Camilla Staunsbrink holder kurser i jalousi. Foto: Kristian Sæderup

Jalousi rammer de fleste på et tidspunkt - og sommetider med god grund. Men hvis usikkerheden nager konstant, er der noget galt. Enten med dit parforhold eller med dit selvværd. Den gode nyhed er, at du kan finde ud af din jalousi.

Af Anne Krogh Sørensen
Lørdag 17. marts 2007

Den lille undren over din kærestes opførsel.

De tilbagevendende spørgsmål til din kones følelser for en anden person.

Den store, altfortærende frygt for at miste din elskede.

De evige skænderier, beskyldninger og scener, når din mand har været i byen, på rejse... eller bare på arbejde.

Jalousi har mange udtryk og mange grader. Men den handler altid om, at man er bange for at miste, forklarer Camilla Staunsbrink fra firmaet CityTerapi i København. Hun er bachelor i psykologi og skal snart i gang med at skrive speciale om jalousi. Og så holder hun kurser om emnet.

Uanset hvordan man reagerer, så er det meget hæmmende, ubehageligt og belastende at være jaloux. Man gør livet surt for både sig selv og den anden, og det kan de færreste parforhold overleve i længden. Derfor er det en god idé at finde ud af, hvor jalousien kommer fra, og hvad man kan gøre for at styre den. På længere sigt kan det endda lade sig gøre at slippe af med den, siger Camilla Staunsbrink.

»Jalousien kan handle om flere ting: Den kan handle om en selv, om ens partner eller om det, der foregår imellem en selv og partneren. Hvis jalousien mest handler om en selv, så har man som regel oplevet at være jaloux i flere af de parforhold, man har været i, og det tyder på, at man har et lavt selvværd. I det hele taget reagerer man tit med jalousi, hvis man har haft oplevelser af at være blevet svigtet eller have mistet. Både fordi man mangler tillid til andre mennesker og fordi man mangler tro på sig selv,« siger Camilla Staunsbrink.

Tit kan årsagerne findes langt tilbage i barndommen. Men også oplevelser som ung og voksen kan sætte sig dybe spor i selvværdet og/eller tilliden til andre.

»Man kan sagtens have haft søde, dejlige og kærlige forældre og alligevel lide af lavt selvværd og jalousi. Måske har oplevelser omkring et dødsfald, en skilsmisse eller en anden krise taget hårdt på en. Det kan også være, at ens forældre har elsket en meget højt, men ikke har vist det så meget,« forklarer Camilla Staunsbrink.

»Det kan også være kommet senere. Man kan have følt sig uden for op gennem skoleårene, eller man kan have været i et parforhold, som har været dårligt, eller hvor partneren har været én utro. Så kan man senere mistænke andre for også at ville svigte én.«

Så enkelt, at jalousi altid bare er noget, den ene har med i bagagen, er det dog ikke. For nogle gange er der faktisk en god grund til, at man bliver jaloux.

»Også folk, som har en tendens til at blive jaloux, kan jo stå i en situation, hvor det er fuldt berettiget, altså hvor kæresten eller partneren overskrider ens grænser. Derfor skal man begynde at reflektere over sine egne grænser. Man skal tænke meget over, hvad man selv synes er ok i et parforhold, og hvad der ikke er ok. Og det kan være meget svært, hvis man har et lavt selvværd, for så tror man tit, at det hele er ens egen skyld, og det er det ikke nødvendigvis,« siger Camilla Staunsbrink.

Så der er ingen vej udenom, hvis man vil ud af jalousiens greb. Man må i gang med at få defineret sine grænser - eller blive bevidst om dem.

Helt konkret skal man skelne mellem, hvad man føler og hvad man fornuftsmæssigt synes er ok. Ved bogstavelig talt at slå følelserne fra, når man analyserer sine grænser, begynder man at kunne skelne imellem, hvad man skal arbejde med hos sig selv - og hvornår man godt kan sætte en grænse for partneren, forklarer Camilla Staunsbrink.

»Derefter handler det om at kunne stå fast på de grænser og blive bedre til at udtrykke dem over for sin partner. Også selv om det måske kan betyde, at man mister ham eller hende. For man skal jo ikke være sammen med en anden, hvis det betyder, at man mister sig selv,« siger hun.

Hendes erfaring er, at mange, der søger hjælp mod jalousi, har problemer med selvværdet. Nogen lader derfor kæresten eller ægtefællen overskride grænsen for, hvad man kan tillade sig. Andre finder før eller siden ud af, at deres kærester faktisk ikke har behandlet dem ordentligt - eller de har ikke passet særlig godt sammen. Det har de bare ikke kunnet se før, fordi de har haft svært ved at mærke og markere deres grænser.

Selv om man er typen, der let bliver meget jaloux, så er der en vej ud af det. Man starter med at lære at styre sin jalousi - og efterhånden begynder de nye tanker og handlinger populært sagt at »smitte af« på ens følelser.

»Det er noget af det første, folk lærer på mine kurser: At det faktisk kan lade sig gøre at ændre sine følelser ved at ændre sine tanker og handlinger. Jaloux mennesker har en tendens til at tænke og tolke situationer meget negativt. Det er ikke en særlig realistisk måde at opfatte ting på generelt, selv om det, de forestiller sig, selvfølgelig nogle gange kan være faktuelt korrekt,« siger hun.

Derfor må man lære at tage en time out og lade være med at handle, før man har slået fornuften til og reflekteret over situationen.

»Man skal have arbejdet et vist stykke tid med sine tanker og handlinger, før følelserne for alvor begynder at følge med. Men i længden vil man gå fra bare at have kontrol over jalousien til, at man faktisk begynder at forebygge, at jalousi-episoderne overhovedet opstår. I starten kræver det en masse energi og man skal tænke meget over, hvad man gør. Men jo mere man træner, jo mere automatisk sker det,« forklarer Camilla Staunsbrink.