Søg
 
Livsstil RSS |  Hvad er RSS?

Livsstil 

Fra flyskræk til globetrotter

»Nu begynder eventyret. Nu skal jeg ud at se verden,« siger Gitte Brønd Olsen efter sin jomfrurejse til England. Foto: Linda Henriksen<br>

»Nu begynder eventyret. Nu skal jeg ud at se verden,« siger Gitte Brønd Olsen efter sin jomfrurejse til England. Foto: Linda Henriksen<br>

Syv enetimer med en vejleder var nok til at sætte en stopper for 39 års flyskræk. Nu er Gitte Brønd Olsen klar til at indtage verden.

 

Kurser mod flyveangst:

SAS Flight Academy afholder tredages-kurser inkl. forplejning, kursusmaterialer samt en flyvetur, men ikke logi. Pris 8.750 kr. De næste to kurser afholdes 14.-16. september 2006 og 2.-4. november 2006.

Læs mere på www.flytryg.dk eller ring på 32 32 59 40.

Farimag tilbyder individuelle eller parvise kurser til behandling af flyveangst. Pris 350 kr. pr. enetime. De fleste har brug for mellem seks og ti timer. Undervisningen foregår på Hotel Cab Inn Scandinavia, Vodroffsvej 55, 1900 Frederiksberg C.

Læs mere på www.farimag.dk eller ring på 70 23 23 77.

Af Rie Jerichow
Lørdag 29. juli 2006


Da Gitte Brønd Olsen for godt to måneder siden kneb en tåre i SAS-flyet på vej til London, var hun boblende lykkelig. Naturligvis glædede hun sig til den 50 års fødselsdag, som hun var på vej til - men det var nu snarere selve flyveturen, der gav hende en så ubeskrivelig følelse af frihed, at hun begyndte at græde.

Men helt ærligt - kan det virkelig være så fantastisk at tage en morgenflyver til London?

Ja, det kan det, hvis man som Gitte Brønd Olsen kun har fløjet en eneste gang som tre-årig og i hele sit voksenliv har været så rædselslagen for at flyve, at utallige rejser i tidens løb er blevet aflyst.

»Jeg kunne godt sige med min mund, at jeg gerne ville med ud at rejse, men når dagen nærmede sig, fandt jeg altid på en eller anden undskyldning. Jeg havde opbygget en angst, der bare gjorde det helt umuligt, at jeg nogensinde skulle ud at flyve. Det var slet ikke til diskussion. Men samtidig ville jeg ikke være ved, at jeg var bange for at flyve, hverken over for andre eller mig selv - for jeg vidste, at hvis jeg først erkendte det, skulle jeg gøre noget ved det,« fortæller den 39-årige lærer.

Det afgørende vendepunkt kom, da en nær veninde fyldte rundt, og hendes mand arrangerede et surpriseparty i London.

»Da tænkte jeg: Det skal være løgn - det vil jeg simpelthen ikke gå glip af. Nu skal det være. Og så skrev jeg tilbage og sagde ja tak - og derefter var jeg jo nødt til at gøre noget ved min flyskræk. Ellers havde jeg igen fundet på en eller anden undskyldning,« fortæller Gitte.

Fuld af mistro til, at det nogensinde skulle lykkes hende at slippe af med skrækken, kontaktede hun Lars Petersen fra »Farimag«. Så kunne hun i det mindste over for sig selv hævde, at hun havde forsøgt det optimale.GITTE VAR ikke lige sådan at overbevise. Hendes skræk i livet havde dybe rødder.

»Folk er gode til at fortælle, hvordan det larmer oppe i sådan en maskine. Hvordan man bliver slynget tilbage i sædet, og hvor ubehageligt det er med lufthuller. Så jeg har altid tænkt - det er da forfærdeligt. Simpelthen for farligt. For hvad nu, hvis jeg ikke kunne stole på piloten? Hvad nu, hvis han drak sig fuld? Hvad nu, hvis vingen faldt af og hvad nu, hvis der kom et vindstød?« spørger hun.

Allerede fem enetimer senere gik det op for hende, at hun havde flyttet sig.

»Jeg var lige på vej ud af døren til Lars, da jeg hørte i radioen, at der var strejkevarsler på vej hos SAS. Og i det sekund tænkte jeg: Den rejse skal de fand'me ikke få lov til at ødelægge. Så må de finde en anden flyver til mig. Da fandt jeg ud af, at der var sket en udvikling med mig, for normalt ville jeg have tænkt - fedt nok, så behøver jeg ikke selv finde på en undskyldning,« fortæller Gitte.

