Julia Lahme mener, at kvinder i hendes generation har en tendens til at tro, at de kan få det hele på samme tid. I stedet for at erkende, at enhver beslutning har en pris. ( Foto: Martin Sylvest )

Julia Lahme løj i årevis for at forskønne sit selvbillede. Lige indtil den dag, hvor titlen som chefredaktør for kvindemagasinet Cosmopolitan røg, og hun pludselig stod ansigt til ansigt med ikke bare sine egne, men en hel kvindegenerations livsløgne. Det har hun skrevet en bog om.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Julia Lahme

Julia Lahme løj i årevis for at forskønne sit selvbillede. Lige ind til den dag, hvor titlen som chefredaktør for kvindemagasinet Cosmopolitan røg. Se billeder fra interviewet her.

(Foto: Martin Sylvest) (Foto: Martin Sylvest) (Foto: Martin Sylvest) (Foto: Martin Sylvest) (Foto: Martin Sylvest) (Foto: Martin Sylvest) (Foto: Martin Sylvest) (Foto: Martin Sylvest) (Foto: Martin Sylvest)

Se også

• Julia Lahme fik sin rapper
• Eva Jørgensen: »Når alt er slut, kan alt begynde...«
• Ida Corr: »Hvor fanden kom jeg fra?«
• Hvor blev fest-Alberte af?

Blå bog

• Født 1977 i en lille forstad til Odense.
   
• Cand.mag. i Etnologi fra Københavns Universitet.
   
• Tidligere chefredaktør for den danske udgave af kvindemagasinet Cosmopolitan, International PR-ansvarlig i Bestseller-koncernen og Brand Manager for Forlaget Rosinante & Co.
   
• Er i dag selvstændig med speciale i PR, branding og markedsføring, klummeskribent for Jyllands-Posten og en yderst habil blogger.
   
• Har skrevet bøgerne »Hvor lagde jeg babyen – afsløringer fra en nybagt mor«, »Sig farvel – hvad præster ved om sorg« og »Sandheder fra en løgner – krakelerede glansbilleder fra et voksenliv«.
   
• Bor på Østerbro med sin mand, Johan Forsby, »Jooks«, som hun har sønnen Elias på 2 år sammen med.

Af Sanne Hukiær
Fredag 10. september 2010

Den lange gang i den store Østerbro-lejlighed flyder med sko i noget, der ligner størrelse 23, 39 og 46. De mindste og største må tilhøre mændene i Julia Lahmes liv, når jeg at tænke, mens jeg hastigt følger den lille kvinde med de viltre, røde krøller ind i spisestuen.

Se flere billeder fra interviewet i galleriet til højre >>

Her udklækker den 33-årige tidligere chefredaktør for kvindemagasinet Cosmopolitan nogle af de utallige tanker om det moderne kvindeliv, som fylder hendes blogs, klummer og bøger. På fredag udkommer hendes tredje bog »Sandheder fra en løgner – krakelerede glansbilleder fra et voksenliv«.

»Det har kun taget mig fem minutter at gøre klar til, at du skulle komme her i dag,« siger Julia Lahme, mens jeg tager plads på en af de mange forskelligt udseende træstole, som omringer spisestuens ca. syv meter lange træbord.

»Det er bare en af den slags små løgne, vi går rundt og fortæller hinanden,« fortsætter hun. For tilværelsen er spækket med dem. Løgne, som Julia Lahme mener, de fleste af os klamrer os til i et forsøg på at opretholde den velpolerede facade, som vi tror, forventes af os. Løgne, som får tilværelsen til at hænge sammen.

I sin nye bog fremlægger hun det hobetal af løgne, som plejede at få hendes egen tilværelse til at hænge – kunstigt – sammen.

Således plejede hun f.eks. at bilde sig ind, at hun var nødt til at være ekstra taknemmelig og ekstra ydmyg, da hun – stik mod egne forventninger – blev lukket ind i De Tynde Pigers Klub, som hun anser modebranchen for at være. Så det udstrålede hun. Løgnagtigt.

