
»Nu glæder jeg mig faktisk til at optræde, selv om det ikke ser sådan ud. Jeg skal bare acceptere, at jeg har en masse nervøs energi, og jeg tackler det ved at være i gang og få energien ud gennem kroppen rent fysisk.« ( Foto: Niels Ahlmann Olesen )
Tag med backstage i Slangerup Bio og hør om berømmelse, familieforpligtelser og en kæmpe kærlighed til stand-uppen. Mick Øgendahl står klar med et nyt onemanshow.
Windsurfing: »Jeg elsker vandet, og i windsurfing er der så mange faktorer, som man skal holde øje med. Det gør, at man kun kan koncentrere sig om at windsurfe, og jeg er derfor helt ren i sind og hjerne, når jeg kommer ind. Det er en god måde at koble af på.«
Fodbold: »Jeg elsker også at sparke til en bold, og så er der hele det sociale fællesskab. Altså sådan en fodboldkamp, hvor man har tabt 5-0 og bagefter sidder i omklædningsrummet og griner af det over en øl. Det kan fylde mig med lykke tre uger efter.«
Børnene: »Det lyder helt åndssvagt, men jeg slapper rigtig meget af, når min søn kommer ind om natten og vil ligge i smørhullet, og når vi om morgenen tager vores datter ind. Det føles bare så rigtigt. Børnene får mig til at slappe af, fordi der er et eller andet befriende i at få noget, der er større end en selv.«
- Født 7. april 1973 i Silkeborg. Opvokset på Falster.
- Gift med skolelærer Marlene Schøning og bor i Greve sammen med børnene Malte, 3 ½ og Mynte 1 år og fire måneder.
- Ville oprindeligt være skuespiller, men kom ikke ind på Statens Teaterskole. I stedet blev det i 1993 stand-uppen.
- »Propaganda« er det fjerde onemanshow. Tidligere har han lavet »Micktrix« i 2003, »Tåfræser« i 2004 og »Undskyld!« i 2006.
- Står bag ide og manuskript til komediefilmen »Blå Mænd« fra 2008, hvor han også spiller en hovedrolle.
- Har desuden medvirket i bl.a. »Julefrokosten«, spillet Fiffig Junior i DR1 julekalenderen »Nissernes Ø« og lagt stemme til zebraen Marty i den danske version af »Madagascar«.
- Sammen med Rune Klan står han bag sketchshowet »Tak for i aften«, som har været vist på TV2 Zulu og TV2 siden 2007.
Af Line Oxholm Thomsen
Mandag 01. februar 2010
En udadtil nervøs Mick Øgendahl traver frem og tilbage i backstagelokalet i den lille biograf i Slangerup.
Der er en halv time til, at han for anden gang skal prøve sit nye materiale af foran et publikum. Spændingen i lokalet er høj. Den 169 cm høje - eller lave - komiker, i baggy pants og gummisko som altid, går i store cirkler og frem og tilbage samtidig med, at læberne mimer aftenens jokes, og setlisten memoreres.
Se flere billeder af Mick Øgendahl i galleriet til højre.
Ti minutter til showstart. Tempoet sættes op, og skosålerne slides yderligere. Minen bliver mere alvorlig. For udenforstående virker han nervøs og anspændt. Efter showet fortæller han dog, at det er blevet meget bedre med nerverne.
Knægten, der ikke kunne spise hele dagen op til et show, og som gik sukkerkold og kastede op lige inden showet, er væk. Tilbage er en 36-årig mand med en nervøs energi, som skal være der, for at han optræder optimalt.
»Nu glæder jeg mig faktisk til at optræde, selv om det ikke ser sådan ud. Jeg skal bare acceptere, at jeg har en masse nervøs energi, og jeg tackler det ved at være i gang og få energien ud gennem kroppen rent fysisk.
Jeg får dog stadig et anfald lige inden showet, hvor jeg tænker: »Hvorfor fanden gør du det her? Det er jo ikke rart.« Men når jeg så kommer op på scenen og er et minut inde i showet, så er det det, jeg allerhelst vil,« fortæller Mick Øgendahl.
Læs også:
Fire sjove mænd om kvinder og humor
Manden inde i Livvagternes Leon
Drengerøvene fra Skt. Petri
Årets 10 mest læste interviews
Flere filmroller og tv-showet »Tak for i aften« med Rune Klan har gjort Mick Øgendahl til et gummiansigt, der er blevet så kendt, at det til tider dukker op i en kryds og tværs. Mick Øgendahl er glad for, at hans publikum ikke længere kun er bumsede teenage-drenge, men at også den bredere offentlighed kan finde latteren frem til hans syn på tilværelsen. Det at være berømt er dog ikke det vigtigste for komikeren.
»Berømthed er sådan en underlig baglæns ting. I starten tror jeg gerne, at man vil være en kendt komiker, for så har man succes. Nu er det i bund og grund kærligheden til stand-uppen, der er højest, og det at blive kendt er ligesom et biprodukt. Jeg har lige så meget glæde ved at stå på Café Lygten foran 12 mennesker med noget nyt materiale, som foran en stor sal. Det er stand-uppen, der er det vigtige.«
Det nye show hedder »Propaganda« og har premiere 3. februar. Det er ikke propaganda med politiske holdninger og store perspektiver, men propaganda i ordets oprindelige, latinske forstand: at formidle og udbrede. Showet er verden oplevet gennem Mick Øgendahls øjne og formidlet gennem hans ord. Sidste gang, han lavede et onemanshow, var i 2006 med showet »Undskyld!«
»Der er mange, som laver onemanshows hvert år. Det gør jeg ikke. Jeg prøver at vente, til jeg føler, at jeg har et eller andet at komme ud med. Har man ikke noget at byde ind med, skal man holde sin kæft. Jeg starter i bund og grund med at mærke efter, om jeg har lyst til at lave et show, og det ved jeg, at jeg har, når jeg bare ikke kan lade være.«
Inspirationen til »Propaganda« kommer fra hjemmet og dagligdags situationer. Det kommer gennem en undren over selv de mindste ting, som håret i munden, der aldrig kan fjernes i første forsøg eller det lille spjæt, man laver, når man næsten er faldet i søvn.
»Det er det der med at undre sig og lade sig fascinere og et eller andet sted påtage sig et barns sind. Der er så mange underlige ting rundt omkring i hverdagen, som man bare tager for givet.«
Han har stået der på scenen, alene i spotlightet med en mikrofon i hånden, siden 1993. Lysten er stadig lige så stor, som den var dengang på Restaurant DINS, hvor han gjorde sin entré, og hvor mange af hans nuværende kollegaer også trådte deres barneskridt i comedyverdenen.
»Jeg ved ikke, om jeg er original, det vil jeg lade andre om at afgøre. Men folk kan sige, hvad de vil, de kan i hvert fald ikke tage glæden ved at optræde fra mig. Det er sgu en originalitet i sig selv, synes jeg.«
Tilbage på scenen står den 36-årige stand-upper med publikum i sin hule hånd. Allerede et kvarter inde i showet bliver de første tårer tørret væk og flere lår er halvvarme fra al den lårklasken. Stand-up-komikeren er i sit es. Den karakteristiske traven frem og tilbage på scenen, der til tider gør publikum helt forpustet, er skruet ned i dette show. Der er mere styr på nerverne og mere erfaring bag ordene i mikrofonen.