
Dean og Dan Caten, som står bag modehuset Dsquared². ( Foto: Stephan Feugere m.fl. )
Madonna og Britney Spears elsker deres design. Tvillingerne Dean og Dan Caten, der står bag tidens hotte modehus, Dsquared², vælter sig i kendisser og høj cigarføring.
Af Camilla Alfthan
Onsdag 07. oktober 2009
»Born in Canada – made in Italy« er mantraet bag Dsquared², som for 15 år siden blev grundlagt i Milano af de canadiske tvillinger, Dean og Dan Caten.
Deres opvisninger er altid en blanding mode, musik og teater.
Se flere billeder af Dean og Dan Caten og deres tøj
Når de internationale modeuger i disse dage løber af stablen, gør duoen sig ikke kun bemærket på podierne.
Popsangeren Britney Spears optræder i Caten-brødrenes kreationer på sin seneste turné, Circus.
Kollektionen oser af sex og selvtillid og er en hyldest til en kvinde, som altid har været i mediernes søgelys.
Og Britney er langt fra den eneste i musikverdenen, som de to designere har arbejdet sammen med.
Justin Timberlake, Rihanna og Robbie Williams er blot nogle af stjernerne i Dsquared²s register, ligesom tvillingerne optræder i Black Eyed Peas-sangerinden Fergies naivistiske musikvideo til sangen »Clumsy«.
Madonnas yndlinge
Da duoen fik deres store gennembrud i 2004, var det takket være Madonna, som absolut skulle have deres mudderprintede jeans til sin seneste video »Don’t Tell Me«.
Læs også:
»Vi lavede ikke tøj til kvinder dengang, men Madonna bestilte flere forskellige ting, som vi dernæst tilpassede hende. Da de forkerte fik æren for at have designet det, tilbød hun os at skabe jeansdelen til sin kommende turné. Og det er typisk for Madonna; hun elsker at finde nye ting, og derfor valgte hun os, da det ville være for let at gå til Versace. Når Madonna siger, at nogen er cool, betyder det virkelig noget,« fortæller tvillingerne, da MS møder dem på Hotel Martinezs tætpakkede badebro i Cannes.
Når duoen opholder sig i paparazziernes paradis, hvor havet – til trods for økonomiske kriser og økobølger – er fyldt til randen med luksusbåde, er det for at åbne en butik og lancere nye solbriller.
Deler seng
Aftenens højdepunkt er en fest i en privat villa, hvortil de kendte gæster er ankommet i glamourøse Mazeratier.
»Festen i går var det rene arbejde, hvor vi både skulle tale med pressen og sørge for at vores gæster havde en god aften. Derfor skiftedes vi til at holde øje med hinanden, så vi ikke ville drikke for meget,« fortæller Dean Caten, mens han skænker rosévin og byder på slik fra Haribo.
Som udenforstående kan det være svært at holde rede på de to enæggede tvillinger, som i dag står bag ét af modeverdenens mest feterede brands.
Foruden at de er forvirrende ens, har de for vane at gå klædt i det samme tøj.
Når de taler, siger de ofte det samme i munden på hinanden, eller også starter den ene en sætning, som den anden fuldfører.
»Vi er sammen hver dag og deler samme seng, når vi ikke har en partner. Vi deler ikke lige så meget tøj, som da vi var børn. Hvis vi ser noget, vi kan lide, køber vi to styk. For nogle kan det lyde mærkeligt, men for os er det naturligt. Vi er heldige at have et så nært forhold,« fortæller Dean, der som den ældste af de to har det med at føre ordet.
Fra Ontario til Milano
Som de yngste ud af ni søskende har tvillingerne altid holdt sammen.
Efter en opvækst i Ontario i Canada drog de til Parson’s i New York for at læse design. Da de var 19, fik de deres første job hos en designer i Toronto.
»Han sagde at vi havde god smag, og at smag ikke er noget, som man kan lære i skolen. Han sammenlignede os med små væddeløbsheste. Hvis vi startede for tidligt, ville det gå galt, da vi var så unge. Han ville, at vi skulle fokusere på proportioner og tilskæring og lære, hvordan man sælger en kollektion.
Han sendte os til Milano for at købe stoffer og lærte os, hvordan branchen hænger sammen,« fortæller tvillingerne, som først da de var passeret de 30 år, pakkede kufferterne for at flytte til modebyen Milano for at starte deres eget.
I de første tre år tjente de penge ved at style modeserier og holde afterparties på en populær natklub.
De fik kontakt med kendte natsværmere som Donatella Versace, Linda Evangelista og Naomi Campbell, som senere skulle blive nære samarbejdspartnere.
Da de havde sparet tilstrækkeligt med penge op, lavede de en aftale med en fabrik. Hvis de designede tøjet og betalte for materialerne, skulle fabrikken markedsføre dem.
Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og da kollektion var færdig, fik tvillingerne at vide, at de alligevel ikke passede ind.
»Vi havde brugt alle vores penge og stod pludselig med en masse tøj. Så hvad skulle vi gøre? Skyde os i hovedet? Nej, vi er overlevere, og to måneder senere var der en messe i Paris, og det gav os tid til at lave en prisliste og et lille katalog. 35 modeller. Fire slags stof. Tog til Paris. Solgte for en halv million dollars,« fortæller Dean.
»Hvis vi ikke havde solgt noget, stod vi her ikke i dag,« fortsætter han.
