Wellness-eksperten Ole Henriksen vågner hver morgen opfyldt af taknemmelighed, han møder verden med et væg-til-væg-smil og han har netop turet Danmark rundt med budskabet: Du bestemmer selv, om du vil være lykkelig. Men ingen kan være lykkelig i døgndrift, siger han.
Af Anne Nyhus
Fredag 24. april 2009
»Men verden er jo fuld af uretfærdighed,« siger han. »Det ser man jo konstant. Og når man, som jeg, har boet i et uland, er den uretfærdighed virkelig hård.«
Solen skinner stadig, da vi spadserer tilbage til hotellet gennem parken. Ole Henriksen skal til lydprøve på sit show, der om aftenen skal underholde godt 400 mennesker i Koncerthuset.
Fire timer senere er Ole Henriksen on stage. Han valser ind på scenen i en propfyldt sal, hvor et publikum - domineret af østrogen - storklappende tager imod ham.
I to timer tager han tilhørerne med på sin rejse fra Nordjylland til L.A. Han tager enkelte publikummer på scenen, og han taler med dem om lykken. Showet afsluttes med, at Ole Henriksen hiver det halve publikum på scenen til fælles ud-af-kroppen-dans til Lady Gagas, »Let’s dance.«
Det er sidst på aftenen, da festlighederne løjer af, og foruden et planlagt fotoshoot er programmet slut. Formelt set.
I den virkelige verden, den hvor Ole Henriksen har fået både gråhårede damer og betuttede skolebørn til at bryde ud i latter, stimler en kødrand af mennesker sammen om ham. Loftsbelysningen er blevet tændt. Der signaleres lukketid. Men den store mængde mennesker omkring den storsmilende nordjyde, er ikke færdig med Ole Henriksen.
Og noget tyder på, at han heller ikke er færdig med dem. For først halvanden time senere giver han den sidste fan et kram og en hilsen med sig hjem. Først da bliver han tørstig, og beder om et glas vand. Og først da husker jeg, hvad han også sagde, tidligere i dag i parken.
»For mig er livet ikke nogen popularity contest. Det er ikke noget med, at jeg skal være legendarisk. Jeg er jo ikke Dalai Lama, jeg er ikke Gandhi og jeg er ikke en stor filosof. Men jeg er et menneske, der får lov til at udtrykke mig på mange områder. Og det er jeg mine omgivelser uendelig taknemmelig for.«