Hvis du er ved at dø af skræk, hver gang familien skal på ferie, hvis du har svært ved at passe dit arbejde, eller hvis du måske kvier dig ved at søge et nyt, hvor flyrejser er en del af jobbet, kan et kort kursus lette dig for mange kvaler.

Af Rie Jerichow
Lørdag 29. juli 2006

Det er ikke så mærkeligt, at mange mennesker er bange for at flyve. For hvor naturstridigt er det ikke at fare hen over himlen i et metalrør med 1.000 kilometer i timen? Og hvor grænseoverskridende er det ikke helt at overlade sin skæbne til andre, hvis der skulle ske noget katastrofalt?

Så naturstridigt og grænseoverskridende, at mange mennesker helt afholder sig fra at flyve. Men skrækken bunder alligevel ikke dybere, end at et kursus på mellem seks og ti timer kan befri langt de fleste for angsten, så de kan passe deres arbejde, hvor flyrejser måske er en del af jobbet - eller flyve ubekymret på ferie i hele den vide verden.

»Langt de fleste er bange for at falde ned, og samtidig har de ingen forståelse for flyvningen. Men med en håndgribelig forståelse for, hvad der sker, kan stort set alle komme videre,« fortæller Lars Petersen, der med en baggrund som pilot og flyveplanlægger i 1997 åbnede en rådgivning for flyangste.FØRSTE GANG, HAN mødes med kursisten, skriver de sammen alle de tanker ned, der kradser, og derefter gør Lars meget ud af at få folk til at forstå - helt op under neglene - hvordan et fly virker, og hvorfor det kan holde sig oppe i luften. Generelt har mange den fejlagtige opfattelse, at flyet er i fare for at falde ned, fordi det befinder sig i et tomrum.

»Men det er ikke oppe i ingenting, selv om det måske ser sådan ud. Det flyver i en masse. Vingen er konstrueret sådan, at der dannes et undertryk på oversiden af den, som suger flyet op, så det hænger i luften,« fortæller Lars Petersen.

De fleste har også svært ved at håndtere, at de skal afgive den kontrol, som de ellers er vant til at have i deres hverdag. De er vant til at styre. Her er det opgaven at lære at styre sig selv. Lære, at det er andre, som de kan stole på, der er på arbejde, og at de tager over.

Turbulens - eller lufthuller, som mange kalder det - nævner Lars som det tredje begreb, der går igen i kursisternes beskrivelse af deres angst.

»Her skal man forstå, at der ikke er huller i luften, men luft i bevægelse. Og når man flyver 1.000 kilometer i timen i ti kilometers højde, kan den slags uroligheder føles kraftige. Men det er usædvanligt, at et fly forlader sin flyvehøjde. En sjælden gang i kraftig turbulens kan man vel falde eller stige 30 meter, men det er ikke de 600 meter, som man for eksempel hører om i historier om den skrækkelige chartertur hjem fra Kreta,« siger han.

Kurset er langsigtet og sigter ikke kun mod at kunne gennemføre en lille flyvning til Billund eller Århus.

»Man kan lige så godt indstille sig på det og tage tyren ved hornene - for før eller siden kommer der situationer med mere urolig luft. Især ude i den store verden, hvor luften er varmere og mere fugtig, kan det hele blive lidt kraftigere end under danske forhold - og det skal man også lære at håndtere, for almindelig turbulens behøver man slet ikke være bange for,« siger Lars Petersen og tilføjer, at man kan være forvisset om, at piloten altid vil styre uden om de uvejrsskyer, som radaren advarer ham imod.