Clarkson: Alle benzintosser bør eje en Alfa Romeo, hvis de gerne vil vide, hvad der adskiller en bil fra en brødrister.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Flere billeder

Se også

• Clarksons klummer
• Jeremy Clarkson: Træls Passat med godt legetøj
• Weekendmad: Kalvekoteletter, tomatrisotto og melonsalat
• Ravioli med pancettafyld
• Weekendmad: Brisler, skrubber og flødeboller
• Flødeboller
• Fjordskrubbe med lun agurkesalat

Tema

• Jeremy Clarksons dusin 2009
• Clarkson: Panamera er... tudegrim
• Clarkson: Mest mulig sportsvogn for pengene
• Clarkson: Lamborghini - nu med en snert af tysk
• Clarkson håner Honda Insight
• Clarkson: Når det gælder Jaguar, er jeg forfærdelig
• Jeremy Clarkson: Træls Passat med godt legetøj
• Clarkson: Smart og uduelig elbil
• Clarkson: Årets bil tumler fornøjet omkring
• Biler er sex, kunst og kærlighed
• Se flere artikler fra dette tema

Af Jeremy Clarkson
Søndag 05. april 2009

Jeg vil tro, at dengang du var på fornavn med din fiskehandler, og han vidste, hvilken slags torsk, du foretrak fredag aften, gav et udtryk som »trofasthed over for et bilmærke« også god mening. Men nu da vi lever i en verden af supermarkeder og multinationale konglomerater, er det noget af det mest latterlige på Guds grønne jord. Uanset hvor mange værdikuponer man i øvrigt har fået tiltusket sig.

Men når det er sagt, vil jeg indrømme, at jeg selv har en rem af huden. Selv om jeg ved, at Virgin er det bedste luftfartselskab, forsøger jeg altid at flyve med British Airways. Og selv om jeg ved, at banken HSBC er i en udmærket forfatning, har jeg min gæld og mine penge i Barcley’s Bank. Og selv om jeg ved, at de nye Levi’s afslører min revne, når jeg bøjer mig forover, vil jeg stadig ikke købe et par Wranglers.

Fik du læst

• Clarkson: Træls Passat med godt legetøj
• Clarkson: Smart og uduelig elbil
• Clarkson: Årets bil tumler fornøjet omkring
• Clarkson: Biler er sex, kunst og kærlighed
• Clarkson: Gab .... det er en Volkswagen Phaeton

Og det bringer mig smukt videre til spørgsmålet om ure. I nogen tid havde jeg været på udkig efter et nyt ur, men udvalget var forræderisk. Jeg kunne ikke anskaffe mig et Breitling, for jeg ejede ikke en Audi. Jeg kunne ikke købe et Calvin Klein, for det er et mærke i bukser, og jeg kunne ikke købe et Gucci, fordi jeg ikke er gift med en fodboldspiller, og jeg kunne ikke erhverve mig et TW Steel, fordi mit håndled ikke er kraftigt nok til at bære noget, der kan ses fra det ydre rum, og endelig kunne jeg ikke købe et Tissot, fordi jeg ikke er otte år gammel. Og det eneste, der er værre end et uægte Rolex er et ægte Rolex.

Har du bemærket noget mærkeligt ved Rolex? Især de moderne eksemplarer, der trækkes op automatisk, når man bevæger armen? En hel del af ejerne har dem på højre hånd... ja, jeg siger ikke noget, men enhver er fri til at tænke sit.

Men først og fremmest kan jeg ikke gå med nogle af disse ure, fordi jeg er en Omega-mand. Jeg har haft et Seamaster i mange år – ikke fordi James Bond havde et, og heller ikke fordi Neil Armstrong havde et med sig til månen, men fordi mine forældre gav mig et Genève Dynamic, da jeg kom på kostskole. Problemet var, at i de senere år har Omega været smølfen blandt schweizerure. Det var en Opel Vectra i en verden af Ferrari og Lamborghini. Modellen De Ville Prestige var således tydeligvis designet af en, der hjemme havde et sort-hvidt TV.

Det gjorde mig desperat. Jeg ville have mig et ur. Og af samme grund, som jeg har konto i Barcley’s Bank og går i Levi’s, skulle det være et Omega, men de kunne simpelthen ikke levere varen. Det var som Leeds United. Engang var det hjemsted for Peter Lorimer og Gary Sprake, men nu er det en samling håbløse sekundaspillere uden mål og retning.