Søg
 
Livsstil RSS |  Hvad er RSS?

Livsstil 

Nøgenfoto for begyndere

I Jørgen Brandts studie hænger masser af boudoir-billeder, så man kan se, hvad man går ind til.

I Jørgen Brandts studie hænger masser af boudoir-billeder, så man kan se, hvad man går ind til. ( Foto: Jørgen Brandt )

Det er blevet populært for kvinder i alle aldre at smide kludene på den kunstneriske måde og få taget boudoir-billeder. FRI stillede op til fotografering.

 

Af Gitte Holtze
Fredag 18. juli 2008


Det ligner næsten et galleri. Rummet er stort og lyst, i midten står en knaldrød sofa af den slags, der koster rigtig mange penge, og derudover er der ikke andet end de mange store fotografier på væggene. De glade bryllupsbilleder, familieportrætterne, billeder af mødre med deres spædbørn.

Og så fotografierne af kvinder. Der er unge kvinder, der er midaldrende kvinder, og der er dem, hvis kroppe bærer præg af, at det er længe siden, de kom til verden. Nogle er i sort-hvid, nogle i farver, et enkelt i silhuet. Og modsat de øvrige portrætter er der på disse ikke fokus på ansigtet – på flere af fotografierne er det enten bortvendt eller slet ikke med – men på kroppen. Den nøgne krop.

Den slags billeder går under navnet boudoir-fotografier, en form for billeder, som flere og flere kvinder de senere år har kastet sig ud i, siger adskillige portrætfotografer. Nogle gør det for at glæde sig selv, andre for at glæde deres mand, mange i forbindelse med den famøse morgengave ved brylluppet.

Og nu skal jeg gøre det samme.

Derfor studerer jeg disse portrætter ekstra grundigt. Jeg er klar over, at boudoir bliver kaldt erotiske billeder på den kunstneriske måde og ikke er pornografi. Men linjen mellem boudoir og soft porn er i mange tilfælde hårfin, og den vil jeg ikke krydse. Det kommer jeg at dømme efter det, der hænger her, heller ikke til.

Billederne er flotte, de er intense, og de er personlige. Men de er ikke lumre, det er udelukkende ens fantasi, der gør dem erotiske. Ikke desto mindre kan de ikke blive til, uden at jeg klæder mig helt eller i hvert fald temmelig meget af foran fotografen. Og det er der, mine betænkeligheder ligger begravet. For ja, det er 28 grader udenfor denne onsdag og om et par timer ligger jeg sikkert på stranden i bikini, og så stor en forskel er der trods alt ikke på bikini og undertøj. Og nej, fotografen ser formentligt ikke noget, han ikke har set før.

Alligevel er der noget grænseoverskridende ved det.

Det ved fotograf Jørgen Brandt godt. Han har taget – hvad jeg på hans hjemmeside og her i rummet kan konstatere – tusindvis af boudoir-billeder af både kendte og ukendte kvinder, og som han forklarer mig, handler det om tillid. Jeg skal smide tøjet foran en fremmed, og uanset, hvor meget jeg hviler eller ikke hviler i min krop, er dét en grænse at overskride for mange kvinder. En grænse, som kræver, at man føler sig tryg ved den person, der skal lede en over den.

»Det er dine billeder, så du og kun du bestemmer suverænt, hvor langt du vil gå og hvilken form for billeder, du vil have,« siger Jørgen Brandt, mens vi sidder i den røde sofa og drikker kaffe. Egentlig har jeg lige fået kaffe derhjemme, men Jørgen Brandt fortæller, at han aldrig farer direkte ind i studiet ved den her form for billeder, og selv om det godt kan virke lidt kunstigt at sidde her og snakke om ingenting for at give mig en følelse af, at jeg er i trygge hænder hos ham, virker det alligevel. For da vi har drukket ud og trækker ind i studiet, er den nervøse hjertebanken, jeg havde, da jeg kom, stilnet lidt af. Jeg har på ingen måde fornemmelsen af – som skrækscenariet måske kan se ud for mange kvinder, og som jeg har hørt mere end én gang i forbindelse med dette boudoir-projekt – at Jørgen Brandt er i denne branche for at lure på afklædte kvinder. Han virker, som om vi lige så godt kunne være i gang med at tage landskabsbilleder, hvilket gør det overraskende nemt for mig at smide jeans og skjorte.

