Krammet har sendt håndtrykket ud i kulden. Vi vælger oftere og oftere at kramme hinanden i stedet for at nøjes med et håndtryk, siger eksperter.

Af Dorthe Hanquist Brandt Madsen
Tirsdag 24. marts 2009

Det sker mere og mere at vi krammer folk, vi hilser på, end at vi giver godt gammeldaws håndtryk. Og det selv til personer, vi ikke kender særligt godt, siger lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Thomas Nielsen.

De sidste årtier er der sket en vældig fremgang for krammeren. Det er udtryk for, at vi gerne vil signalere større følelsesmæssig åbenhed over for mennesker, vi møder i hverdagen. Men der er også grænser for, hvem der bliver krammet. Forretningsforbindelsen og ekspedienten tror jeg ikke, det bliver moderne at kramme, siger Thomas Nielsen til nyhedsbureauet Newspaq.
 
Når vi krammer, ønsker vi at signalere åbenhed. Men vi krammer også, fordi det nedsætter stress.
 
Man har fundet ud af, at selv mennesker, der er bedøvet, kan få en nedgang i pulsen, når man holder dem i hånden. Så selv på det ubevidste plan kan den kropslige kontakt være beroligende og afstressende, fortæller han.
 
Men det, at vi krammer, skyldes også medierne. Her ser vi nemlig alle - fra x-factor til diverse talk shows - at der bliver krammet løs. Krammet bekræfter os i, at vi hører sammen med andre mennesker, og at vi har et stort netværk.
 
Terapeut og sexolog Joan Ørting har også lagt mærke til, at vi rigtigt har taget krammet til os. Det er næsten ved at blive for meget af det gode.

- I dag er det jo normalt for nogle at kramme, når man har hilst på hinanden første gang og skal sige farvel. Men jeg kan nu godt lide at give hånd og have den afstand. Men hvor man så har godt med øjenkontakt og rører hinanden helt ind i håndroden, siger Joan Ørting til Newspaq.
 
Takt-og-tone-ekspert Inge Correll mener faktisk, at det i Danmark altid har været skik og brug med et godt håndtryk, og vi kun krammer folk, vi er særligt tætte på.

Læs også: Sådan undgår du at blive krammet