Dine dyre løbesko støtter foden - men ifølge en ny amerikansk undersøgelse belaster de knæ og hofter mere end et par stiletter.

Af Line Oxholm Thomsen
Mandag 11. januar 2010

Det er en kunst i sig selv at få det til at se kønt ud, men måske man skulle overveje at skifte løbeskoene ud med et par stiletter.

I hvert fald, hvis man vil mindske presset på knæ- og hofteled, viser en ny amerikansk undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at mens moderne løbesko støtter og stabiliserer fodleddet, giver de samtidig et øget vrid i knæ og hofter, hvilket øger belastningen på især indersiden af knæleddet, som i forvejen er et udsat område.

Læs også:

11 påstande om løb - holder de?

12 grunde til at alle kvinder burde løbe

»Dyre løbesko ikke bedre end de billige...«

Sådan vælger du løbesko

Med sko eller barfodet?

Forskerne fra Virginia Universitetet i Charlottesville har undersøgt 68 rutinerede løbere - både mænd og kvinder. På løbebånd skulle de løbe først i løbesko, senere barfodet, mens forskerne målte bevægelserne i deres led.

Målingerne viste, at knæleddet i gennemsnit var udsat for et 36 procents større vrid med løbesko end barfodet. Samme forskere har tidligere undersøgt vridet i højhælede sko, og her fandt de, at en gåtur på de høje hæle gav et vrid på mellem 20 og 26 procent mere, end når man gik barfodet.

"Bemærkelsesværdigt nok viser denne undersøgelse, at effekten af vrid på knæet underløb med løbesko er endnu større end den effekt, der tidligere er rapporteret med højhælede sko, når man går," fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, dr. Casey Kerrigan, i en udtalelse.

Forskerne fandt desuden ud af, at vriddet i hofteleddene var hele 54 procent større end ved løb på bare fødder.

Støtte skyld i vrid

Det er de moderne løbeskos støtte af foden, der er skyld i det øgede pres på hofte- og knæled. Mere præcist er det skoenes hælaffjedring og svangstøtten, konkluderer forskerne.

Når man løber barfodet, vrides foden mere, mens de moderne løbeskos stabilisering af foden flytter presset til knæ og hofter. Desuden tog forsøgspersonerne i gennemsnit seks procent længere skridt, når de havde løbesko på, hvilket også spiller en faktor.

Forskerne foreslår dog ikke, at man helt dropper løbeskoene, men at man under udviklingen af fremtidens løbesko ser på, hvordan vi løber på bare fødder, så vriddet kan undgås.

Det skal dog lige tilføjes, at tidligere undersøgelser har vist, at man får færre skader ved at bruge løbesko. Forskerne understreger derfor, at det er løbernes individuelle behov, der skal bestemme, om der skal være en sål mellem foden og stien.

Fik du læst: 

11 påstande om løb - holder de?

12 grunde til at alle kvinder burde løbe

»Dyre løbesko ikke bedre end de billige...«

Sådan vælger du løbesko

Gamle CDer og sofafyld nu som løbesko