
Kan man gøre comeback, når man er blevet ældre, end ungdomsfikseringen tillader? Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen gør selvironisk forsøget i deres nye dogme-reality-tv-serie »Ole og Jarl«. ( Nikolai Linares )
Mød Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen til en utraumatisk snak om rynker, laster, fjernsyn, venskab. Og damer.
Af Tine Bendixen
Torsdag 24. september 2009
Finn Nørbygaard ved det. Sussi og Leo ved det. Og Jørgen Leth og alle mulige andre kendte danskere ved det også:
Der kommer et tidspunkt i enhver medieberømtheds liv, hvor poserne under øjnene ikke skyldes en heftig nat i byen. Hvor alderen er kommet for at blive. Hvor risikoen for at blive dømt so last year er overhængende.
Se flere billeder af Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen i galleriet til højre
Og hvor der nok kan være momentvis koldt på toppen, men udsigten er god, og det føles kedeligt meget koldere, hvis man pludselig ikke længere sidder deroppe, hvor man har siddet så godt. Spørgsmålet er så, hvordan man kommer derop igen. Og om man må tage poserne med?
Det har Ole Stephensen og Jarl Friis-Mikkelsen sat sig for at finde ud af i TV2s dogme-reality programserie »Ole og Jarl«. 25 år efter Brødrene Øbberbøv og Walter & Carlo har de fundet makkerskabet frem igen.
I åben vogn besøger de en højglanspoleret række af kendte danskere fra Thomas Vinterberg til Anni Fønsby og forsøger at få svar på livets store Lotto-spørgsmål: Hvordan gør man sig lækker og fortjent til et comeback?
Det er tirsdag morgen hos fotograf Steen Evald, der har fotograferet både kronprinsesse Mary og fotomodellen Helena Christensen og om nogen må vide noget om performance. Så dagens optagelser rummer en scene, hvor han skal fotografere polyfillasminkede Jarl og Ole, så de får noget pænt at forsøge at sælge sig selv på.
Tre sortklædte stadig rynkefri med-på-beatet stylister er netop ankommet med en kjole, der mest af alt ligner en overdimensioneret parasol med sort blondebetræk. Regi til optagelsen. De bladrer og bladrer og bladrer i modemagasiner, mens de venter på, at det bliver deres tur til at være »på«.
Alle spiller sig selv i serien. Også den unge model, der lige om lidt skal beslutte sig for, om det er okay at være med i et stunt, der ender med, at hun er topløs i tv. Ole og Jarl spiller – til dels – også sig selv. 57-årige Jarl er i slim-line hvid skjorte, stramme jeans og gummisko – ung med de unge (undskyld, Jarl…).
53-årige Ole er i løst brunt, toradet jakkesæt, en lidt mere morfarsk mundering (undskyld, Ole…). Producer Jørgen Koldbæk, der selv hører til i gruppen »mænd med gråt hår« siger:
»ALT drejer sig om de unge i dag. Så Ole og Jarl er ude i virkeligheden for at finde ud af, hvad de skal have strammet op på, hvis de skal forsøge at få sig et comeback. Vi skal også have set på deres image, så de har fået en agent. Det er jo svært at sælge gamle mænd i dag.«
Under sarkasmen befinder et faktum sig: Længe har det været kvindernes »privilegium« at have sidste salgsdato midt i livet. Nu er det blevet mændenes tur. Men hvis man tror, artiklen her er én lang beklagelsessvada fra Jarl og Ole over, at der fandeme ikke længere er plads til midaldrende mænd i dansk tv, kan man godt tro om igen.
Et par dage efter over en frokost i Skandinavisk Filmkompagnis kantine: Jarls hvide skjorte er så velvalgt nedknappet, at man får et pænt overblik over hans grånende gorillaslips, fødderne i de lapsede lysebrune ruskindsloafers er bare.
