Den 66-årige britiskfødte, men i Paris bosatte Menkes ser omkring 600 modeshows om året, som hun skriver om til avisen. ( Foto: James Hill. )

International Herald Tribunes legendariske moderedaktør skriver nu i Berlingske Tidende og på Fri.dk. Suzy Menkes ser 600 shows om året og er så betydningsfuld, at designerne venter med at sende modeller på catwalken, til hun har taget plads på første række.

Af Sarah Skarum
Tirsdag 29. september 2009

Hårdt arbejde, kritisk sans, journalistisk tilgang og stor kærlighed til faget.

Det er hemmeligheden bag International Herald Tribunes moderedaktør, Suzy Menkes’, indflydelse, der gør hende til en af modeverdenens mest respekterede skribenter. Til en af dem, man venter på, før man sætter sit show i gang. Også selv om man hedder Karl Lagerfeld eller Marc Jacobs.

Læs Suzy Menkes' artikler her:

• Amerikansk mode går Lady Gaga
• Moden skal få os til at glemme finanskrisen

Det – og så en enorm flid.

Den 66-årige britiskfødte, men i Paris bosatte Menkes ser omkring 600 modeshows om året, som hun skriver om til avisen. De første sætninger på en laptop på første række, de sidste til hver artikel som regel på bagsædet af en taxa. Og det gør hun så godt, at designerne frygter og stadig værdsætter hende.

Frygtet, fordi hun siger sin mening. Og umulig at komme udenom – selv om LVMH-gruppen forsøgte i 2001, efter at hun havde skrevet om et Dior-show: »Er der ikke aggression nok i verden uden modeller, der snerrer ad publikum?«

De forbød hende at dukke op til deres show, men måtte opgive den idé igen. For et show er først rigtigt afholdt, når Suzy Menkes har anmeldt det. Og derfor går det først i gang, når hun er dukket op og sidder parat, en mørkhåret dame, glad for bløde luksuriøse stoffer, silke og tynd uld og med sin karakteriske frisure, hvor pandehåret er sat op i en spøjs lille rulle.

Hun er født i 1943. Som datter af en far, hun aldrig har mødt – han blev dræbt på en Royal Air Force-mission, før hun blev født – og en mor, der levede af sin enkepension, men som gik op i at klæde sig. Tøj interesserede også den unge Suzy.

Året før hun begyndte på universitetet, var hun i Paris for at lære at lave tøj. Her gik hun i skole, lærte at lave mønstre og lærte om udskæring. Og gennem den hviderussiske immigrantfamilie, hun boede hos, oplevede hun couture-verdenen. Det første show, hun så, var et Nina Ricci, og Menkes møde med modeverdenen var kærlighed ved første blik. »Jeg elskede det bare,« har hun sagt i et interview med The New Yorker.

Tilbage i England læste hun på Cambridge, som hun fik et scholarship til. Litteratur og historie. Her skrev hun også for universitetsavisen Varsity og blev avisens første kvindelige chefredaktør. Efter universitetet blev hun ansat som modejournalist på The Times, hvor hun blev moderedaktør i 1978.

Ti år senere fik hun sin nuværende position som moderedaktør på The international Herald Tribune. Herfra dækker hun alle de store modeuger i New York, London, Milano og Paris, både for herrer, damer og couture-ugerne.

Privat er hun enke, hendes mand, som hun mødte på The Times, døde i 2000. Hun har tre børn og tre børnebørn. Hun bor i Paris, den by, hun også betragter som modens virkelige hovedstad.

Men er der noget, smagsdommeren ikke rigtigt er begejstret for? Selv har hun sagt i et interview med The New Yorker:

»Min svaghed er, at jeg ikke rigtigt kan svinge mig op til at gå op i jeans. Jeg har prøvet alt. Selv når Dolce & Gabbana pynter dem med broderi og lader Naomi stikke ud af dem, så har jeg det stadig sådan, at jeans er bare jeans. Sådan, jeg indrømmer det. Og når jeg er i gang med at være helt og aldeles ærlig, så synes jeg heller ikke, at sneakers er så fascinerende.«

Men resten af moden, den interesserer hun sig for. Og fra i dag skriver hun også om den for Berlingske Tidendes læsere.

God fornøjelse.

Læs meget mere modestof:

• Missoni: »Min mor blev født med flade sko – jeg med høje hæle«
• Charlotte Sparre: Modebranchens mobbeoffer
• Sulet gør comeback på podiet
• Moden netop nu: 80erfest & 40erfin
• Bedstefar-undertøj med plads til begejstring