
Munthepigen var blevet både sexet og sej. ( Foto: Andreas Beck )
En cool kollektion fra Munthe Plus Simonsen, hvor Naja Munthe næsten styrede sin trang til mange detaljer på alt.
Af Sarah Skarum
Fredag 03. februar 2012
En indledende bemærkning: Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Berlingske og især Deres udsendte ikke har været inviteret til Munthe plus Simonsens show i to sæsoner. Men at der i år igen dumpede en invitation ind på redaktionen.
Så af sted til Radiohuset, hvor Munthe havde åbnet champagneflasker og serverede kager, som sultne modemænd og –damer forsøgte at spise sig mætte i kl 19 torsdag aften.
Se flere billeder fra showet i galleriet til højre >>
Og det var fint at være tilbage, og det er en sær anmeldelse at skrive, skal man være sur bare for at demonstrere, at man da ikke kan udelukkes nok til, at man kun er positiv? Eller overglad for at bevise, at man ikke blev fornærmet? Ingen af delene, lad os nøjes med en anmeldelse, der ligner alle de andre.
Følg også modestoffet på Facebook
Munthe plus Simonsens show torsdag aften er et af modeugens faste punkter. Det har ligget her siden tidernes morgen og før modeugen havde et navn, fast pressebus, udenlandsk presse, og hvor tre shows om dagen var en vanvidstravl aften.
Det er et af de mærker, der gjorde dansk mode til noget særligt med sin særlige bohemestil , og det er et af de mærker, der mest trofast har holdt fast i sin egen stil.
Modsat Day Birger et Mikkelsen, der har skiftet designer en del og Bruuns Bazaar, der har haft modsætningerne Susanne Rützou og Rebekka Bay som chefdesignere. Det er gået op, og det er gået ned, inklusive en betalingsstandning, og lige nu går det op. Sidste års regnskab viste tilfredsstillende resultat og millionoverskud.
Dømt ud fra den kollektion, der blev vist i går, er det ikke svært at forstå. For Munthepigen var blevet både sexet og sej. Masser af læder, både som kjoler, nederdele – nogle ganske korte, en enkelt i slangeskindsprint – grov strik (og et sjovt print af samme), pels på en uhøjtidelig måde, både som veste og frakker i grå lam, hyggelig blød strik og en fin enkel cardigan i to farver, hvor detaljen var, at forstykket var en anelse længere end bagstykket. Der var naturligvis pailletter, her som store runde sølvskæl på både jakke og nederdel, og der var løse grove velfungerende veste.
Men allermest var det faktisk sexet. Ikke så tuttenuttet på den der uglet hår og masser af fjermåde, som Munthe har gjort sig i i perioder, snarere stramt og kontrolleret og med en fornemmelse af, at pigerne p catwalken følte sig godt tilpas. Det var tøj til kvinder, der havde ret ryg og styr på det. De var ikke bange, forsigtige fortænkte. De var cool.
Og jo, Naja Munthe går nogle gange lige lovligt meget amok – som på et par bukser, som bag på havde både en lynlås på tværs plus en række grove sting hen over bagdelen, hvilket på en størrelse 42 ville minde mere om et gabende kødsår end om en fiks detalje. Til gengæld havde hun på et par læderbukser – også med snørelukning men denne gang på forsiden – sat lommerne bagpå, så de gav en ualmindelig velformet popo. Der var en slasket tunika, der faldt ud over den ene skulder holdt sammen med noget, der mindede om glitrende gavebånd og en trøje med sølvtråde, der nok kunne have været undværet, men det var mindre detaljer.
Det er ikke et minimalistisk stramt univers som hos f.eks. Bruuns Bazaar men det er et fint bud på tøj til hende, der godt kan lide detaljerigdom. Det var en afdæmpet udgave af Munthe, hvor man ikke havde lyst til at skrige ’slap dog af med alle de ting’, bare lyst til at plukke enkelte dele ud af kollektionen og kombinere med mere enkelhed. Hvor fint.
Læs også:
Ole Yde når han er allerbedst
Vibskov på den voksne måde
Hvem i alverden er Day Birger et Mikkelsen nu?
Baum und Pferdgarten - feminint og sporty