen tager over til sin far og spiser, når der er kødløs dag. Manden tør ikke købe plasticposer i supermarkedet. Sådan er det hjemme hos Christine Feldthaus, der ikke tøver med at hive familien ud af brusebadet efter fem minutter.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Klima rappenskralden Christine Feldthaus

Sønnen tager over til sin far og spiser, når der er kødløs dag. Manden tør ikke købe plasticposer i supermarkedet. Sådan er det hjemme hos Christine Feldthaus, der ikke tøver med at hive familien ud af brusebadet efter fem minutter. Kender du typen?

Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)Christine Feldthaus. (Foto: Mads Nissen)

Billedserie

Her er møblerne, der bærer topmødet

Mønstret i Tyge Axel Holms runde bord består af 1.597 skiver af den sydamerikanske træsort amarant, der har en flot lilla farve. Mønstret er lagt efter en matematisk formel, der stammer fra Fibonacci-tallene. Efter topmødet kommer bord og stole på auktion hos Bruun Rasmussen (.)The chair. (.)Stolen Imprent er designet af Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen for svenske Lammhults. Materialet er 100 procent bæredygtigt genbrug af træflis og PET genbrugsflasker, der bliver til cellulosefibermåtter og derefter presses til stolesæder. Den lyse udgave, som bliver brugt på topmødet, har farve og struktur som et gammeldags terrazzogulv. Stolen fås med stål eller træben og koster ca. 3.000 kroner i butikkerne. www.lammhults.se (.)Også den irakiske arkitekt Zara Hadid er repræsenteret på klimatopmødet. I forbindelse med hendes tilbygning til Ordrupgaardmuseet, tegnede hun denne bænk. Den er fremstillet i massiv ask hos PP Møbler. (.)I VIP-loungen står også 34 Cirkel-stole, tegnet af Hans J. Wegner i slutningen af 60erne. Stolen var oprindeligt tænkt udført i stål, fordi Wegner gerne ville udtrykke sig i andre materialer, men da han skulle lave den første prototype i 1980erne, lykkedes det snedkermesteren hos PP Møbler at overtale Wegner til at lade den være af træ. (.)

Billedserie

8 bæredygtige julegaver

Ønskesedlen og juleindkøb kan være en oplagt mulighed for at tænke mere over miljøet og ressourcerne. Her er 8 ideer til klimavenlige julegaver.

De danske børnemøbler, Collect Furniture, har også fået tildelt svanemærket på flere af sine møbler. Bl.a. en serie skamler til store og små børn. Den store kan først bruges som bord og siden i teenagerværelset. Den lille skammel har hjul. Fås i naturolieret eg, hvidolieret eller røget/olieret eg som det mørke sæt på billedet. Koster henholdsvis 849 kr. og 2.195 kr.Svanemærket lænestol til junior i ubehandlet og naturolieret eg med hvid økologisk kanvas fra Kvadrat. Den koster 2.195 kr. Collect Furniture.Det svenske møbelfirma Blå Station har længe haft det nordiske miljømærke Svanen på mange af sine designmøbler. Bl.a. stolen Sting, designet af Frederik Mattson og Stefan Borselius. Den fik i 2004 en Red Dot Award og kan bl.a. ses i Lincoln Center i New York, hvor man har købt 3.000 Sting-stole, så koncertgæsterne kan sidde miljørigtigt både inde og ude. Den koster 2.400 kr.Bambusskåle af 100 pct. økologisk dyrket bambus og håndlavet i Vietman under fairtradeforhold. Ydersiden er malet med vandbaseret lak af cashewnøddeolie og polyurethan. Godkendt til både kold og varm mad. Fås i tre størrelser og ti farver. Den mindste koster 93 kr., den største 326 kr. hos Ecologo.Knælang natskjorte til ham og hende i 100 pct. egyptisk bomuld med Øko-tex fra Geismars. Fås fra størrelse small til XX-large i blå med smalle striber eller hvid med brede striber. Koster 795 kr.Sort/hvid sengelinned i Long Island-stil fra Nordisk Tekstils Night&Day kollektion. Kvaliteten er 100 pct. økologisk bomuld med Øko-tex-mærket. Fås i blåsort og offwhite og koster 699 kr. i 140x200, fås i flere mål.Det svenske møbelhus Norrgavel er pionerer indenfor miljømærkning i Sverige, idet hele deres egenproduktion bærer det nordiske miljømærke Svanen. Lænestolen med høj tremmeryg hører til blandt Norrgavels klassikere. Den har været med i kollektionen siden 1993. Fås i bøg, ask og bejdset med løse eller faste hynder og koster fra 8.950 kr. Norrgavel. (marcus svensson)

Se også

• Her er møblerne, der bærer topmødet
• Sådan spiser du klima-rigtigt
• Connie Nielsen er ambassadør for klimaet
• 8 bæredygtige julegaver
• 4 enkle råd til klimavenlig madlavning
• Sådan får du en klimavenlig julebrandert
• Weekendmad: Grillede grøntsager og pasta med hummer
• Pasta med hummer
• Grillede grøntsager
• Weekendmad: Kalvekoteletter, tomatrisotto og melonsalat
• Melonsalat
• Tomatrisotto

