
. ( Foto: Christian Als )
Her kan du få et overblik over den netop overståede modeuge i København.
Af Sarah Skarum
Mandag 16. august 2010
Modebranchen er en underlig hybrid. Et tohovedet væsen. En drømmefabrik, der tilbyder drømmen om den lille genfødsel, hver gang en ny kjole hives over hovedet eller en skjorte knappes.
Se Christian Als' smukke billedserie fra 'bagsiden' af modeugen >>
Muligheden for at fortælle endnu en ny historie om, hvem man er, være sit eget maleri og give alt det, der ikke kan siges med ord mulighed for at ses. Svare på det store spørgsmål: Hvem er jeg egentlig?
Tema: Modeugen i København
Og så er den benhård business, forretning, forretning, forretning, tøj over disken, penge i kassen. Budgetter, planer, overskud ja tak. Hvem er jeg: Den der tjener penge.
Læs artikelserien 'Modeugen bag kulisserne':
Designerens uundværlige assistent
Fra stylist til designer
Hårstylisten: Håret er vigtigt for helheden
Rützous stylist sætter prikken over i'et
Spottet som model på Blå Mandag
I det spændingsfelt bevæger modeugen sig. Fra festlige events og shows til messehallerne i Bella Center, middagene på byens dyre restauranter for at gøre indtryk – eller på Københavnercafeen for at vise byen frem og servere sild, remoulade og snaps.
Modeshows handler om image. Om at præsentere sig, så nogen får lyst til at købe sig ind i drømmen. Måske ikke i denne kollektion, men måske på sigt.
Men det kræver tøj, der faktisk er værd at se på.
Se billedserier fra modeugen i gallerierne til højre >>
Bedst lykkedes det i år for mærker som Spon Diogo – mærk Dem mine ord og få købt noget af deres tøj, stramt minimalistisk, smukt og enkelt hverdagstøj til storbykvinder, der har selvtillid nok til at bære tøj, der ikke skriger højt, for Ole Yde, der i et show dedikeret til sin hans mor, viste kjoler til kvinder, der har lyst til at være feminine, især hans cocktailkjoler i sort, med blonde og smuk, smuk forarbejdning er fantastiske, for Susanne Rützou, der har en fin farvesans og viste andet end det afsindigt kedelige sorte og beige (spørger nogen mig, skal den farve - altså beige - dø. Den er skrigende uklædelig med mindre man er Penelope Cruz) med både milde farver og smukke prints.
Se anmeldelser:
Spon Diogo: Definitionen på moderne
Ole Yde: Kjole-Ole gør det igen
Åh Susanne...(Rützou)
For Stine Goya, der var vokset ud af festshowet og ind i det voksne og mere rolige, hvilket klædte hendes tøj, der igen er fint og farvestrålende på en afdæmpet måde og med snit, der nok ligner dem fra forrige sæson, men fungerer – også til kvinder over 22. For David Andersen, der var hoppet ud af homoklicheerne og ind i rock’n’roll looket med skarpt herretøj, en anelse dekonstrueret, men ikke så fortænkt, at det kun fungerer på dage, hvor man er høj på livet og rigelige mængder champagne.
Også herretøjet hos Bruuns Bazaar var usædvanlig pænt, det er altid velfungerende hældende mod det kedelige, men torsdag aften var det skarpt og velsiddende og lækkert (dametøjet derimod taler vi ikke om, nu er stemningen lige så god).
Læs anmeldelser:
Stine Goya på rette måde
David Andersen: Få det tøj af!
Bruuns Bazaar: Flotte fyre og triste tøser
Herretøjet fungerede også hos unge Silas Adler, der står bag mærket Soulland, der laver herretøj til yngre herrer. Han holdt show onsdag aften, uhyre stramt, velkomponeret og bare generelt pænt. Han har netop vist i herremodeugen i Paris og er virkelig et lyspunkt, både fordi hans tøj fungerer, men også fordi han er – en i modebranchen – sjælden kombination af velbegavet, eftertænksom, forretningsorienteret og sød.
Set i bakspejlet er der to ting, der er tydelige i modeugen: Et ret stort fokus på safari/militær/jagt, som var her og der og alle vegne. Fra Malene Birger, der iførte modellerne safaritøj nok til en mindre rundrejse i Kenya (ivrigt spejdende efter Denys’ fly) , over camouflageprint hos BZR og Vibskov til Margit Brandt, der om nogen i dansk mode har brugt netop det tema, og hvis kollektion og show i år for første gang siden genopstandelsen fungerede smukt. Sikke en lettelse – og hvor fint og rørende at kunne klappe af modellerne med hendes billede trykt på T-shirts med oprigtig begestring.
