At skrive en sang kan være en åbenbaring. Det samme gælder naturvidenskabelige opdagelser. Johan Olsen kan tale med om begge dele. ( Foto: Søren Bidstrup )

Han er forsanger i Magtens Korridorer og forsker på Københavns Universitet. »Begge dele er et rush. Et drug. En høj fornemmelse,« siger manden, der sammen med sit band er indstillet til to Zulu Awards.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Johan Olsen

Han er forsanger i Magtens Korridorer og forsker på Københavns Universitet. »Begge dele er et rush. Et drug. En høj fornemmelse,« siger manden, der sammen med sit band er indstillet til to Zulu Awards.

Johan Olsen. (Foto: Søren Bidstrup)Johan Olsen. (Foto: Søren Bidstrup)Johan Olsen. (Foto: Søren Bidstrup)Johan Olsen. (Foto: Søren Bidstrup)Johan Olsen. (Foto: Søren Bidstrup)Johan Olsen. (Foto: Søren Bidstrup)

Se også

• Mikael Simpsons 300 dårlige dage om året
• Lars Ulrich - fra »total ass« til familiefar
• Kasper Eistrup og kunsten at blive voksen

Blå bog

• Johan Olsen (40), forsanger i bandet Magtens Korridorer, foredragsholder og forsker på Biologisk Institut på Københavns Universitet.
• Uddannet biolog ved Københavns Universitet 1996. Ph.d. i proteinkrystallografi.
• Forsanger i Magtens Korridorer, som blev dannet i 1995. Gruppen har udsendt fire album: »Bagsiden af medaljen« (1998), »Friværdi« (2005) - solgte 40.000 eksemplarer, »Det krøllede håb« (2007) og »Milan Allé« (2009).
• Johan Olsen har været vært i flere radio- og tv-programmer, bl.a. »Den halve sandhed« (DR2), »Sommerskolen« (P3) og »Smagsdommerne« (DR2).
• Bor på Nørrebro med sine to sønner på otte og 13 år.

Af Henrik Dannemand
Onsdag 10. februar 2010

Børn har evnen til overflod, men den blegner med alderen, og de fleste voksne har fuldstændig mistet den. De har lært at sidde pænt og stille på en stol, når de taler.

Se billeder af Johan Olsen i sneen i galleriet til højre

Sådan er det ikke just med Johan Olsen på 40, som er den vilde, punkede forsanger i rockbandet Magtens Korridorer, biolog og ansat på Københavns Universitet, hvor han forsker i proteinkrystallografi.

Når Johan Olsen taler om noget, der begejstrer ham – og det gør han ofte – så kan han ikke sidde stille. Han bruger kroppen, når han taler. Rejser sig op og må gå rundt og bevæge arme og ben, hente kaffe i køkkenet eller en bog i reolen, mens han entusiastisk fortæller om vidt forskellige emner som fysikeren Niels Bohrs kvantemekanik, sine musikalske oplevelser eller den norske forfatter Knut Hamsun.

Læs også:
Kasper Eistrup og kunsten at blive voksen
Lars Ulrich - fra »total ass« til familiefar
Sanne Salomonsen: "Jeg er den samme..."
Mikael Simpsons 300 dårlige dage om året
Lene Nystrøm: Jeg er en genert ekshibitionist
Se rockstjernernes sejeste tøj

»Noget af det vigtigste for mig er at bevare min nysgerrighed og begejstring. Jeg vil hele tiden se, hvad der gemmer sig rundt om det næste hjørne. Jeg vil ikke være en sur, gammel mand. Jeg var på et tidspunkt smagsdommer på DR2, og det duede jeg ikke til. Jeg kan godt lide at snakke om god kunst, men jeg kan ikke hidse mig op over dårlig kunst. Det dur jo ikke, når man skal være anmelder. Mine meddommere brokkede sig tit over, at der aldrig var noget nyt under solen. Det kunne jeg ikke være med på. Det dur ikke at gro fast. Jeg har et stort behov for at gøre ting. Om tre år kan det være, at det kunne være super fedt at lave et dødsmetal band kun med banjo og koklokker og se, hvordan det går. Bare for at udforske det lidt.«

Mange vil kalde Johan Olsen et omvandrende paradoks, fordi han står med det ene ben i musikken og det andet i naturvidenskaben. Det hænger simpelt hen ikke sammen, vil de sige. Musikken er følelser og anarki. Naturvidenskaben er intellekt og regelmæssighed. To uforenelige størrelser.

Sådan ser Johan Olsen ikke på det. For ham er det to sider af livet, og de to sider har endda en fælles berøringsflade.

»Når man har skrevet en sang og er glad for den, så er det en åbenbaring. At skrive en melodi, som aldrig er skrevet før, og sætte ord på og skabe det univers, som en sang er, giver et rush, et drug, en høj fornemmelse. Sådan er det også, når man i naturvidenskaben opdager noget, som ingen andre har set før. Pludselig går man i nyfalden sne. Man opdager en sammenhæng og ser noget nyt.«

Magtens Korridorer udgav i 2009 sit fjerde album »Milan Allé«, som fik fornemme anmeldelser. Berlingske Tidendes rockanmelder Thomas Søie Hansen skrev, at bandet med Johan Olsen i front har en mand »hvis lige ikke kan købes for mønt«. Det er store ord i anmelderens mund, og han kaldte »Milan Allé« for bandets hidtil bedste skive. Ved årets Zulu Awards, som finder sted på onsdag, er pladen kandidat til prisen for »Årets danske album«, og Johan Olsen er indstillet i en anden kategori: »Årets danske sanger«.

»I alle de år, vi har spillet sammen i Magtens Korridorer, har det været min ambition at lave et album som »Milan Allé«. Vi er gået fra at lave punk af nød, fordi vi hverken kunne spille eller synge, til at lave noget, som er lidt mere avanceret. Det er ret sent i processen, at jeg er begyndt at skrive tekster. Jeg havde ikke noget at gøre med numre som »Hestevise«, »Lørdag formiddag« og »Lorte parforhold« (tre af bandets hits, red.) Jeg var måske med til at lave sangmelodien, men ellers var jeg bare den, som kunne råbe højest. Jeg er sindssygt glad for »Milan Allé«. Det har været en fantastisk oplevelse at lave det album.«

Teksterne i sangene fra Magtens Korridorer rummer ofte en stemning af skibskatastrofer, hærværk og undergang. Det handler tit om folk, som går i hundene. »Jeg har fucket op/ og gør det nok igen«, synger Johan Olsen i »Milan Allé«.