Søg
 
Personlig udvikling RSS |  Hvad er RSS?

Personlig udvikling 

»Jeg når aldrig at tænke på det som sex«

»Vi flirter seksuelt på et filmset, men aldrig med følelser. Det er ligesom julefrokostsex: Bagefter er begge parter klar over, at det var sex og intet andet« ( Foto: Erik Refner )

Denice Klarskov har medvirket i over 200 pornofilm. Hun gider ikke branchens klamme typer – og så har hun aldrig forstået klovneporno.

 

Af Tine Bendixen
Mandag 08. februar 2010


Denice Klarskov ligger nøgen i solariet og prøver på at slappe af. Hun har jo låst døren til det lille aflukke efter at have sagt til ham, der lige har puttet en tyver i solautomaten for hende, at hun bare ikke kunne gå med til det, han havde planlagt.

Se flere billeder fra interviewet i galleriet til højre

Hun er 18 år og ret ny i pornobranchen, så tanken om at lave pornofilm i noget så trafikeret som et solcenter, var simpelthen for voldsom. Manden havde mukket, at når han nu havde betalt tyveren, kunne hun lige så godt ta’ resten af den sol.

Så dér ligger hun og bliver dybt chokeret, da han pludselig står ved siden af hende. Han må have fikset låsen. Han vifter surt med en 500-kroneseddel: Når hun nu ikke vil lave pornofilm, kan hun vel lige »ordne« ham?

Læs også:
Nøgenfoto for begyndere

Sådan var der på 'Ugens Rapport'
Dita von Teese: Skamløs stripper eller designerdarling?
Nøgen på den lækre måde

»Når jeg tænker tilbage, kommer jeg næsten til at tude. Han havde fyldt mig med løgn om agenter, kontrakter og muligheder. Intet af det eksisterede. Han tjente bare penge på mig, og i det øjeblik gik det endelig op for mig, hvor snotdum jeg havde været gennem fire måneder. Så sagde jeg: »Du kan rende mig, jeg skal love dig for, at jeg skal få ændret branchen, så mænd som du ikke kan udnytte piger som mig.« Da jeg kom til USA og så, at mange pornomodeller havde deres eget, fandt jeg ud af, hvordan jeg kunne gøre det samme.«

Fem år og 200-nogle-og-20 pornofilm senere: 23-årige Denice Klarskov er som den første danske pornomodel blevet varemærkeregistreret. Hun har sin egen pornohjemmeside, sit eget produktionsselskab, agenturet DK Talents for pornomodeller, »der vil noget seriøst« i branchen og et stort site, hvor Hr. og Fru Danmark kan tjene penge på at lave webcam-sex.

Hun har været konsulent på teaterstykket »Pornotopia«, har været med i adskillige tv-programmer, senest »Danmark ifølge Bubber«, og går gerne i tv-debat-clinch med Pornofrit Miljø, fordi hun mener, at porno er så integreret en del af danskernes forbrugsmønster, at det er absurd at ville fjerne det fra det offentlige rum.

Denice Klarskov har skabt sig succes i en branche, som Normaldanmark forbinder med menneskelig fiasko i Paralleldanmark.

På Sydsjælland har hun og kæresten, der sanktionerer hendes valg af job, købt en gammel champignonfarm. I de store haller, hvor der før voksede svampe i flok, vil hun indrette film- og fotostudier, for de fleste større studier herhjemme siger nej tak til at lægge hus til pornofilmoptagelser. Denice Klarskov har en mission: Porno skal laves under ordentlige forhold af registrerede firmaer, der betaler lønninger og moms.

