Wellness-eksperten Ole Henriksen vågner hver morgen opfyldt af taknemmelighed, han møder verden med et væg-til-væg-smil og han har netop turet Danmark rundt med budskabet: Du bestemmer selv, om du vil være lykkelig. Men ingen kan være lykkelig i døgndrift, siger han.
Af Anne Nyhus
Fredag 24. april 2009
En solbeskinnet forårsdag i Odense centrum. Han har lige lagt armen omkring min skulder, og vi krydser et brostensbelagt torv ved H.C. Andersens Museum.
»Lad os gå over i parken,« smiler han. Jeg nikker, og vi spadserer ad grusstier og langs græsplæner. Målet er en frokost på Cafe Fyrtøjet. På vejen passerer vi familier, pensionister og veninder på søndagstur. Nej, vi passerer dem ikke. Vi møder dem. Han møder dem.
»Heiii – dejligt at møde jer,« hilser han uopfordret, »billede, ja ja – det stiller jeg gerne op til.« Derpå en række improviserede fotos af familien Danmark, af tanter på tur og af forårskåde, fjantede kærestepar. Turen går videre. Flere nik, flere smil og flere råd med på vejen. Ole Henriksen snyder ikke en eneste for en hilsen.
Se flere billeder af Ole Henriksen i billedseren øverst til højre i denne artikel ....
Da vi ankommer til cafeen, der ligger midt i en lille park, er et selskab ved at bryde op. Horder af midaldrende kvinder kommer farende. Scenen gentager sig: knus, hilsener, billeder.
Vi finder et bord udenfor i Solen, og et halvnusset askebæger samt et fedtet menukort byder os velkommen. Ole Henriksen slår sig ned med ordene: »Ér her ikke dejligt?« og kaster sig over spisekortet, der byder på dansk mad og fransk kaffe.
»Ej, pandekager! Jeg elsker jo pandekager,« udbryder han. Før jeg næsten har fået sat mig ned, suser han ind for at bestille frokosten, og han vender tilbage med det samme væg-til-væg-smil.
Der er måske gået ti minutter, siden jeg traf ham i hallen på hans hotel. Et møde, hvor jeg kejtet forsøgte at give hånd, men blev mødt af kindkys. Nu sidder vi i en lysegrøn park med udsigt til blomster og dansk mad. Eventyrdanskeren med bopæl i det glamourøse L.A. er i Danmark.
»Jeg er hjemme,« siger Ole Henriksen, der den sidste uges tid har rejst landet rundt med sit nye show, »Ole Henriksens Lykkekur«. Manden, der har fået international succes ved at pleje menneskers ydre, har nu også kastet sig over den indre helse.
Akkompagneret af fuglesang går Ole Henriksen i gang med at fortælle om sin barndom i den nordjyske by Nibe. Om at være et hoved lavere end alle andre, om at blive kaldt for dværg og tøsedreng. Og om at tage det hele i stiv arm, fordi han følte sig glad, når han vågnede om morgenen.
Senere blev livet sværere. Da teenageårene bankede på døren og hormonerne begyndte at florere, var det som om, noget var galt. Ole Henriksen følte sig alene, gik lange ture langs Limfjorden og læste tunge bøger af Herman Bang.