»Meget handler om den menneskelige natur. Folk havde aldrig før hørt vores navn, og derfor ringede vi til alle vores venner og bad dem komme og kigge på vores stand. Hvis den var fuld med kunder, ville andre også komme, tænkte vi. Da folk så de mange mennesker, gik de helt amok. Alle ville have vores tøj, og vi tog det på og gik catwalk i det. Når du gør noget fra hjertet, vil alt gå godt. Der findes andre mennesker, som tror på det samme som dig. Det har altid været vores motto og motivation,« fortæller tvillingerne i munden på hinanden.
Sexet selvsikkerhed
I 1994 lancerede duoen deres første Dsquared² kollektion, som ni år senere blev fulgt op med en linje for kvinder. Den gennemgående signatur er lavtaljede jeans og italiensk skrædderi, og ikke mindst en selvsikker, sexet attitude.
Fra at have været et kultmærke blandt en eksklusiv skare af mennesker, begyndte brødrene først for tre år siden at åbne deres egne butikker i byer som Milano, Moskva og Capri.
I dag er de så populære hjemme i Italien, at de dårligt kan gå ind i en natklub, uden at folk vil have deres tøj. Ofte går de hjem iført noget helt andet, end det de kom i.
»Det er helt skørt. Dan går så vidt, at han bytter underbukser på toilettet. Lige nu har jeg Ray-Bans på. Hvis jeg har vores egne briller, spørger folk altid, om de må få dem,« fortæller Dean, som sammen med sin bror allerede i barndommen hjalp sine ældre søskende med at klæde sig på.
Når krisen i dag forårsager store tab i de fleste modehuse, er Dsquared²-duoen indtil videre forskånet.
»Vi er ikke et intellektuelt modehus, som laver pæne ting, der kommer i bladene, og som ingen køber, når det kommer til stykket. Vi går efter, hvad vi kan lide, og hvad vi behøver,« fortæller designerne, som er vokset op med at skulle vende og dreje enhver cent.
Fattigmands tøj
Deres far havde ingen penge og måtte altid kæmpe sig frem for at forsørge sin store familie. Jo mindre penge man har, jo mere er man nødt til at bruge sin fantasi for at blive accepteret, fortæller de.
»Du er nødt til at finde på noget helt specielt. Vores far forbød os at gå i jeans. Jeans er for fattige mennesker, sagde han, og folk vil tro, at I er fattige. Det var i 70erne, og moden handlede om jeans, så vi så komiske ud i vores elegante polyesterslacks. Men det var hans paranoia, og det er nok grunden til, at vi laver jeans i dag."
Faderen var en italiensk immigrant i Canada. Der var meget racisme dengang, og han ønskede, at hans børn skulle vokse op som canadiere.
Han forkortede kun drengenes efternavn, da pigerne alligevel ville blive gift og få nye navne. Han havde ikke råd til at ændre alle ni,« fortæller tvillingerne.
Da de for nogle år siden designede en T-shirt med faderens navn, Mr. Catenucci, blev den et gigantisk hit og solgt i mere end 10.000 eksemplarer.
Læs også:
»Vi var ikke på talefod, så det var vores måde at sige til vores far, at vi var stolte af vores baggrund. Han døde samme år. Det viste sig senere, at han havde signeret ét af sine malerier Caten. Det var hans måde at sige til os, at han var stolt over, hvad vi havde gjort, uden at nogensinde sige det til os.«
Kendiskunder med stil
Fester og kendte mennesker har altid været en inkarneret del af Caten-brødrenes univers.
Deres første berømthed var musikeren Lenny Kravitz.
»Han købte vores ting, uden at vi var klar over det. Vi elsker ham. Han er på mange måder billedet på vores stil. Han er stilfuld, men ikke overdresset. Han er afslappet, cool og tilfældigt chik, uden at det ligner et kostume, og det er en meget fin balancegang. I virkeligheden bruger han timer på at indstudere sin stil. Det er ikke bare noget, han hiver ud af klædeskabet. Rihanna købte også vores tøj, og hun fortalte, at de, som lytter til hendes musik, også går i vores tøj. Så det er en win-win situation,« fortæller brødrene.
Da de snarere er showdesignere end skræddere, er de også værter på et radioprogram med musik og mode, foruden at de er dommere på det amerikanske realityshow, »Launch My Line«, der handler om folk, som vil starte deres eget mærke.
Meget handler om at ramme den rette tidsånd, hvis man vil slå igennem i en overbefolket modeverden.
»Sidste sommer lavede vi et hiphop-tema, hvor de kun brugte sorte modeller. Da der ikke fandtes nogen i Milano, måtte vi flyve dem ind fra USA. Mike Tyson åbnede showet. Senere lavede det italienske Vogue et helt nummer med kun sorte modeller. Vi får en sort præsident. Nogen gange sker tingene bare. Du kan ikke sætte din finger på det. Men det må være i luften. Vi havde designet T-shirts med Martin Luther King, hvor der invendigt stod »I Have A Dream«. Og så bliver det en realitet samme år,« fortæller tvillingerne, som i år har ladet sig inspirere af rige mænd i gamle Hollywood-film fra 1930erne.
Gene og Fred
Gene Kelly og Fred Astaire med meget skrædderi og smokinger kombineret med jeans. Rige mænd og fattige mænd.
Måden at bære stilen er blande med det, man allerede har, fortæller tvillingerne, som blandt andet tilskriver deres succes, at de både kan sy og tegne, hvilket ikke er tilfældet med de fleste af dagens designere.
»Man får respekt af sine egne folk, når man ved, hvad man taler om. Vi har også den fordel, at vi kan se moden på en anden måde end syersken eller ham, som laver mønstrene. Det er en følelse, som man ikke kan træne sig til, ligesom man ikke kan lære Celine Dion at have en stor stemme. Det er en gave fra Gud.«