
I de 12 år Lilly Hansen har boet på 8. etage sammen med sin mand Ivan Hansen, er elevatorene gået i stykker tre gange. Så er der pludseligt lang vej ned... og op! ( Foto: Nikolai Linares )
...siger Lilly Hansen, der dog mødte sin nuværende
mand i elevatoren i de modernistiske højhuse på Bellahøj. Hun flyttede ind, da husene var helt nye i 1953.
Boligen besøger en række danskere, der bor i berømt dansk arkitektur fra forskellige perioder:
1. Nyboder – 1600-1700 tallet
2. Villa Spurveskjul – 1805, nyklassicisme
3. Bellavista, 1934, funktionalisme
4. Højhusene ved Bellahøj, 1951-56, modernisme
5. Tietgenkollgiet, 2005, det nye.
I 1947 oprettede staten henholdsvis Boligministeriet og Statens Byggeforskningsinstitut med henblik på at skabe nogle gode og moderne boligbyggerier til danskerne.
Højhusene ved Bellahøj var et af de første byggerier, der blev ført ud i livet. Bebyggelsen var meget nyskabende på det tidspunkt, både på grund af byggeteknikken med beton støbt i »glideforskalling« og på grund af husenes højde. Højhusene blev bygget i perioden 1951-56 og er fordelt på fire almennyttige boligselskaber: FSB, AAB, AKB og KAB.
Bebyggelsens udseende blev afgjort ved en arkitektkonkurrence allerede i 1944, hvor arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen, der var tydeligt inspireret af Le Corbusiers idéer om det modernistiske højhusbyggeri som fremtidens boligform, vandt med deres forslag. Bellahøjhusene ligger parvis, men forskudt omkring et elevator- og trappeområde. Bebyggelsen består af 28 højhuse med mellem 9 og 13 etager hver.
Af Majken S. Eliasen
Mandag 25. januar 2010
»Jeg har boet her siden 15. august 1953.« 81-årige Lilly Hansen har ingen problemer med at huske datoen, da hun som den allerførste beboer flyttede ind i de nybyggede og dengang moderne højhuse ved Bellahøj. På det tidspunkt var der boligmangel i Danmark, og fordi Lilly Hansen og hendes daværende mand intet sted havde at bo, fik de lov til at flytte ind et par måneder før de andre lejere. Dengang boede Lilly Hansen på 2. sal, men for 12 år siden flyttede hun seks etager op i samme opgang til Ivan.
Se flere billeder i galleriet til højre.
»Jeg blev alene, og Ivan blev alene, og så kan man jo mødes i en elevator,« siger hun og smiler.
Ægteparret Hansen har en treværelses lejlighed på 87 kvadratmeter, som er den ene af de tre lejlighedstyper, der findes i højhuset. De tre- og fireværelses lejligheder i bygningen ligger skiftevis på hveranden repos, mens der øverst oppe findes et mindre antal penthouselejligheder på 120 kvadratmeter.
Selv om området indeholder hele 28 blokke, falder beboerne i to segmenter.
»Her bor mange fremmedarbejdere, det er over halvdelen, og de bor i de store lejligheder, for de har mange børn,« fortæller Lilly Hansen og understreger, at hun intet problem har med det.
»De er utrolig flinke. De unge mennesker spørger altid, om de skal hjælpe, når vi har været ude og handle. De har en helt anden ældrekultur end danskerne.«
Læs også de tidligere artikler i serien om bolig i berømt arkitektur:
»Hvor er det sindssygt, at vi bor lige her«
Arkitekten i Villa Spurveskjul
Livet i Arne Jacobsens resort
Den anden del af Bellahøjs beboere hører i høj grad til Lilly Hansens egen generation.
»Der er flyttet nogle yngre danskere ind, men vi er en del fra den helt gamle garde.«
Selv om mange af beboerne i Bellahøj-husene har boet der lige så lang tid som Lilly og Ivan Hansen, har de ikke meget med dem at gøre i hverdagen.
»Man kender ikke hinanden i et højhus, man møder jo aldrig hinanden. Kun i elevatoren, så siger vi jo goddag,« fortæller Ivan Hansen.
Udsigten betyder meget for Lilly og Ivan Hansen. De bor på 8. etage, og selv om der er blevet bygget meget rundt om højhusene siden 1950erne, er udsigten fra lejligheden stadig intakt, da de nyere bygninger alle er lavere. Lejligheden har to terrasser, en med morgensol og en med eftermiddagssol.
»Når det er godt vejr, kan vi sidde her, når vi spiser, og se skibene sejle derude,« siger fortæller Lilly Hansen og peger.
Og Ivan Hansen supplerer: »Og nytårsaften er flot. Hele byen er oplyst, og vi kan se det hele herfra.«
Hele udenomsarealet med græs omkring højhusene er fælles for beboerne.
»Det bliver holdt rigtigt flot, og vi har jo også hele Degnemosen i nærheden. Det er et meget stort rekreativt område med søer og svaner og alt muligt. Det er bare lige at gå ned ad trappen og så til venstre,« fortæller Ivan Hansen, der har en fortid som miljøborgmester for Københavns Kommune.
»Og på den anden side har vi Louisehullet, som det kaldes. Det er en stor park med en stor sø.«
blokken, som ægteparret Hansen bor i, hører under boligselskabet FSB, og selskabet har lige renoveret badeværelser i hele bygningen. Det splinternye badeværelse adskiller sig en del fra det oprindelige fra 50erne, som Lilly og Ivan Hansen havde før, men renoveringen skyldes ikke, at der var noget galt med udseendet. Årsagen er derimod, at beboerne fremover skal betale for deres vandforbrug, og for at kunne måle den enkelte husstands forbrug var en renovation nødvendig. Når istandsættelsesarbejdet er overstået, indebærer det også, at den nuværende månedlige husleje på 6.853 kr. bliver forhøjet med 758 kr. Selv om huslejen er steget meget gennem årene, kunne ægteparret ikke tænke sig at bo noget andet sted.
»Det er centralt, vi har let ved at komme alle mulige steder hen, og alt bliver holdt pænt. Hvis vi ringer ned på kontoret og siger, at en vandhane drypper, så er de der i løbet af et øjeblik,« fortæller Ivan Hansen.
Bellahøjhusenes betydning som modernistisk ikon i den danske arkitekturhistorie er ikke noget, som Lilly og Ivan Hansen nogensinde har tænkt videre over.
»I 60erne og 70erne stoppede turistbusserne her, men det gør de ikke mere,« siger Lilly Hansen. »Jeg kan huske, da min onkel kom fra Jylland til en påskefrokost. Det første, han bemærkede, var, at husene jo ligner tændstikæsker, der er stillet på højkant. Det glemmer jeg altså aldrig.«
Læs også de tidligere artikler i serien om bolig i berømt arkitektur:
»Hvor er det sindssygt, at vi bor lige her«
Arkitekten i Villa Spurveskjul
Livet i Arne Jacobsens resort