»Moralsk forsvarligt, så det ikke bliver usselt, klamt og frastødende. I branchen kæmper vi med rygtet om den. Blandt andet derfor er det svært at låne eksisterende studier, derfor bliver modellerne underbetalt og snydt for deres copyright, derfor gider politiet ikke tage mine sager om piratkopiering, derfor diskriminerer PBS mig, når jeg skal have betalingsløsninger. Det bunder i, at den hårde kerne i branchen tjener penge på ting, den ikke skulle tjene penge på. Nogen i den danske pornobranche samarbejder for eksempel med amerikanerne om deres ekstreme ting, fordi markedet for ekstrem-sex er meget større i USA end herhjemme. I Danmark er stort set ALT bortset fra børnesex lovligt. Så for eksempel amerikanerne har deres dyresex-sites og det, der er værre, liggende på servere i Danmark. Det skal da laves om!«

Pornobranchens fagforening?

»Hvorfor ikke? Vi mangler i den grad styr på tingene og faste regler. Jeg har lige forsøgt at hjælpe en pige, som var blevet lovet guld og grønne skove i USA af en mand – hun skulle bare lave en film først. Hun fik 1.000 kroner for at ligge og knalde med fire af hans venner i ti timer i en lejet lejlighed i Næstved! Pigerne hopper på den slags. De tror, at det er den rigtige pornobranche, det er svært at gennemskue, fordi det hele foregår så skjult. Og mange af de piger, der kommer ind i pornobranchen, kender ikke deres eget værd, det er en af de første grunde til, at de overhovedet havner her. En seriøs model siger ikke bare ja til et job for at tjene til den næste fine taske. En seriøs model gør det for arbejdets skyld. For at få noget livsmæssig erfaring. Blive klogere. Udvikle sig.«

Kan man blive klogere af at lave pornofilm?

»Det synes jeg bestemt! Især hvis man gør, som jeg har gjort. Hvor man ikke bare sætter sig selv til salg, men har en plan for fremtiden. Og selv gør tingene.«

Så hun storgriner, da vi snakker om hendes »forhold« til finansmanden Klaus Riskær Pedersen, som angiveligt skulle hjælpe hende med hendes pornobusiness. Se & Hør har bragt historien til torvs:

»Det passer ikke en skid. Jeg har kendt Klaus Riskær i fire år. Jeg mødte ham gennem nogle gode venner, og vi havde bare nogle enormt gode samtaler om forretning og parforhold og alt muligt andet. Jeg har IKKE været i seng med Klaus Riskær, og han hjælper mig IKKE med min pornoforretning. Men jeg får personlige og mentale råd af ham. Selv om han har gjort nogle lidt lumske ting, er han et utrolig intelligent menneske. Jeg har ikke så mange venner på min egen alder. Jeg har ikke noget at tale med dem om. For at sige det direkte synes jeg, de er røvkedelige. Jeg er bedre til en kop kaffe og en P1-debat.«

Se lige på hende: Tyndere end tynd. Kønne, mørke øjne. C-skåls bryster. Hendes egne? Bingo! Ligefrem no-nonsense udstråling. Naboens-datter-farvet hår. Sylehøje, sorte støvletter med krom-spænder. Lidt til den kinky side. Hvis jeg var hendes mor, ville jeg have sagt, at hun skulle tage noget varmere tøj på end den tynde taljekorte skindjakke: »Det er lige til en underlivsbetændelse, Denice!«

Men jeg er ikke hendes mor, og den kvinde, der er, har vist aldrig haft overskud til at sige den slags. Historien om Denice Klarskov er også historien om ikke rigtig at høre til nogen steder i barndommen. Efter forældrenes skilsmisse boede hun hos sin far, men da han fik en kæreste med tre små børn, flyttede Denice hjem til sin mor, der alligevel ikke magtede mere end de to børn, der allerede boede hos hende, så Denice flyttede videre på kostskole som 12-årig – alle de andre elever var 16 år.

»Det passede bare virkelig dårligt ind i mit liv, at min far fandt den kæreste. Jeg kunne absolut ikke med hende. Det gik heller ikke hos min mor, så det endte med, at kommunen fandt en kostskole. Det var ikke lige mig. Jeg blev lidt af en ballademager. Fra jeg var 11, til jeg var 16, havde jeg fem ekstreme år. Det var virkelig heldigt, at jeg mødte min kæreste. Ellers havde jeg været tabt på gulvet.«

Hvorfor?

