Kosten har stor betydning for et godt helbred. Derfor har læge Irene Hage skrevet bogen »Kvinde, krop og sundhed«, der er en grundig guide til et sundere kvindeliv med fokus på, hvad man selv kan gøre for at holde sig rask.

Af Kitt Andersen
Lørdag 10. november 2007

Et stort billede af Buddha er det første, man ser, i Irene Hages lille stue. Han hænger på væggen over et gammelt mahogniskrivebord, der er klodset op til en gennemsnitshøjde anno 2007. Små figurer, udskårne tegn i træ og flere billeder rundt omkring i rummet leder tankerne hen på røgelse, lotusstilling og hippiedage med batikfarvede T-shirts, men de vidner også om en interesse for Østen, der rækker ud over en enkelt vinterferie på en hvid sandstrand.

Modsat Buddhas fredfyldte ansigt står et par reoler, der fra gulv til loft er fyldt med faglitteratur. Mange bøger er amerikanske og handler om straight lægevidenskab, men en del af dem beskæftiger sig også med det, der ofte med en vis overbærenhed bliver kaldt alternativ behandling. Og her, i et krydsfelt mellem disse to yderpoler, befinder inspirationen til Irene Hages egen bog »Kvinde, krop og sundhed« sig.

»En moderne læges guide til selvhelbredelse« står der på forsiden af bogen. Og det moderne består i, at Irene Hage har samlet viden om kost, vitaminer, mineraler og urter, der både kan forebygge og helbrede, og omsat det til letforståelige råd med referencer til videnskabelige undersøgelser bagerst i bogen.

Selv om bogen først og fremmest er henvendt til kvinder, er der mange generelle råd, som også mænd kan have glæde af. Og til hvert af afsnittene om kvinderelaterede sygdomme og gener er der en beskrivelse af, hvad den traditionelle medicin tilbyder.

Når kvinder f.eks. nærmer sig overgangsalderen, dukker spørgsmålet om hormoner ofte op. Skal jeg tage dem? Er de farlige? Findes der naturlige alternativer? Her gennemgår Irene Hage symptomer og gener, og selv om hun først og fremmest er fortaler for at forsøge sig med ændrede madvaner, kosttilskud og motion, er hun ikke afvisende over for behandling med hormoner.

»For nogle kvinder kan det være den bedste løsning, men der er stadig usikkerhed omkring risikoen for brystkræft. Derfor er det også vigtigt, at hormontilskuddet ikke er syntetisk, men i langt højere grad er identisk med dem, vi selv producerer, og at de ikke bliver taget i længere tid end nødvendigt,« siger Irene Hage.

En del af Irene Hages interesse for de alternative behandlingsformer stammer fra hendes opvækst i Thailand. Her har hun fået et mere jordnært forhold til mange af Østens århundred år gamle metoder, og hun dyrker bl.a. yoga og ayurveda som et supplement til sit fag. Først som 17-årig kom hun til Danmark for at gå på studenterkursus og kom efterfølgende ind på lægestudiet på Københavns Universitet, hvor hun var meget optaget af, hvad en sund kost kan gøre for kroppen.

Men at interessere sig for, hvad ekstra mineraler, vitaminer og ordentlige råvarer kan gøre ved helbredet og det stigende antal af livsstilssygdomme, som eksempelvis overvægt, allergi, fordøjelsesproblemer og træthed, trækker ikke store overskrifter i de videnskablige tidsskrifter.

»Der er jo ikke noget smart, nyt og sexet ved kosttilskud. Det bliver betragtet som sådan noget tøse-noget, fordi der ikke er penge og prestige i det. Det ligger i luften, at hvis du går ind for den slags, så er det uvidenskabeligt. Og hvis du alligevel vælger at gøre det, så er du uden for flokken,« fortæller hun.

Der er dog ved at ske en ændring. Irene Hage fornemmer tydeligt en opblødning. F.eks. var akupunktur og kiropraktik ikke accepteret blandt læger for ti år siden. Det er det i dag og det samme, mener hun, vil ske med kosttilskud.