Men én ting er at stå i bh og trusser, en anden er at virke såkaldt erotisk. De første mange billeder, Jørgen Brandt tager, bliver lige til papirkurven. I forvejen er jeg ikke verdens mest fotogene, og at flirte med kameraet, som han beder mig om, er som at opleve en flodhest på land, ufatteligt klodset.

»Prøv at tænke på noget frækt,« opmuntrer han mig.

Frækt? Jeg står kluntet midt på gulvet, badet i lys, jeg er pinligt ædru og usandsynligt meget bevidst om min krop og dens mere – og især mindre – heldige træk. Fræk er ikke det ord, der bedst beskriver min tilstand.

»Jeg har nok at gøre med at trække maven ind,« siger jeg.

Jørgen Brandt sænker kameraet og fortæller mig, at dels kan den slags retoucheres væk, dels er småskavanker af den art noget af det, den mand, man eventuelt tager billederne til, forhåbentlig holder af ved en. Underforstået, at det skal jeg holde op med at fokusere på og slappe af i tiltro til, at jeg er dejlig, som jeg er.

Da første omgang billeder er taget, gemmer jeg mig væk i en af de badekåber, der – som en simpel, men vigtig, detalje – hænger i studiet, mens vi ser billederne igennem på computeren. Jeg er målløs over så meget betydning, et bestemt lys eller en ekstra skygge her og der, har. Der er ikke noget at sige til, at topmodeller ser så overjordisk smukke ud på billeder, så om ikke andet, tænker jeg ved mig selv, er et projekt som dette et voldsomt kick til ens selvtillid.

Vi taler længe om vinkler, lys og skygger og om udtryk. Vi taler så meget, at det går lettere, da vi bagefter går tilbage til projektørlyset og kameraets klikken og tager nogle flere billeder. Jeg kan stadig ikke flirte med kameraet. Jørgen Brandts råd om, at jeg skal lade som om linsen er en lækker mand, og at jeg står på en bar et sted i København, virker ikke rigtigt, men jeg lærer efterhånden at skifte position i glidende bevægelser.

Igen ser vi skuddene igennem, og igen går det nemmere bagefter. Nu faktisk så nemt, at det ikke virker revolutionerende grænseoverskridende, da bh’en ryger. Ganske vist er jeg opmærksom på ikke at stille mig med fuld front mod kameraet, men en nøgen overkrop føles ikke akavet. Jeg har Jørgen Brandts tidligere boudoir-fotografier inde i hovedet og ved godt, at hvis jeg vil have et resultat, der ligner det, er jeg nødt til at give lidt af mig selv og min krop.

Da vi når til sidste omgang, silhuet-billederne, som kræver, at jeg står, som Gud har skabt mig, stikker Jørgen Brandts sekretær hovedet ind. Vi er nu så langt inde i fotograferingen, at hvad jeg måtte have haft af skumle tanker om hans motiver for at lave billeder af denne slags, er langt væk. Alligevel er det på en måde rart at vide, at der er en kvindelig assistent til stede i butikken.

Hun undskylder forstyrrelsen og forsvinder igen, mens Jørgen Brandt retter på projektørerne for at få den optimale belysning. Det betyder, at halvdelen af studiet ligger hen i halvmørke og gør, at jeg umærkeligt bevæger mig lidt friere. Jeg drejer stadig ikke 360 grader rundt om mig selv – jeg har det nu engang bedst med billeder, hvor man ser mig bagfra. Jørgen Brandt kommenterer det ikke. Som han tidligere har sagt, er det mig, der bestemmer farten, og vil jeg ikke fotograferes forfra, liggende på gulvet eller hvad man ellers kan finde på, er det sådan, det skal være.

