Hjernen er som en overarm. Den skal trænes - også til at slappe af. ( Colourbox )

Hjernen er som en muskel, når vi træner den gennem meditation, ændrer den sig. På den måde får vi bedre kontakt mellem hjerne og krop, påviser et dansk forskerhold.

Af Christian Nørr
Tirsdag 13. januar 2009

Udøverne af meditation og åndedrætsøvelser har sagt det længe, men nu er forskerne også ved at være overbeviste:
Meditation giver roligere hjerterytme og sænker stresshormonet Kortisol i kroppen. Men det får også hjernen til at ændre sig viser ny dansk undersøgelse.

Måske er det forklaringen på, at hjerne og krop er bedre til at "lytte" til hinanden hos mennesker, der dyrker regelmæssig meditation, vurderer forskerne.

Den forlængede rygmarv

Peter Vestergaard-Poulsen fra Aarhus Universitet har stået for undersøgelsen. Sammen med et forskerhold har han undersøgt mennesker, der har mediteret i lang tid, og mennesker, der aldrig har prøvet det før. Der er klare forskelle to steder i hjernen mellem de to grupper, er konklusionen.

”Det ene undersøgte område findes i frontallappen. Det er et område, vi bruger til at fornemme, hvordan vi har det. Det andet undersøgte område findes i den autonome del af vores hjerne, som blandt andet styrer vores hjerterytme og åndedræt. Det område går også under navnet "den forlængede rygmarv" og er et kontrolcenter, som forbinder kroppen med den øvrige del af hjernen,” fortæller Peter Vestergaard-Poulsen.

Større tæthed

”Vores hjerneskanninger viser, at de folk, som mediterer dagligt over en længere periode, har en større tæthed af den såkaldte grå masse i de to områder. Vi forventer ikke, at den større tæthed skyldes, at der er kommet flere nerveceller gennem meditationen, men derimod at forbindelsen mellem de forskellige nerveceller er blevet mere tæt og kompleks,« siger Peter Vestergaard-Poulsen til www.videnskab.dk.
Han sammenligner udviklingen af de to områder med den effekt, man ser, når man styrketræner sin overarm.

Det går langsomt i starten, og det kan være svært at se eller mærke den store forskel, men efter et stykke tid vokser musklen, som Vestergaard-Poulsen udtrykker det.

”Hjernen ændrer sig simpelthen anatomisk”.

Læs også:

5 øvelser der styrker både krop og psyke 

Sådan får du det perfekte powernap