»Fordi der ikke rigtig var noget sted til mig i vores samfund, hvor jeg kunne få lov til at være mig selv. Jeg manglede nogen, der forstod mig og brugte tid på mig. Måske en konsekvens af, at mine søskende stadig boede hjemme hos vores mor, og jeg boede på kostskolen helt alene. På en eller anden måde har jeg følt mig forkastet. Smidt væk.

Min mor har haft et hårdt liv, og jeg har måske følt, at hun mente, det var min skyld, at hun ikke kunne klare mere. Hvis jeg nu tog på kostskole, så forsvandt problemerne nok. Det gjorde de jo ikke. Men det gør stadig ondt. Jeg bliver ked af at tænke på, hvordan jeg som barn har tænkt dårligt om mig selv. Jeg er en ret voksen 23-årig, og det er min barndoms skyld. Jeg var nødt til at sørge for mig selv, for jeg havde ingen far eller mor, der kunne stille op for mig. Jeg havde ikke noget andet valg end at blive voksen.«

16 år gammel fik Denice Klarskov job som piccoline hos Aller. Mens hun arbejdede der, fik hun taget billeder som ugens Se & Hør-pige. Det var så sjovt, at hun spurgte fotografen, om de skulle lave billeder til bladets Miss Solskin-konkurrence. Billederne bragte hende til Miss Solskin finalen på Cuba. Undervejs fik hun taget flere nøgenbilleder.


 


Annonce


Top ti på FRI




Wilbek: Derfor skal du gøre en forskel

I en ny bog giver Ulrik Wilbek danskerne en ordentlig opsang og opfordrer os alle til at gøre en forskel. Læs her hvilke tre parametre, han mener er afgørende for, at man kan gøre netop det. Læs mere


Dramatisk indblik i høstplukkernes sexliv

Den klassiske Médoc-pilgrimsrejse fører os til Margaux – hvor vi møder en cocktail af lige dele feminin finesse og arrogance, men også et barsk indblik i høstplukkernes dagligdag. Læs mere


Opsang til kvinder i 30'erne

De skal slappe lidt mere af, mener (mandlig) parterapeut. Kvinder i 40'erne har det meget sjovere.... Læs mere


Badass Rollergirls

En af verdens hurtigst voksende græsrodssportsgrene lige nu er Roller Derby, der dyrkes af modne kvinder verden over. Læs mere


Ligger du under for myterne om parforholdet?

Læs mere


Sådan vækker du din indre erotiske kvinde

Reflekterer dit spejlbillede en sensuel kvinde, som dyrker lidenskaben, lysten og erotikken? Måske ikke, men hun findes med garanti inde i dig.... Læs mere


Helenas forførende formkurve

Se billedserien af Helena Christensen som model for avantgarde-undertøj. Læs mere


Medina som fotomodel

Popstjernen poserer for Reebok - se billederne her. Læs mere





 

Sjælden sex i mange parforhold

39 pct af danskere med en fast partner har sex en gang om måneden eller sjældnere, viser undersøgelse. Læs mere

Opsang til kvinder i 30'erne

Kvinder i 40erne er sjovere og mere afslappede end kvinder i 30erne, mener forfatteren til en ny bog om parforhold. Læs mere

Kvinder vil lære at score som mænd

Bænkevarmer i nattelivet. Nej tak, lyder det fra danske kvinder. De vil have vil have kærlighed ved første score-trick. Kønsforsker hylder udviklingen som seksuel ligestillng. Læs mere

 

FRI's forside har mere at byde på...