Ligesom hun løgnagtigt udstrålede, at hun ikke var spor bange for at blive forladt, da hendes mand, rapperen Johan Forsby aka »Jooks«, turnerede landet rundt foran horder af skrigende kvinder i forbindelse med sit debutalbum, mens hun selv sad tilbage i den store lejlighed med parrets dengang 18 måneder gamle søn, Elias.

»Jeg tror, vi ofte forsøger at skåne vores omgivelser ved at fortælle dem det, vi forventer, de gerne vil høre. Så vi pakker hinanden ind i silkepapir. Efter at jeg er begyndt at gøre mine sande følelser og tanker tilgængelige for offentligheden, har jeg opdaget, hvor befriende det er ikke længere at været tvunget til at gå rundt og fortælle en smuk historie – af frygt for, at folk ikke kan håndtere sandheden,« forklarer Julia Lahme.

Læs også:
Ellen Hillingsø - En trold med en prinsesse indeni
Sandheden om Bente Klarlund
Hvor blev fest-Alberte af?
Lis Sørensen: »Man skal ikke tage livet for givet«
Ida Corr: »Hvor fanden kom jeg fra?«

Hun ville ønske, at flere kvinder turde gøre det samme frem for at blive ved med drysse nye glimmerstykker på det store, kollektive glansbillede, som hun mener, især hendes generation af kvinder – ganske selvdestruktivt – daglig gør.

Julia Lahme mener, at kvinder i hendes generation har en tendens til at tro, at de kan få det hele på samme tid. I stedet for at erkende, at enhver beslutning har en pris, og at det er ren utopi at tro, at man kan amme sit nyfødte barn, føre en dyb samtale med sin veninde, dyrke lidenskabelig sex med sin kæreste og klatre op ad den forkromede karriererangstige – samtidig.
 
»Jeg tror, det kan hjælpe os tilbage til en eller anden form for søstersolidaritet, hvis vi siger: »Nej du, jeg kunne ikke jonglere med alle boldene på én gang. Mine valg havde en pris.«

I sidste weekend var jeg f.eks. nødt til at melde afbud til et bryllup, som jeg havde glædet mig rigtig meget til. Jeg savnede nemlig min søn helt ubeskriveligt efter en meget hektisk uge, hvor jeg næsten ikke havde set ham, og samtidig var jeg helt drænet for energi,« fortæller Julia Lahme.

»Det er jo altid et irritationsmoment, når nogen melder afbud i sidste øjeblik, men jeg var nødt til det, så Johan måtte tage af sted selv. Han var selvfølgelig ked af, at jeg ikke kunne komme med, men han ville hellere have, at jeg var sammen med Elias rigtigt frem for at sidde til et bryllup med et fjernt blik og håbe på, at der tikkede sms’er ind om vores barn. Det var jo bare én aften, men selv en time betyder alverden, når man er i underskud. Og alting kan ikke bare vente til i morgen,« siger Julia Lahme med alvoren ridset ind i stemmen.

»Brudeparret fik den sande historie, og det, at de viste forståelse for, hvordan jeg havde det, fortæller mig jo, at de er rigtige venner – som kan tåle at høre sandheden,« siger hun.

Erkendelsen af, at man kommer længst med sandheden, har Julia Lahme brugt cirka et kvart liv på at nå frem til. Som chefredaktør for den danske udgave af det verdensomspændende kvindemagasin Cosmopolitan var hun bannerfører for en retoucheret virkelighed.

»Jeg har jo i mange år sagt, at vi ikke tager skade af at se på de glittede sider. Det tror jeg egentlig heller ikke, vi gør. Men jeg er bange for, at synet af en perfekt kvinde og hendes perfekte liv kan ramme os som en bebrejdelse lige i hjertekulen, når vi ikke kan klare mere,« siger Julia Lahme. 

»Vi kvinder har en tendens til at opsøge nogle forbilleder, som faktisk ikke bør være forbilleder, fordi de ikke har de samme betingelser for deres liv, som vi andre har. Fint nok med det kongehus, men lad nu være med at bruge Mary og Marie som spejl. Når lille, yndige prinsesse Rundkind kommer løbende i en hvid kjole foran sine yndige, velfriserede forældre, er det ikke et billede på en virkelighed, vi skal leve op til.«

Julia Lahme har talt sig varm og drøner stærkt ud af det nyfeministiske spor.