Ole er krambar i sorte jeans, løs mørk herreskjorte og sko, han garanteret ikke lige kan huske, hvornår han sidst pudsede. Han siger:
»Idéen til serien opstod, efter jeg havde set et program, hvor en ølekspert og en vinekspert kørte rundt i bil og besøgte Bourgogne og Bordeaux og debatterede lidt. Så at transportere os selv og opleve et stykke journalistik undervejs var vores oprindelige plan. Det fungerede bare overhovedet ikke.«
Jarl: »Ole var MEGET tung i starten. Desuden var det så længe siden, vi havde arbejdet sammen på denne måde, at vi ikke længere kunne forudsige, hvordan den anden ville reagere. Men langsomt udviklede det sig til, at vi skulle se os selv lidt udefra med den gode portion selvironi, vi begge har i bagagen. Den er vi født med, og Gud være lovet for det. Ellers var vi da blevet knækket mange gange.«
Blandt meget andet skal Jørgen Leth coache de to i evnen til at »nå ind til sig selv«. Og i seriens første afsnit bliver Jarl hypnotiseret for åben skærm.
Jarl: »Kønt var det ikke at se mig selv i den situation bagefter. Når man slapper af i alle muskler… The return of the rynke!«
Ole: »Vi strækker ligesom vores egen personlighed i serien. Vi er, som vi er, men på en række områder er vi overhovedet ikke, som vi er. Den ene af os – Jarl – er rimeligt ivrig og målrettet. Den anden – mig – er i virkeligheden bare med, fordi han ikke rigtig havde andet at lave.«
Det var også et fikst DSB-agtigt jakkesæt, du havde fået på i tirsdags.
Ole: »Jamen, det har jeg altid på.«
Ups…
Jarl: »Vi har vores eget tøj på. Det er sådan mere af besparelses-hensyn. Underteksten i det hele er »Måske kunne det være sjovt at lave et comeback«. Det har man jo prøvet før, når man har været i branchen i 30 år. Problemet er bare, at virkeligheden måske har ændret sig lidt i forhold til den scene, vi havde regnet med at performe på. Ha ha.
Måske har vi slet ikke det, der skal til i dag. Serien er et sjovt eksperiment: Skal man lave politisk satire for at få et comeback? Skal man se meget yngre ud, end vi gør? Skal man have fjernet nogle poser under øjnene? Skal man have en spindoktor? Hvordan håndterer man pressen? Og sig selv?? Efter 30 år i branchen??? Det er en slags for tidlig »selvbiografi«. Måske er det også en parodi på et reality-program. I stedet for »de unge mødre«, så handler det om Ole og mig.«
Ole: »De gamle fædre!«
Er I gamle?
Ole: »Vi føler os ikke gamle, men dåbsattesterne taler deres tydelige sprog. Og i tv-verdenen er vi jo gamle.«
Jarl: »I den verden vil man af naturlige årsager prøve nye navne hele tiden, og så bliver det at være yngre end vi en kvalitet i sig selv.«
Ole: »Der ER meget, der drejer sig om de unge i dag. Filmanmelderen Ole Michelsen har sagt, at hvis en udenlandsk journalist kom til Danmark og så danske film, så ville han tro, at Danmark bestod af folk under 40. Det er interessant, at der er så meget fokus på ungdom og meget lidt fokus på erfaring.
Jeg tror bare, man må nøjes med at konstatere, at det er sådan. Der er ikke noget, man kan gøre ved det. I dag er det som om, erfaring, viden og knowhow ikke i sig selv giver adgang til noget som helst. Det er nogle andre faktorer, der skal opfyldes. Et af de steder, hvor det ikke gælder, er i den politiske verden. Der har de trods alt brug for viden og erfaring.«
Læs andre interviews og portrætter
Jarl: »Jeg vil godt lige tilføje, at erfaring ikke er en kvalitet i sig selv. Det er da rigtigt, at det er efterspurgt i den politiske verden, men hvis du ikke har evnen til at gå ud og mærke, hvad det er, der sker, så er erfaringen ikke brugbar, derfor er så mange politikere så skidekedelige. De tror, de kan læne sig op ad en erfaring uafhængigt af, at verden bevæger sig…
Altså, vi sidder ikke og begræder, at man ikke efterspørger erfaring. Men man bliver jo også nødt til at opdatere den erfaring på en eller anden måde. I USA er der for eksempel næsten ingen tv-værter under 60!«
Ole: »Et af de mest hæderkronede journalistiske programmer er '60 Minutes' – der tror jeg sgu ikke, der er nogen under 70. Og min erfaring siger mig i øvrigt, at hvis vi ikke går op og tager noget mad nu, så ryger rejesalaten.«
Så det gør vi, og der er stadig rejer tilbage. Heldigt i en vestlig verden, hvor de fleste nu tænker mere på sig selv end på fællesskabet…