Blå bog

• Christine Feldthaus har gennem flere end 20 år beskæftiget sig med forbrugeradfærd og danskernes forskellige livsstile.
• Hun er 47 år, kommer fra Sønderjylland og er oprindelig uddannet lægesekretær, men har arbejdet med kommunikation på reklamebureauer som Bates Copenhagen, J. Walther Thompson og været kontaktdirektør på Young & Rubicam.
• Arbejder i dag som selvstændig kommunikationsrådgiver og foredragsholder. Har medvirket som livsstilsekspert i tv-programmet »Kender du typen« på DR1.
• Tidligere på året kunne seerne opleve hende i klimaprogrammet »Klimaduksen og blærerøven«, hvor hun og modemanden Mads Christensen tog temperaturen på klimaforandringerne.
• Christine Feldthaus udgav i 2008 bogen »Feldthaus skruer ned – en dagbog om at spare på miljøet«.
• Privat er hun gift med fotografen Johnson og har sønnen Alfred på 14 år fra et tidligere ægteskab.

Fem fra Feldthaus

1. Undgå at »fyre for kragerne«. Sørg for, at din bolig er godt isoleret, og at vinduerne er lavenergi-ruder. Tjek med jævne mellemrum, om dit olie- eller naturgasfyr eller fjernvarmeanlæg er indstillet korrekt.

2. Spar på vandet. Start med at kigge på toilettet, og om der er vandbesparende perlator på dine vandhaner. En 10 år gammel vaskemaskine bruger dobbelt så meget vand som en ny energibesparende model.

3. Spar på strømmen. Brug sparepærer, installér elspareskinner og tjek om dine hårde hvidevarer er up-to-date. Sørg for at slukke stand-by strøm på tv, dvd-afspiller og andre elektroniske apparater.

4. Lad bilen stå. Forbruget af benzin kan bringes gevaldigt ned ved at bruge kollektive transportmidler. Eller ved at cykle eller gå de kortere distancer. Behøver jeg at sige, at flyrejser er den rene gift for CO2-regnskabet?

5. Forbrug mindre. Uden mad og drikke duer helten ikke. Men vil du virkelig tænke på miljøet, så indfør en kødløs dag eller to om ugen. Undgå at smide fødevarer ud. Og brug indkøbsnet i stedet for plasticposer.

Af Marcus Aggersbjerg
Tirsdag 08. december 2009

»Vi fyrer den stadig af i Vesten med charterferier, biler og fladskærme. I den tredje verden fyrer de den ikke en skid af. Det har de slet ikke råd til. Men de betaler prisen for vores livsstil«

Se flere billeder af Christine Feldthaus i galleriet til højre

»Min pointe er bare, at vi alle sammen venter på, at de andre gør noget. Politikerne venter på et internationalt topmøde, kineserne venter på amerikanerne, amerikanerne venter på kineserne, og jeg venter på, at Troels Lund Poulsen begynder at tage toget«

Læs også:
Connie Nielsen er ambassadør for klimaet
Din hund er en øko-synder
Sådan spiser du klima-rigtigt

Hun kom til Jylland sidst på eftermiddagen. Efter fire timer i et forsinket intercitytog fra København, steg hun om bord i linje 306 på banegården i Århus for at køre de sidste 20 kilometer ud til Odder Gymnasium, hvor hun senere på dagen skulle holde et af de klimaforedrag, som den seneste tid har været det bærende brændstof i fænomenet Christine Feldthaus.

Men der er ingen grund til at have ondt af livsstilseksperten. Hun er vant til besværlighederne ved den kollektive trafik og har frivilligt valgt at droppe bilen for at begrænse sit personlige udslip af CO2. Sådan har situationen set ud, siden Christine Feldthaus sidste år skrev bogen »Feldthaus skruer ned«, et 256 sider langt dagbogsskrift om sin kamp for at komme til leve et miljøvenligt liv med sparepærer, indkøbsnet, svanemærker og offentlig transport.

Nu står hun og bakser med en genstridig mikrofon, mens 150 tilhørere venter på at høre hendes indspark til den fortløbende klimadebat. Selv siger hun, at publikumstallet havde været to-tre gange højere, hvis foredraget havde handlet om livsstil.

Men 150 gæster til klimaaften i en jysk provinsby på en almindelig onsdag er heller ikke dårligt. Her kort inden topmødet i København er diskussionerne om global opvarmning så småt begyndt at hænge danskerne ud af halsen, og havde aftenens taler været en klimaforsker i fløjlsbukser, kunne arrangementet formentlig have været afviklet i cykelskuret udenfor.

Men hvad er det, der får livsstilseksperten Christine Feldthaus til at fare land og rige rundt for at tale om klimaforandringer, og hvorfor pludselig al den snak om kødløse dage, elspareskinner, cykelferier og korte brusebade?

