Alle snakker om det. Foråret er over os, og det betyder noget for vores humør. Men hvad skal man gøre, hvis det alligevel halter med livsglæden? Stressforsker Jørgen Lund har nogle gode råd.

Af René Løkkegaard Jepsen
Fredag 11. april 2008

Der sker noget med os, når foråret kommer. Dagene bliver længere, humøret bedre og alle de planer, man har lagt i løbet af vinteren, skal nu føres ud i livet.

Ifølge læge Jørgen Lund, cheflæge på Stressklinikken.dk, er det dagslyset, der fejer vinterens smådepressioner til side:

»Når lyset kommer, sker der noget rent fysiologisk inde i vores nervesystem, så vi får det bedre og undgår depressioner.«

Sådan oplever langt de fleste det. Det er lyst, når vækkeuret ringer, og lysten til at stå op er større. Mens de første skud dukker op af jorden, kan man begynde at se fremad, og så stiger livsglæden.

»Livsglæde er, når vi har noget, vi gerne vil leve op til. Der er udfordringer, en god balance og vi oplever en sammenhæng i livet,« siger Jørgen Lund. Men ikke alle har det sådan. Faktisk er der sammenlagt omkring 17 procent flere selvmord i foråret.

»I foråret, hvor alt egentlig skulle være lyst og dejligt, er der altså nogle mennesker, som ikke kan klare det,« siger Jørgen Lund og anbefaler, at man er opmærksom på, om noget skulle ændre sig.

»Livsglæde har noget med lyst at gøre, og hvis der sker et skift, af en eller anden grund, humørmæssigt eller lystmæssigt, så er det et angreb på livsglæden, og det er de første tegn,« siger Jørgen Lund. Han forklarer, at man reagerer meget forskelligt, når livsglæden er under pres. Nogle bliver irritable, andre bliver kede af det, får ondt i ryggen, bliver glemsomme og kan ikke koncentrere sig eller bliver fjerne og undgår at tage del i noget.

»Det er vigtigt, at vi kender vores egen måde at reagere på. Fordi det er et signal fra vores indre, som siger, at der er noget, der skal have vores opmærksomhed,« siger han. Han mener, at det er en god idé at finde sine livsværdier. Ifølge Jørgen Lund er det de færreste, der har sat sig ned og gjort op med sig selv, hvilke livsværdier de har.

»Vi er meget sårbare, hvis noget begynder at true vores livsværdier. Hvis man har et tryghedsbehov, og der for eksempel begynder at opstå rygter i firmaet om fyringer, så bliver ens livsværdi presset, og det mindsker livsglæden,« fortæller han og mener, at når man kender sine livsværdier, er det nemmere at finde ud af, om man lever rigtigt.

»Det handler om at finde et sæt livsværdier, som er de vigtigste. På den måde kan man relatere problemet og finde ud af, hvad man skal forsøge at rette op på,« siger han.

»Hvis det stod til mig, underviste man i skolen om livsværdier, så de unge kan finde ud af, hvad der er værdifuldt for dem. Mennesker er meget forskellige, og derfor kan det være utrolig frugtbart at finde sine livsværdier,« siger han.