Silhuetbillederne viser sig, trods mine anstrengelser, at afsløre mere, end jeg bryder mig om, men sammen taler vi om, hvor der skal lægges ekstra skygger ind, og hvordan billedet skal skæres, så jeg er tilfreds med det.

Herefter siger jeg farvel til badekåben og hopper i mine jeans og skjorte, inden jeg går i gang med udvælgelsesprocessen.

Der er taget et par hundrede billeder, og selv om jeg i princippet godt kunne vælge at få dem alle forstørret og sat i ramme eller album, er det mest normale at vælge et sted mellem 10 og 20, som så behandles, så de bliver så flotte som muligt. Det tager lidt tid, og egentlig er de to timer, der er sat af til seancen, gået, men jeg får alligevel lov at studere mig selv på skærmen i ro og mag.

Da jeg tager derfra, er jeg på en eller anden udefinerbar måde stolt af mig selv. Jeg har overskredet en personlig grænse og gjort noget, jeg ikke normalt ville kaste mig ud i. Men som, da jeg først kom i gang, ikke var så slemt, som jeg frygtede.

Og min kæreste blev glad for billederne.


0 kommentarer| Skriv en kommentar 

Indsend kommentar

Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
Postnummer*
By*
E-mail*

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Hjemmeside
Emne

Kommentar*
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img>

Yderligere information om inddataformater

Indtast de tegn du kan se på billedet ovenfor. Hvis du ikke kan læse dem - så klik på GEM - så vil der fremkomme et nyt billede.

 


Annonce


Top ti på FRI



Wilbek: Derfor skal du gøre en forskel

I en ny bog giver Ulrik Wilbek danskerne en ordentlig opsang og opfordrer os alle til at gøre en forskel. Læs her hvilke tre parametre, han mener er afgørende for, at man kan gøre netop det. Læs mere


Dramatisk indblik i høstplukkernes sexliv

Den klassiske Médoc-pilgrimsrejse fører os til Margaux – hvor vi møder en cocktail af lige dele feminin finesse og arrogance, men også et barsk indblik i høstplukkernes dagligdag. Læs mere


Opsang til kvinder i 30'erne

De skal slappe lidt mere af, mener (mandlig) parterapeut. Kvinder i 40'erne har det meget sjovere.... Læs mere


Badass Rollergirls

En af verdens hurtigst voksende græsrodssportsgrene lige nu er Roller Derby, der dyrkes af modne kvinder verden over. Læs mere


Ligger du under for myterne om parforholdet?

Læs mere


Sådan vækker du din indre erotiske kvinde

Reflekterer dit spejlbillede en sensuel kvinde, som dyrker lidenskaben, lysten og erotikken? Måske ikke, men hun findes med garanti inde i dig.... Læs mere


Helenas forførende formkurve

Se billedserien af Helena Christensen som model for avantgarde-undertøj. Læs mere


Medina som fotomodel

Popstjernen poserer for Reebok - se billederne her. Læs mere


Læs om vinen

Søg

Find opskrifter

Hvilken ret vil du gerne lave?

Søg

Tøm køleskabet...

Vil du indsnævre din søgning?

Søg



 

Sjælden sex i mange parforhold

39 pct af danskere med en fast partner har sex en gang om måneden eller sjældnere, viser undersøgelse. Læs mere

Opsang til kvinder i 30'erne

Kvinder i 40erne er sjovere og mere afslappede end kvinder i 30erne, mener forfatteren til en ny bog om parforhold. Læs mere

Kvinder vil lære at score som mænd

Bænkevarmer i nattelivet. Nej tak, lyder det fra danske kvinder. De vil have vil have kærlighed ved første score-trick. Kønsforsker hylder udviklingen som seksuel ligestillng. Læs mere

 

FRI's forside har mere at byde på...