Der er dog nogle diskussioner, der skal overståes, før det kommer så vidt. En ad de væsentligste er definitionen af begrebet »varieret kost«. De fleste har en fornemmelse af, hvad det dækker over, men ifølge Irene Hage får de færreste alligevel opfyldt de daglige kvoter. For sundhed og sygdom kommer ikke kun indefra, det er i lige så høj grad ydre påvirkninger, der afgør, hvad der skal til for at opretholde et sundt og modstandsdygtigt legeme.

»Det handler meget om, hvad man lægger i ordet varieret kost.? Hvis man spiser som en vegetar med bønner og den slags og supplerer med kød, så kan det godt være, at den er varieret. Men det har vist sig, at på grund af vores levevis, stress og forurening, kan det være svært for kroppen at få og optage alle næringsstofferne. Vi har f.eks. brug for mere B-vitamin, hvis vi er stressede. Forurening gør, at kroppen bliver udsat for kemikalier, som kroppen skal afgifte. Og der er f.eks. selen, C-vitamin, B-vitamin og i det hele taget antioxidanter vigtige for afgiftningen. Det er også dokumenteret, at folk, der ryger, forbruger så og så mange C-vitaminer. Og så kan man jo rent logisk regne sig frem til, at folk, der f.eks. bliver udsat for forurening og bilos, også har brug for C-vitaminer. Og de mængder, der skal til, kan du slet ikke få via kosten,« siger Irene Hage, der på den baggrund anbefaler, at man tager vitaminpiller hver dag.

»Jeg mener ikke, man skal tage kæmpe mængder kosttilskud. Det er bare en ekstra hjælp, og du dør heller ikke af at lade være, men du får det bedre, hvis du gør det. Det er ikke farligt ikke at tage kosttilskud, men det er et spørgsmål, om du vil leve optimalt og have det så godt som muligt,« siger hun og tilføjer, at det f.eks. er dokumenteret, at selen forebygger kræft, og det er der for lidt af i jorden i Danmark.

Et andet omfattende problem er kroniske sygdomme som allergi og astma, der er steget voldsomt de sidste 20-30 år, og hvor den traditionelle behandling har vist sig ikke at slå til. Også her mener Irene Hage, at der er meget at hente ved at kigge på både livsstil og det, vi putter i munden. Og heldigvis er både læger og patienters interesse også stadigt stigende for at supplere den traditionelle behandling med alternative metoder. F.eks. blev der for første gang i USA sidste år brugt flere penge af patienter på alternativ behandling end på det etablerede sundhedsvæsen, fortæller hun.

»Jeg fornemmer tydeligt, at flere læger er blevet interesseret i viden om f.eks. kosttilskud, tungmetaludrensning, ayurveda og kinesiologi. De anvender det ikke, men føler sig måske bedre rustet, når de taler med deres patienter. Tilsvarende er det ikke kemiske sammensætninger, folk leder efter, når de søger på nettet. De vil hellere vide noget om en eller anden urt. Og der ER meget god erfaring og dokumentation at hente, det er ikke sådan noget hulla-hulla alt sammen. Men man skal vide, hvor man skal lede.«

Et sted at starte kan så være Irene Hages egen bog, hvor hun forsøger at bygge bro mellem den etablerede lægevidenskab og den alternative verden. Hendes ambition er at give folk flere valgmuligheder, men hun har også hele tiden haft i baghovedet, at dokumentationen skal være i orden, så bogen ikke kan affærdiges som uvidenskabelig. Hun understreger også, at det er meget individuelt, hvad man har brug for.

»Ældre kvinder skal måske have mere kosttilskud end yngre, fordi de har sværere ved at optage det, og sportsudøvere, meget aktive eller stressede mennesker skal måske også have mere. Det er meget forskelligt, hvad mennesker har behov for. Så ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel) passer ikke 100 procent på hele befolkningen, og det er helt latterligt, at man inden for den her videnskabsverden kan lægge så meget betydning i en dosis for vitaminer og mineraler gennem ADT, og så slet ikke se på det videnskabelige, når man går så meget op i dokumentation.«