Hundredtusindvis af danskere drikker for meget alkohol - mange er almindelige, velfungerende mennesker, der ikke er klar over, at deres forbrug er skadeligt.
Faktisk drejer det sig ifølge DR Nyheder om hele 860.000 voksne danskere, som drikker mere end de 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder, som er den anbefalede maksimumgrænse for hvor meget alkohol man bør drikke om ugen.
Almindelige mennesker
Omfanget chokerer Ulrik Becker, som har forsket i danskernes alkoholvaner ved Statens Institut for Folkesundhed.
"Jeg er overrasket over, at Sundhedsstyrelsens kampagner ikke har haft større effekt," siger han til DR Nyheder.
Mange af de småalkoholiske danskere tænker på ingen måde over, at der bliver indtaget for meget øl, vin eller spiritus. Det er bare blevet en del af hverdagen.
"Problemet med denne gruppe mennesker er, at det er mennesker som dig og mig, der rent vanemæssigt har fået et alkoholforbrug, som er for stort. Og de fleste mennesker ved ikke, at et alkoholforbrug der ligger ud over genstandsgrænserne faktisk er forbundet med en lang række sygdomme," siger overlægen til DR.
Følg FRI.dk's sundhedsstof på Facebook
Læs også:
Ét glas alkohol øger din risiko for at komme til skade
Unge kan ikke være sammen uden alkohol
Sådan håndterer du din teenagers alkoholforbrug