Hvorfor har nogle mennesker mere personligt overskud end andre, selv om de har susende travlt? Hvad er det, de kan? En trivselsrådgiver og stressekspert har i ny bog haft fat i 50 danskere, der stortrives bedre end de fleste.

Af Anne Funch
Mandag 09. november 2009

Nogle mennesker oser af overskud og energi på den fredfyldte måde. De stortrives i deres travle job, er for det meste i godt humør og næsten aldrig syge. Samtidig udstråler de en ro, der gør dem eftertragtede at være i selskab med. 

Hvem er de, hvordan gør de - og hvad kan vi lære af dem?

Læs også: Fem gode råd til at holde dig 'langtidsfrisk'

I en ny bog, der netop er udkommet har trivselsrådgiver og stressekspert Henrik Krogh over en to-årig periode studeret 50 danskere med et særligt stort overskud.  I sit studie beskriver han dem som "langtidsfriske". Bogens titel er "Fra overlevelse til overskud", og det trin kan alle lære at tage, mener han.

Tager personligt ansvar  

Bogen er bygget op som en guide med fem forskellige trivselsprogrammer i form af konkrete øvelser. Undervejs møder læseren nogle af de danskere, der stortrives både privat og på jobbet: Hjerneforskeren, sparekassedirektøren, personaledirektøren i SAS m.fl.

Ifølge Henrik Krogh er det et fællestræk for de 50 "langtidsfriske", at alle er meget engagerede, passionerede og altid tager et stort personligt ansvar. Både for, at de selv trives i hverdagen, men også for at andre gør det. Overskud til andre, giver kun endnu mere overskud på kontoen.

Et andet fællestræk er, at de kan lide at have travlt og være under pres. De oplever det som en udfordring og går direkte efter opgaver, der giver et godt adrenalin-kick, når overskuddet skal vedligeholdes. 

Men det er en forudsætning at det, de beskæftiger sig med føles tilfredsstillende. Det er ikke nok, at opgaven er interessant og spændende lige nu og her. Det  skal også give mening, hvad enten det er privat eller på jobbet," forklarer Henrik Krogh.

Går efter belønninger

De langtidsfriske går desuden efter belønninger der - igen -  kan vedligeholde overskuddet. Belønningen "udbetales" i form af et såkaldt dopamin-sus.

Et dopamin-sus er ét af de tre trivselsstoffer, som hjernen producerer. Trivselsstofferne gør os glade og giver overskud. Bogens forfatter kalder stofferne for "kroppens lykkepiller".

Forfatteren henviser til undersøgelser, som har vist, at hvis vi får en belønning, som passer til den opgave, vi har udført, kan vi klare meget belastning i hverdagen uden at blive syge.

"Drivkraften bag passionen og det store engagement er at få den dybe tilfredsstillelse, som ligger i et dopamin-sus. Det handler om at sætte mål for den længrevarende nydelse, som giver fornemmelsen af trivsel," siger han.

Det sorte bælte i grænsesætning

De langtidsfriske er desuden mestre i den helt fundamentale og nødvendige disciplin, der handler om at sætte grænser.  De kan mærke deres grænser - og de kan forsvare deres grænser. Det handler især om at kunne sige nej og undgå risikoen for at få stress. De ved præcis, hvornår det er ved at blive for meget og sætter derfor en grænse for f.eks. at tage imod nye opgaver.

Langtidsfrisk bliver man ikke uden det sorte bælte i grænsesætning. 

Men man kan ikke sætte sine grænser, hvis man ikke kender dem. I bogen præsentereres læseren derfor for et træningssystem "Work Life Kung Fu".

Den fysiske del af træningen er øvelser i at trække vejret på bestemte måder. Den mentale og "usynlige" del skal træne udøveren i at styre noget af den energi, der er i kroppen og hjernen: Vrede, afmagt, frustration, velvære etc.

Bogen er ikke kun til de danskere, der gerne vil være langtidsfriske. Et kapitel indeholder også konkrete øvelser til de langtidsfriske, der gerne vil blive ved med at være det. Ifølge Henrik Krogh er de selvfølgelig ikke supermennesker.

Men de kan noget, andre kan lære af ....

Se næste side: Fem gode råd der holder dig langtidsfrisk