 

FRI lige nu

Lanvin designer for H&M

Et af verdens mest anerkendte modehuse gæstedesigner for H&M i forbindelse med en ny kollektion til både damer og herrer. Læs mere


Danske mænd: Vi gør det bedst selv

Kønsrollerne stortrives, når det gælder gør-det-selv-arbejde i hjemmet. Ikke engang grunden til at gøre det selv, er kønnene enige om. Læs mere


"Mors dreng" er mest sund

Har du haft et nært forhold til din mor som barn? Så har du sikkert lettere ved at åbne dig og give andre mennesker adgang til dine følelser. Derfor er "mors dreng" mere sund, end ham, der ikke har haft et tæt forhold til mor, konkluderer ny forskning. Læs mere


En villa der hilser på udsigten

Kan man bygge et hus i Sydfrankrig, inspireret af dansk design og arkitektur, med input fra skibsbyggeri, og samtidig være tro mod de traditionelle sydeuropæiske materialer? Det lykkedes for Inge With og Kurt Burmeister Eriksen, som undervejs lærte at rense luften med et godt skænderi med håndværkerne. Læs mere

Tættere på fiskeoliens hemmelighed

Et forskerhold har via dyreforsøg fundet en del af forklaringen på, hvorfor fiskeolie er godt for så mange ting. Læs mere


Det' Famo godt!

Famo Metro er den tredje restaurant i Famo-familien, og stilen er stadig ærkeitaliensk. Morten Kaltoft ruller sig ud med hjemmelavede ravioli. Her giver han de bedste tip fra sig. Læs mere



Derfor dyrker kvinder sex

Ny bog konkluderer, at der er 237 grunde til, at kvinder dyrker sex. Og de handler langt fra alle om ren og skær kærlighed. Læs mere



Derfor skal du skrive kærestebreve

Vi er for dårlige til at fortælle om vores følelser til den, vi elsker. Det mener to journalister, som har sat sig for at lære os at skrive kærestebreve, så vi kan få passionen ind i hverdagen. Læs mere