Læs anmeldelser:
Malene Birger og den afrikanske farm
Vibskov som eventmager
Nu kan vi godt kalde det Margit Brandt
Og så var der festtøjet, hvilket kan virke sært i en branche, hvor mange shows stadig er præget af forsigtighed og fokus på basisfarverne – som Karen by Simonsen, Bruuns Bazaar og Wood Wood.
Men der var flere gange fest på programmet. Hos David Andersen, der viste festkjoler på en udstilling hos Royal Copenhagen, hos Noir, der laver luksusfestøj af økologiske materialer, hos Yde, der lader kvinder svæve gennem verdenen i lette lange kjoler, hos Malene Birger, der lod sine Salonkjoler indgå i det sædvanlige show, ja selv til CpH Vision trendshowet, der afsluttedes med en cocktailkjolefinale.
Og hos den svenske designer Lars Wallin, der for første – og forhåbentligt også sidste - gang var i København til et vanvidsarrangement, hvor gæsterne nærmest fik hældt sponsorens kirsebærvin ned i halsen. Han leverer til de svenske prinsesser, og i så fald får de stive kjoler i materialer, der ikke ser alt for kostbare ud, sort, mint og få mønstre.
Anmeldelse: Modeshow eller salgsmøde?
Danske prinsesser derimod får syet kjoler hos Jesper Høvring, der også på Nimb holdt show for første gang. Høvring er en dygtig håndværker, der ikke fornyer festkjolegenren, det er hvad det er, smukke, smukke kjoler og i en meget fin forarbejdning. Sort, gyldne, råhvide, igen lidt mintgrønne (jo jo, væn Dem til den, den dukker op) og sølvgrå. De fleste helt lange til gulvet med brusende skørter og stropløse overdele med de fineste detaljer, som smukke blonder, guldkugler (lavet af guld!) eller silketyl, der var vævet sammen til fine mønstre. Aldeles bedårende og umuligt ikke at lade sig forføre af, selv om man kan diskutere, om det er mode.
Anmeldelse: Jesper Høvring show: Sådan ser en fin kjole ud
Hvad man også kunne diskutere er, hvad der egentligt skete med branchens etiske charter i forhold til modellernes vægt, hvor BMI skulle være over 18. Nej, jeg går ikke ind for, at man står med en vægt og tjekker pigernes vægt, men når de er så tynde, at hoftebenene laver buler i kjolerne, og når de er så tynde, at de damer, jeg så kjolerne sammen med, brugte halvdelen af Høvrings show på at tale om deres spinkelhed og strittende knogler, kunne man nok overveje, om less virkelig er more, når vi taler om 17-årige piger.
Hvis man har lyst til at fortsætte eftertænksomheden, kunne årets showkalender passende være et sted at starte. Der var 43 shows i år, fordelt på fire dage, dog kun med fire lørdag, ellers ligger de hver time - ti til 23 shows hver dag, og så lå der off-schedule to trendshows.
Det er ikke menneskeligt muligt at se alting, og shows bliver sorteret fra, måske især de små og ukendte, hvilket er synd og skam og helt gakkelak, taget i betragtning, at vækstlaget har brug for al den næring, det kan få.
Til gengæld fylder designskolerne, messernes trendshows, undermærker som BZR (gab, og så er det beskrevet) og Bllack Noir (på natklub, tøjet kunne man dårligt se, men sangerinden sang falsk, og Remee hang i baren) og såmænd en stylists showpiece kollektion. Det må der ryddes op i, så de mærker, der har brug for og fortjener opmærksomhed, ikke drukner, f.eks. Wackerhaus, der lavede en fin Ninja-inspireret kollektion i bløde farver og med gode detaljer, som man havde lyst til at tage på.
Blog fra modeugen: Absurd show
For det er jo det, det handler om. At lave tøj, man har lyst til at tage på. Bruge til at fortsætte med at fortælle historien om sig selv. Og har man det, køber man tøjet. Og så giver modebranchen mening. Og forhåbentlig overskud.
Tema: Modeugen i København
Læs artikelserien 'Modeugen bag kulisserne':
Designerens uundværlige assistent
Fra stylist til designer
Hårstylisten: Håret er vigtigt for helheden
Rützous stylist sætter prikken over i'et
Spottet som model på Blå Mandag