 

FRI lige nu

Lanvin designer for H&M

Et af verdens mest anerkendte modehuse gæstedesigner for H&M i forbindelse med en ny kollektion til både damer og herrer. Læs mere


Danske mænd: Vi gør det bedst selv

Kønsrollerne stortrives, når det gælder gør-det-selv-arbejde i hjemmet. Ikke engang grunden til at gøre det selv, er kønnene enige om. Læs mere


"Mors dreng" er mest sund

Har du haft et nært forhold til din mor som barn? Så har du sikkert lettere ved at åbne dig og give andre mennesker adgang til dine følelser. Derfor er "mors dreng" mere sund, end ham, der ikke har haft et tæt forhold til mor, konkluderer ny forskning. Læs mere


En villa der hilser på udsigten

Kan man bygge et hus i Sydfrankrig, inspireret af dansk design og arkitektur, med input fra skibsbyggeri, og samtidig være tro mod de traditionelle sydeuropæiske materialer? Det lykkedes for Inge With og Kurt Burmeister Eriksen, som undervejs lærte at rense luften med et godt skænderi med håndværkerne. Læs mere

Tættere på fiskeoliens hemmelighed

Et forskerhold har via dyreforsøg fundet en del af forklaringen på, hvorfor fiskeolie er godt for så mange ting. Læs mere


Det' Famo godt!

Famo Metro er den tredje restaurant i Famo-familien, og stilen er stadig ærkeitaliensk. Morten Kaltoft ruller sig ud med hjemmelavede ravioli. Her giver han de bedste tip fra sig. Læs mere



Derfor dyrker kvinder sex

Ny bog konkluderer, at der er 237 grunde til, at kvinder dyrker sex. Og de handler langt fra alle om ren og skær kærlighed. Læs mere



Derfor skal du skrive kærestebreve

Vi er for dårlige til at fortælle om vores følelser til den, vi elsker. Det mener to journalister, som har sat sig for at lære os at skrive kærestebreve, så vi kan få passionen ind i hverdagen. Læs mere