»Det kan godt være, at der ikke kommer til at ske noget drastisk på disse breddegrader i min levetid, selv om vi ikke gør noget, men jeg har ikke lyst til at aflevere en nedkørt planet til mine børn og børnebørn,« siger hun, inden hun går på scenen i Odder.

Det lyder som et ekko fra en religiøs åbenbaring, og hovedpersonen selv ligner én, der endelig har fundet en vej ud af labyrinten. For klimaproblemet er ikke kun et spørgsmål om, hvad stigende temperaturer og oversvømmelser kan gøre ved os, men om, hvad vi hver især kan gøre for klimaet, siger Christine Feldthaus.

»Jeg ved godt, at isbjergene ikke holder op med at smelte, bare fordi jeg skruer ned for min radiator, men det betyder ikke, at jeg så kan læne mig tilbage i sofaen og vente på, at politikerne gør noget. Man er nødt til selv tage et ansvar.«

Hun er klar over, at den slags udmeldinger lugter af moralsk opsang. Og der er ikke noget, hun har mindre lyst til. Det ligger ikke til den 47-årige eksilsønderjyde at prædike, og Christine Feldthaus har det svært med mennesker, der fortæller andre, hvordan de skal leve deres liv.

»Derfor smider jeg heller ikke dommedagsprofetier i hovederne på folk. Jeg fortæller om mine egne erfaringer med at skære ned på forbruget, og forhåbentlig kan jeg inspirere folk undervejs. Jeg står jo ikke og skriger, at Jorden går under i morgen.«

Isen på verdens poler og bjergtoppe smelter med foruroligende hast. Det er efterhånden en gammel sang. Og hvis ikke CO2-udledningen bremses, frygter klimaforskere, at vandstandene i verdenshavene vil stige med op til en meter allerede i dette århundrede.

Nogen køber alvoren i de dystre forudsigelser, andre trækker opgivende på skuldrene.

De seneste år har Christine Feldthaus dannet fortrop i den første gruppe. Hun har besøgt de egne af verden, der ligger midt i klimaforandringernes frontlinje, og har mødt de mennesker, som har den globale opvarmning helt tæt på. I tv-programmet »Klimaduks og blærerøv«, der tidligere på året blev vist på DR, rejste hun og modemanden, Mads Christensen, til Kenya, Nepal og Shanghai for med egne øjne at se resultaterne af klimaforandringerne.

»Og det var mildt sagt ikke noget opløftende syn,« siger Christine Feldthaus.

Det er et par uger efter klimaforedraget på gymnasiet i Odder, og livsstilseksperten sidder parat med kaffe og cigaretter i parcelhuset i Vanløse. Klar til at gå i kødet på det, hun kalder for Vestens arrogante miljøsvineri.

Meningsmålinger op til klimatopmødet viser ellers, at et flertal af hendes landsmænd er helt med på, at vi alle sammen bærer et personligt ansvar i kampen mod global opvarmning, ligesom de erklærer sig parat til at sætte privatforbruget på skrump for at redde kloden.

Men vejen fra ord til handling er lang og brolagt med dårlige undskyldninger, og Christine Feldthaus er ikke imponeret.

»Vi fyrer den stadig af i Vesten med charterferier, biler og fladskærme. I den tredje verden fyrer de den ikke en skid af. Det har de slet ikke råd til. Men de betaler prisen for vores livsstil. Vi skal jo nok klare os. Når vandet engang begynder at stige heroppe, skal vi nok få bygget nogle diger og repareret vores kloakker. Men derude kan de ikke gøre en skid, for der er ingen penge i kassen. Hvem kommer så til at betale? Det gør vi!«

Og vi kan ordne det på to måder, siger hun. Vi kan vente, til katastrofen indtræffer, eller vi kan gøre noget for at løse problemerne her og nu.

»Jeg ved godt, hvad jeg helst vil.«

Der er noget umiddelbart sympatisk over kvinden med den rødmalede mund. Hun afleverer sine pointer pakket med selvtillid, men uden den højtråbende skråsikkerhed, som nogle af klimadebattens aktører lægger for dagen.

De fleste kender hende som det kontante indslag i livsstilsprogrammet »Kender du typen«, men den seneste tid har det været svært at undgå at lægge mærke til, at livsstilen har måttet vige pladsen for kampen mod global opvarmning.

Forhistorien er enkel. I 2007 blev Christine Feldthaus ringet op af forlaget Thaning & Appel, der ville have hende til at skrive en bog om at lægge om sin livsstil om til økologi.

»Men jeg kunne ikke se, hvordan pokker jeg skulle få en hel bog til at gå med det, så jeg takkede pænt nej,« siger Christine Feldthaus.

Men hun blev grebet af bogtanken og fik drejet projektet over på klima og miljøvenlighed. På det tidspunkt havde hun aldrig selv købt en sparepære. I hvert fald ikke bevidst. Der var fuld drøn på gulvvarmen derhjemme, nede i kælderen stod et skrummel af en kummefryser, og ude i indkørslen holdt to biler, der fragtede familien rundt overalt.

»Jeg var med andre ord en helt almindelig dansker, og derfor perfekt til jobbet.«