Op mod 750.000 danskere får hvert år store og små skader af at dyrke sport. En ny bog fortæller, hvordan man undgår dem. Bl.a. skal man huske at øge træningsmængden langsomt.
* Fodbold: 9.000
* Håndbold: 3.500
* Gymnastik: 3.300
* Rulleskøjter: 3.100
* Ridning: 2.600
* Basketball: 1.300
Af Christian Nørr
Torsdag 19. februar 2009
Foråret er på vej, og med lyset begynder danskerne for alvor at finde træningstøjet og løbeskoene frem. Men for mange bliver træningen kort. Hvert år bliver cirka 750.000 danskere i alle aldre ramt af sportsskader, hvoraf langt de fleste vil kræve en eller anden form for behandling.
I bogen ”Sportsskader – Forebyggelse, behandling og genoptræning”, som udkom for nylig, gennemgår forfatterne de vigtigste sportsskader blandt motionister og kommer med gode råd til, hvordan man minimerer risikoen for skader. Et af de vigtigste råd er kun at øge træningsmængden langsomt – og med maksimalt 10 procent om ugen.
"Det kan måske synes forsvindende lidt, at man kun må øge sin 5-kilometer løbetur med en ½ kilometer om ugen, men ser man på progressionen over en længere periode, vil det blive til 11 kilometer efter blot to måneder. Det er lige pludselig en ret kraftig stigning for de fleste. Man skal derfor også huske på, at det ikke er et krav at øge sin træning med 10 procent, men derimod en maksimal grænse,” siger Christian Neergaard, fysioterapeut og medforfatter på bogen.
De vigtigste forebyggelsesregler er ifølge bogen ”Sportsskader”:
• Øg træningsmængden gradvist og stabilt.
• Lyt til kroppens advarselstegn (eks. Ømhed efter træning og ømhed ved tryk på stedet)
• Varier kun et træningsparameter ad gangen
• Overhold restitution
• Styrketræn særligt udsatte muskelgrupper
• Træn varieret
• Løb ikke på et hårdt eller skævt underlag
• Varm op og varm ned
• Udspænd ømme stive muskler
• Undgå nedslidt eller forkert udstyr
”Sportsskader – Forebyggelse, behandling & genoptræning”
Af Christian Neergaard og Bente Andersen.
Pris 398 kroner (vejl.).
Forlaget Munksgaard, er udkommet
Indsend kommentar