Billedserie

Flere serier

BMINTERN - Farver i boligen Her er maleriet, der inspireret farvesammensætningen til køkkenindretningen. (Foto: Lars Kaslov)Naturen som inspiration. Naturen er et oplagt sted at finde inspiration, for ingen er bedre til at sammensætte farver, så det ser helt rigtigt ud. Her er det eksempelvis en orange og sort sommerfugl, der er landet på en intens lillafarvet sommerfuglebusk med grønt i baggrunden, der har dannet grundlag for farvevalget i arbejdsværelset. Læg mærke til, at den mest dominerende farve også er den mest dominerede nuance i indretningen, dernæst den lilla og til sidst de orange og sorte toner gengivet i henholdsvis kufferter og billedrammer. Sølvfarvede reoler fra Montana, spejl fra Kartell og arbejdsstol fra Vitra/Paustian, Gulvtæppe fra firmaet Poemo. (Foto: Lars Kaslov)Her er fotografiet, der har inspireret til farvesammensætningen i arbejdsværelset. (Foto: Lars Kaslov)Få, men virkningsfulde midler. I badeværelset med helt hvide vægge og en sandstensbeklædt flisevæg er det så som så med farver, men at der ikke skal så meget til, er dette eksempel et godt bevis på. Her er farveklatterne, der virkelig træder tydeligt frem, skabt ved hjælp af nogle få virkemidler som en stol i farvet glasfiber, et stort spejl med en kraftig gul plastramme samt farveklatter fra diverse hårprodukter. Stol og spejl er fra Thorsen Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Som en fisk i vandet. I køkkenet her er akvariets græsgrønne baggrund også brugt som baggrund for et stort billede, hvor nogle af fiskenes mange farver går igen. Sort eller en meget mørk brun er også en del af farveholdningen i akvariet, og i køkkenet er den dels brugt på den ene væg og dels i form af et wengébejdset trægulv. Billedet i baggrunden er et fotografi, der er forstørret op på et lærred. Fra Illux. (Foto: Lars Kaslov)En myriade af fisk. (Foto: Lars Kaslov)Tone i tone. Vil du have en stueindretning, der virker harmonisk og rolig, skal du gå efter en farveskala, der ligger tone i tone, altså hvor farver indbyrdes har samme styrke. Her er stuens farvesammensætning ført videre op i det store oliemaleri, men det kunne sagtens have været omvendt – nemlig at sofaen, stol og bord var købt efter farverne i maleriet. Rødlig læderstol fra Montis er ligesom sofabord og sofa fra 3 Falke Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Fra blomsterbuketten En af de bedste inspirationskilder til at finde den perfekte farvesammensætning er blomsterbuketter. Igen gælder det om at knibe øjnene halvt sammen, så buketten bliver en anelse sløret. På den måde træder farvernes indbyrdes styrke tydeligt frem. Nogle gange er det ikke nødvendigt at følge inspirationskilden slavisk. Foretrækker du den rosa nuance fremfor den grønne, skal du naturligvis bruge den på de store flader. Sammenblandingen af rosa, grøn og lilla var måske ikke lige det, de fleste ville vælge, men her i den lille spisestue fungerer systemet også i praksis. (Foto: Lars Kaslov)Buketten spiller i rosa, grøn og lilla. (Foto: Lars Kaslov)Pigen med den orangerøde bluse, der står og læner sig op ad en mørk vægflade i maleriet til højre, er næsten slavisk brugt som gennemgående farvepalet i denne lejlighed. (Foto: Lars Kaslov)De havde styr på det i 1700-tallet. I en ældre og fredet ejendom i det indre København har museumsfolk »kradset« lidt i lakken og tilvejebragt de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. Prøven har beboerne ladet stå og efterfølgende brugt den som inspiration til lejlighedens farvesammensætning. Tilbage i 1700-tallet må de åbenbart også have haft god forstand på farvernes virkning i forhold til verdenshjørnerne, idet de lyse pastelnuancer passer fint til stedet, især fordi rummene er orienteret mod øst, hvor der er masser af hvidt i morgenlyset. (Foto: Lars Kaslov)Her ses de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. (Foto: Lars Kaslov)Sort fremhæver farverne. Vil du have de stærke farver til at gløde ekstra meget, skal du blot sørge for, at baggrundsfarve er sort. De farvede Rolf-lysestager ville slet ikke fremstå så farvemættet, hvis de havde stået på et hvidt bord med en hvid væg i baggrunden. Lysestagerne er fra Raun. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne.Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne. Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Kontrast der gnistrer. Komplimentærfarver er altid et fantastisk virkemiddel, for når modsætninger mødes, kan et rum få så meget liv og karakter, at det næsten slår gnister. Se bare på dette super hightech køkken med et aluminiumsfarvet ydre og et skrigorange indre, der virkelig danner skarp kontrast til den græsgrønne baggrund. Køkkenet er fra Haus og endevæggen er lavet ved hjælp af en selvklæbende fotostat fra firmaet Tapetforum. (Foto: Lars Kaslov)Farver på hylden. Boligen kan tilføres farver på mange måder, endda helt uden brug af pensel og maling. Har du nogle åbne hylder i dit køkken er det et oplagt sted at udstille de mest farverige ting, som for eksempel tedåser og farvet porcelæn. (Foto: Lars Kaslov) . (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) Der er dyb koncentration i showroomet på Nørrebro. (Foto: Morten Germund)Hele kollektionen er linet op, så modellerne kan komme til fitting inden showet. (Foto: Morten Germund)Sassie Baré tager en tiltrængt pause, inden det går løs igen. (Foto: Morten Germund)En smuk, tårnhøj model bliver stylet af Sassie Baré. (Foto: Morten Germund)Det er tredje gang, Sassie Baré arbejder sammen med Susanne Rützou i forbindelse med en modeuge. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou og Sassie Baré prøver at beslutte, hvilke bukser modellen skal have på til den blå trøje. (Foto: Morten Germund)Et tørklæde bindes om modellens hofter. (Foto: Morten Germund)Det er ikke kun tøjkollektionen, men også skoene, der er vigtige for helhedsindtrykket. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou er begejstret for samarbejdet med den anerkendte stylist.Sassie Baré fik allerede som 17-årig at vide af magasinet Covers Malene Malling, at hun havde god stil. Det har hun stadig. (Foto: Morten Germund)Der lægges de sidste hænder på værket. (Foto: Morten Germund) Lagerhallen i de gamle Carlsberg-bygninger bugner af genbrugstøj og -varer. (Foto: Morten Germund)Langs væggene ligger der bunker af forskelligt second hand-tøj. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussens modepraktikanter hjælper med at få de sidste design-detaljer på plads. ( Foto: Morten Germund)Et par udtrådte D&G-sko udstyret med en gang gaffatape og en stak amerikanske matadorpenge. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen er spændt på snart at skulle fremvise den samlede kollektion for modebranchen. ( Foto: Morten Germund)Symaskinerne summer på livet løs i tappe-hallen. ( Foto: Morten Germund)De færdige kreationer må endnu ikke afsløres. Overraskelsesmomentet er en nødvendig del af de forskellige modeuge-shows. ( Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen inspireres af gadens liv - af de skæve linjer. ( Foto: Morten Germund)De sidste nåle sættes i tøjet. ( Foto: Morten Germund)Hele kollektionen består af genbrugstøj, som er re-designet. ( Foto: Morten Germund)NyTap er endnu mennesketom, men fredag inviteres modebranchen indenfor til stort modeshow. ( Foto: Morten Germund)Der er sommerfugle i maven, men Simon Rasmussen frygter kun én anmelder - sig selv. ( Foto: Morten Germund) Kaare Sølvsten foran sit elskede sommerhus, der har været familiens ejendom siden 1961, og som netop har gennemgået en totalombygning og udvidelse. (Foto: Lars Kaslov)Når vejret viser sig fra sin bedste side, leves livet på den store træterrasse, der ligger på husets sydside. Mod nord og mod øst er der ligeledes lavet et par mindre terrasser, så man hele tiden har mulighed for at finde læ. (Foto: Lars Kaslov)På grund af det meget skrånende terræn får man her et godt indtryk af, at huset virkelig er placeret øverst på en knold. (Foto: Lars Kaslov)Køkkenet er super enkelt opført med elementer fra HTH. Husets døre er alle lavet som skydedøre for at udnytte pladsen optimalt. Til højre for køkkenet ses indgangen til gæsteværelset. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov)Kaare Sølvsten er ud over at være uddannet arkitekt også møbelsnedker og indretningsarkitekt, hvilket hans eget sommerhus er et godt bevis på. Her optræder italienske designermøbler side om side med bl.a. hans eget sofabord, der tilsammen giver det langstrakte rum et sofistikeret udtryk, der ligner alt andet end en sommerhusindretning. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Spiseafdelingen ligger fire trin oppe, så familien har fået udsigt til havet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Resten af stuen og køkkenet har højt til loftet, som går til kip. Hele huset er indrettet med arvestykker og møbler og nips, som Lise Lotte Norup har fundet rundt om på loppemarkeder. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Den flotte store porcelænskakkelovn kan varme hele huset op. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Det sorte træhus ligger på en stor naturgrund. Kun græsset foran slås en gang imellem. (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Der er terrasser rundt om hele huset, så man kan finde sol, skygge eller læ alt efter, hvordan vejret er. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )På terrasserne rundt om huset står Lise Lotte Norups havemøbler af eget design. De bliver produceret i Lithauen og solgt via hendes hjemmeside norupdesign.dk (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Lise Lotte Norup nyder udsigten ud over Nyrup-bugten fra den store terrasse, der lige som spiseafdelingen ligger højere end resten af huset. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) Indendørs: Et rum, køkken og bad - på 15 kvm. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Sådan kan sommerhuset også sættes sammen (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan ... (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Udekøkkenet fungerer som en integreret del af sommerhuset og er bygget sammen med terassen. Bordet i udekøkkenet (Fotos: Kitt Andersen og addaroom). (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)