Omkring 30 procent af den tid, vi danskere bruger på at handle på nettet, bruger vi på secondhand-shopping sites som dba.dk og trendsales.dk.
Af Line Oxholm Thomsen
Torsdag 22. oktober 2009
Danskerne er vilde med secondhand-shopping. Den Blå Avis er fire gange så stor som de fem største detailhandels-sites Ikea, Elgiganten, H&M, Amazon.com og Kino.dk - tilsammen.
Sammen med teleoperatører og netbanker er secondhand de største e-handels-områder, mens detailhandelen kun udgør 8,8 procent.
Det viser en ny rapport fra Jon Lund, som blev offentliggjort tirsdag af Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).
Læs også:
E-handler to timer om måneden
De 3,75 millioner danskere, der var online i august måned i år, e-handlede i snit to timer hver i løbet af måneden, eller omkring 10 procent af deres samlede online-tid.
"Danskerne e-handler i temmelig stor stil - men det er ikke så meget læg-i-indkøbskurven-og-sving-dankortet over deres e-handels-adfærd. Langt det meste af tiden shopper de secondhand på Den Blå Avis og Trendsales, tanker mobilen op hos TDC, Telia og Tellmore, betaler regninger hos Danske Bank og Nordea eller leder efter et nyt hus på Boligsiden, hos Home eller EDC. Det viser tallene," siger Jon Lund i en kommentar til rapporten.
Secondhand let-digitaliserbart
Hvorfor det lige er secondhand, teleoperatører og netbanker, der hitter på nettet, har Jon Lund også en forklaring på. E-handelen har nemlig bidt sig fast og er vokset på de områder, som er let-digitaliserbare.
"På secondhand-markedet var de små opslagstavle-lapper i Irma og Brugsen et let bytte for internettet, der giver et meget bedre overblik. Det produkt bankerne handler med - penge - er jo i bund og grund noget symbolsk, der let lader sig putte på en bits-og-bytes-formel og rive med.
Og teleselskaberne solgte jo i forvejen uhåndgribelige signaler til dit TV-apparat og din telefon, så skridtet til at lægge selve handelsprocessen online var ikke særlig stort. Internettet eroderer eksisterende forretningsprocesser og tager mere og mere med sig," fortæller Jon Lund.
Top 5 secondhand websider i august 2009
1. dba.dk
2. trendsales.dk
3. guloggratis.dk
4. qxl.dk
5. lauritz.com
Se hele rapporten fra Jon Lund her.
Fik du læst:
Business.dk: Her er danskernes yndlings-netbutikker
Second hand modetøj breder sig på nettet
Alle i 20erne handler nu på nettet
Fem stykker tøj, der overlever alt
Københavnere shopper mest på nettet
Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til nyhedsbrevene her.
Indsend kommentar