Billedserie

Flere serier

BMINTERN - Farver i boligen Her er maleriet, der inspireret farvesammensætningen til køkkenindretningen. (Foto: Lars Kaslov)Naturen som inspiration. Naturen er et oplagt sted at finde inspiration, for ingen er bedre til at sammensætte farver, så det ser helt rigtigt ud. Her er det eksempelvis en orange og sort sommerfugl, der er landet på en intens lillafarvet sommerfuglebusk med grønt i baggrunden, der har dannet grundlag for farvevalget i arbejdsværelset. Læg mærke til, at den mest dominerende farve også er den mest dominerede nuance i indretningen, dernæst den lilla og til sidst de orange og sorte toner gengivet i henholdsvis kufferter og billedrammer. Sølvfarvede reoler fra Montana, spejl fra Kartell og arbejdsstol fra Vitra/Paustian, Gulvtæppe fra firmaet Poemo. (Foto: Lars Kaslov)Her er fotografiet, der har inspireret til farvesammensætningen i arbejdsværelset. (Foto: Lars Kaslov)Få, men virkningsfulde midler. I badeværelset med helt hvide vægge og en sandstensbeklædt flisevæg er det så som så med farver, men at der ikke skal så meget til, er dette eksempel et godt bevis på. Her er farveklatterne, der virkelig træder tydeligt frem, skabt ved hjælp af nogle få virkemidler som en stol i farvet glasfiber, et stort spejl med en kraftig gul plastramme samt farveklatter fra diverse hårprodukter. Stol og spejl er fra Thorsen Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Som en fisk i vandet. I køkkenet her er akvariets græsgrønne baggrund også brugt som baggrund for et stort billede, hvor nogle af fiskenes mange farver går igen. Sort eller en meget mørk brun er også en del af farveholdningen i akvariet, og i køkkenet er den dels brugt på den ene væg og dels i form af et wengébejdset trægulv. Billedet i baggrunden er et fotografi, der er forstørret op på et lærred. Fra Illux. (Foto: Lars Kaslov)En myriade af fisk. (Foto: Lars Kaslov)Tone i tone. Vil du have en stueindretning, der virker harmonisk og rolig, skal du gå efter en farveskala, der ligger tone i tone, altså hvor farver indbyrdes har samme styrke. Her er stuens farvesammensætning ført videre op i det store oliemaleri, men det kunne sagtens have været omvendt – nemlig at sofaen, stol og bord var købt efter farverne i maleriet. Rødlig læderstol fra Montis er ligesom sofabord og sofa fra 3 Falke Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Fra blomsterbuketten En af de bedste inspirationskilder til at finde den perfekte farvesammensætning er blomsterbuketter. Igen gælder det om at knibe øjnene halvt sammen, så buketten bliver en anelse sløret. På den måde træder farvernes indbyrdes styrke tydeligt frem. Nogle gange er det ikke nødvendigt at følge inspirationskilden slavisk. Foretrækker du den rosa nuance fremfor den grønne, skal du naturligvis bruge den på de store flader. Sammenblandingen af rosa, grøn og lilla var måske ikke lige det, de fleste ville vælge, men her i den lille spisestue fungerer systemet også i praksis. (Foto: Lars Kaslov)Buketten spiller i rosa, grøn og lilla. (Foto: Lars Kaslov)Pigen med den orangerøde bluse, der står og læner sig op ad en mørk vægflade i maleriet til højre, er næsten slavisk brugt som gennemgående farvepalet i denne lejlighed. (Foto: Lars Kaslov)De havde styr på det i 1700-tallet. I en ældre og fredet ejendom i det indre København har museumsfolk »kradset« lidt i lakken og tilvejebragt de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. Prøven har beboerne ladet stå og efterfølgende brugt den som inspiration til lejlighedens farvesammensætning. Tilbage i 1700-tallet må de åbenbart også have haft god forstand på farvernes virkning i forhold til verdenshjørnerne, idet de lyse pastelnuancer passer fint til stedet, især fordi rummene er orienteret mod øst, hvor der er masser af hvidt i morgenlyset. (Foto: Lars Kaslov)Her ses de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. (Foto: Lars Kaslov)Sort fremhæver farverne. Vil du have de stærke farver til at gløde ekstra meget, skal du blot sørge for, at baggrundsfarve er sort. De farvede Rolf-lysestager ville slet ikke fremstå så farvemættet, hvis de havde stået på et hvidt bord med en hvid væg i baggrunden. Lysestagerne er fra Raun. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne.Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne. Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Kontrast der gnistrer. Komplimentærfarver er altid et fantastisk virkemiddel, for når modsætninger mødes, kan et rum få så meget liv og karakter, at det næsten slår gnister. Se bare på dette super hightech køkken med et aluminiumsfarvet ydre og et skrigorange indre, der virkelig danner skarp kontrast til den græsgrønne baggrund. Køkkenet er fra Haus og endevæggen er lavet ved hjælp af en selvklæbende fotostat fra firmaet Tapetforum. (Foto: Lars Kaslov)Farver på hylden. Boligen kan tilføres farver på mange måder, endda helt uden brug af pensel og maling. Har du nogle åbne hylder i dit køkken er det et oplagt sted at udstille de mest farverige ting, som for eksempel tedåser og farvet porcelæn. (Foto: Lars Kaslov) . (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) Der er dyb koncentration i showroomet på Nørrebro. (Foto: Morten Germund)Hele kollektionen er linet op, så modellerne kan komme til fitting inden showet. (Foto: Morten Germund)Sassie Baré tager en tiltrængt pause, inden det går løs igen. (Foto: Morten Germund)En smuk, tårnhøj model bliver stylet af Sassie Baré. (Foto: Morten Germund)Det er tredje gang, Sassie Baré arbejder sammen med Susanne Rützou i forbindelse med en modeuge. