Tom Ford fortæller om ikke at kunne blive gift med sin mand i USA.

Af Louise Kidde Sauntved
Torsdag 11. marts 2010

Tom Ford har forladt sin trygge rolle som designer for Gucci og YSL for at være filminstruktør.

Mest af alt fordi han ønskede at lave noget, der var det modsatte af flygtige modetendenser. Og verden elsker »A Single Man«, der havde premiere i fredags.

Tom Ford er bedst kendt som designeren, der ikke alene reddede det hendøende mærke Gucci, men sendte det ind på en plads blandt verdens største og mest toneangivende modehuse.

Læs også:
Gucci for samlere
Derfor vil McQueen leve videre i moden
McQueen hængte sig før sin mors begravelse
Alexander McQueen i teknologisk revolution

Men da Tom Ford forlod Gucci i 2004 efter kreative uoverensstemmelser, som det så diplomatisk hedder, blev han kastet ud i en personlig krise. Det gik op for ham, at lige meget hvor brændende hans passion for mode var, så havde han i alt for mange år levet for salgstal og pressestunts og en kultur, der handlede om mere-mere-mere, mens hans spirituelle side blev skubbet mere og mere i baggrunden. 

Der stod han så, Tom Ford, 43 år. Feteret designer, modens sexede provokatør – og følte sig helt og aldeles tom indeni:

»Jeg vidste, hvad jeg ville sige som Tom Ford, designeren, men ikke, hvad jeg gerne ville sige som Tom Ford. Eller hvordan,« som han selv formulerer det.

Følg FRI.dk's modestof på Facebook

Gammel passion

Designeren Tom Ford skabte et nyt modehus i eget navn. Og sideløbende med, at han kastede det mere glamourøse Gucci-tøj til side til fordel for mere tidløst herreskrædderi, mærkede han en lyst til at kaste sig over sin gamle passion: Film.

Efter i over 20 år at have brugt sit uomtvistelige talent på at skabe den perfekte facade til det perfekte menneske – helt ned til solbriller og duft, greb Tom Ford chancen for at træde ind bag facaden og fortælle en historie, der kom fra et sted dybt inde bag hans egen uantastelige skræddersyede facade.

»Det er noget, jeg har haft lyst til at lave altid,« fortæller Tom Ford med et næsten genert smil, da han præsenterer sin debutfilm »A Single Man« for et begejstret presseopbud i Venedig – og korrigerer næsten med det samme sig selv.

»I hvert fald i meget lang tid. Jeg tror, at hvis man ikke tager chancer her i livet, så bliver livet temmelig kedeligt. Modedesign er en fantastisk ting, men det er meget flygtigt. Film er den mest blivende ting, man kan skabe. Man skaber den her verden, der er forseglet for evigt. Det er en mere permanent ting end pyramiderne. Det er virkelig noget, der varer altid,« siger han og fortsætter: 

»Hvis man er designer og godt kan lide at skabe ting, så er en film det ultimative designprojekt. Man skaber en verden, skaber mennesker, skaber, hvad de siger og gør. Hvordan de lever, og hvordan de dør. Det bliver ikke mere permanent.« 

Det mest personlige

Store ord, men de kommer fra hjertet, ligesom »A Single Man«. Og så kan pyramiderne være nok så umulige at destruere – Tom Ford har lavet en film, der i hans egne øjne og i hans eget hjerte vil leve evigt. 

»Det er det mest personlige, jeg nogensinde har lavet. Og det mest kunstneriske. Den her film er meget, meget tæt på mig.«

»A Single Man« foregår i USA i 1962, midt under den cubanske missilkrise. Det er imidlertid en ganske anden krise, der optager hovedpersonen, George Falconer, en 52-årig britisk collegeprofessor, der kæmper for at genfinde meningen med livet, efter at hans livspartner gennem 16 år, Jim, er blevet revet fra ham i en tragisk bilulykke.

Han fik ikke engang lov til at følge ham til graven af Jims katolske familie, der aldrig accepterede George som et medlem af familien.

Netop på denne dag, hvor vi møder ham, har han fået nok. Med den praktiske pertentlighed, der synes at være hans tilgang til livet, planlægger han sit eget selvmord. Han skriver breve til alle, han har nær og kær – og vover sig ud i livet en allersidste gang. Uden at vide, at netop livet er, hvad der venter ham derude.

Post-Gucci krisen

»A Single Man« er baseret på en roman af britiske Christopher Isherwood, der ligesom George Falconer, og Tom Ford selv i øvrigt, var åbenlyst homoseksuel.

Tom Ford læste første gang hans roman i starten af 1980erne, da han var først i 20erne og mest af alt gik op i fest, farver og nattelivet på New Yorks Studio 54. Og selv om han allerede dengang syntes, at det var et fremragende stykke litteratur, gik den ham ikke for alvor i blodet.

Men da han midt i sin post-Gucci krise gik og funderede over, hvor han skulle lede sin kreative kraft hen, blev »A Single Man« ved med at dukke op. 

»Og så tog jeg bogen frem og læste den igen. Og at læse den, når jeg nu var sidst i 40erne, gav genklang i mig på en helt anden måde. For mig handlede den om at lægge mærke til de små ting i livet. For det er dem, der er vigtige. På den måde talte den virkelig til mig på lige præcis det tidspunkt i mit liv,« siger Tom Ford og fortæller om den krise, der ramte ham efter, at han havde forladt Gucci.