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou og Sassie Baré prøver at beslutte, hvilke bukser modellen skal have på til den blå trøje. (Foto: Morten Germund)Et tørklæde bindes om modellens hofter. (Foto: Morten Germund)Det er ikke kun tøjkollektionen, men også skoene, der er vigtige for helhedsindtrykket. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou er begejstret for samarbejdet med den anerkendte stylist.Sassie Baré fik allerede som 17-årig at vide af magasinet Covers Malene Malling, at hun havde god stil. Det har hun stadig. (Foto: Morten Germund)Der lægges de sidste hænder på værket. (Foto: Morten Germund) Lagerhallen i de gamle Carlsberg-bygninger bugner af genbrugstøj og -varer. (Foto: Morten Germund)Langs væggene ligger der bunker af forskelligt second hand-tøj. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussens modepraktikanter hjælper med at få de sidste design-detaljer på plads. ( Foto: Morten Germund)Et par udtrådte D&G-sko udstyret med en gang gaffatape og en stak amerikanske matadorpenge. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen er spændt på snart at skulle fremvise den samlede kollektion for modebranchen. ( Foto: Morten Germund)Symaskinerne summer på livet løs i tappe-hallen. ( Foto: Morten Germund)De færdige kreationer må endnu ikke afsløres. Overraskelsesmomentet er en nødvendig del af de forskellige modeuge-shows. ( Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen inspireres af gadens liv - af de skæve linjer. ( Foto: Morten Germund)De sidste nåle sættes i tøjet. ( Foto: Morten Germund)Hele kollektionen består af genbrugstøj, som er re-designet. ( Foto: Morten Germund)NyTap er endnu mennesketom, men fredag inviteres modebranchen indenfor til stort modeshow. ( Foto: Morten Germund)Der er sommerfugle i maven, men Simon Rasmussen frygter kun én anmelder - sig selv. ( Foto: Morten Germund) Kaare Sølvsten foran sit elskede sommerhus, der har været familiens ejendom siden 1961, og som netop har gennemgået en totalombygning og udvidelse. (Foto: Lars Kaslov)Når vejret viser sig fra sin bedste side, leves livet på den store træterrasse, der ligger på husets sydside. Mod nord og mod øst er der ligeledes lavet et par mindre terrasser, så man hele tiden har mulighed for at finde læ. (Foto: Lars Kaslov)På grund af det meget skrånende terræn får man her et godt indtryk af, at huset virkelig er placeret øverst på en knold. (Foto: Lars Kaslov)Køkkenet er super enkelt opført med elementer fra HTH. Husets døre er alle lavet som skydedøre for at udnytte pladsen optimalt. Til højre for køkkenet ses indgangen til gæsteværelset. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov)Kaare Sølvsten er ud over at være uddannet arkitekt også møbelsnedker og indretningsarkitekt, hvilket hans eget sommerhus er et godt bevis på. Her optræder italienske designermøbler side om side med bl.a. hans eget sofabord, der tilsammen giver det langstrakte rum et sofistikeret udtryk, der ligner alt andet end en sommerhusindretning. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Spiseafdelingen ligger fire trin oppe, så familien har fået udsigt til havet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Resten af stuen og køkkenet har højt til loftet, som går til kip. Hele huset er indrettet med arvestykker og møbler og nips, som Lise Lotte Norup har fundet rundt om på loppemarkeder. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Den flotte store porcelænskakkelovn kan varme hele huset op. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Det sorte træhus ligger på en stor naturgrund. Kun græsset foran slås en gang imellem. (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Der er terrasser rundt om hele huset, så man kan finde sol, skygge eller læ alt efter, hvordan vejret er. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )På terrasserne rundt om huset står Lise Lotte Norups havemøbler af eget design. De bliver produceret i Lithauen og solgt via hendes hjemmeside norupdesign.dk (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Lise Lotte Norup nyder udsigten ud over Nyrup-bugten fra den store terrasse, der lige som spiseafdelingen ligger højere end resten af huset. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) Indendørs: Et rum, køkken og bad - på 15 kvm. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Sådan kan sommerhuset også sættes sammen (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan ... (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Udekøkkenet fungerer som en integreret del af sommerhuset og er bygget sammen med terassen. Bordet i udekøkkenet (Fotos: Kitt Andersen og addaroom). (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)