Da hun få uger senere stod »helt alene mig« ved indtjekningen i Kastrup, var hun til sin egen store overraskelse forbavsende rolig. Men nu vidste hun også alt om, hvordan en flyvemaskine er konstrueret. Alt om, hvordan den virker, hvornår den bliver tjekket og hvilke typer turbulens, man kan møde. Alt. Hun var fuldt ud på forkant med det hele.

»Lige da motorerne startede, tænkte jeg alligevel: Hvad pokker laver du her? Så begyndte vi at køre ud af startbanen, men allerede dér tænkte jeg, at hvis det er al den larm, der kommer, så er det ikke ret meget. Jeg havde forestillet mig noget, der var meget værre. Og da jeg så kunne mærke, at flyet lettede, havde jeg det sådan, at jeg næsten ikke kunne tro, at det var det, jeg havde været så bange for. Så fældede jeg faktisk en tåre over, at det ikke havde været værre. At jeg nu faktisk var i den flyver, og var på vej over til mine venner. Det var mit ny liv og en frihed, der er helt ubeskrivelig,« fortæller en taknemmelig Gitte.

Hun havde lavet en aftale med sin vejleder om at gå på toilettet undervejs - hvis hun turde.

»Det turde jeg godt, og selv om jeg slet ikke skulle på toilettet, gik jeg derned og tænkte: Det tør jeg da godt, det her. Jeg fik også mod til at kigge ud af vinduet. Det gav et sus i maven, for hold da op, hvor var vi højt oppe, men sikke en fest, hvor var det fedt. Små huse, biler og veje - det var helt vildt,« siger Gitte, der straks i ankomsthallen fandt mobilen frem. Hele familien og alle vennerne fik en SMS om, at »Ørnen var landet«.

»Jeg tænkte, hvor dumt det havde været at lade mig styre så meget af en angst, der i princippet kunne kureres så nemt ved, at jeg fik noget hjælp, så jeg blev tryg. Og jeg vidste, at nu begyndte eventyret. Nu skulle jeg ud at se verden. Alle andre flyver alle egne hen og kommer hjem og fortæller om elefanter og kamelture. Jeg havde bare været i Tyskland, Schweiz og i Prag - med bus. Nu er det min tur til at sende postkort,« siger Gitte Brønd Olsen.Jeg kunne godt sige med min mund, at jeg gerne ville med ud at rejse, men når dagen nærmede sig, fandt jeg altid på en eller anden undskyldning. Jeg havde opbygget en angst, der bare gjorde det helt umuligt, at jeg nogensinde skulle ud at flyve.


0 kommentarer| Skriv en kommentar 

Indsend kommentar

Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
Postnummer*
By*
E-mail*

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Hjemmeside
Emne

Kommentar*
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img>

Yderligere information om inddataformater

Indtast de tegn du kan se på billedet ovenfor. Hvis du ikke kan læse dem - så klik på GEM - så vil der fremkomme et nyt billede.

 


Annonce


Top ti på FRI



Wilbek: Derfor skal du gøre en forskel

I en ny bog giver Ulrik Wilbek danskerne en ordentlig opsang og opfordrer os alle til at gøre en forskel. Læs her hvilke tre parametre, han mener er afgørende for, at man kan gøre netop det. Læs mere


Dramatisk indblik i høstplukkernes sexliv

Den klassiske Médoc-pilgrimsrejse fører os til Margaux – hvor vi møder en cocktail af lige dele feminin finesse og arrogance, men også et barsk indblik i høstplukkernes dagligdag. Læs mere


Opsang til kvinder i 30'erne

De skal slappe lidt mere af, mener (mandlig) parterapeut. Kvinder i 40'erne har det meget sjovere.... Læs mere


Badass Rollergirls

En af verdens hurtigst voksende græsrodssportsgrene lige nu er Roller Derby, der dyrkes af modne kvinder verden over. Læs mere


Ligger du under for myterne om parforholdet?

Læs mere


Sådan vækker du din indre erotiske kvinde

Reflekterer dit spejlbillede en sensuel kvinde, som dyrker lidenskaben, lysten og erotikken? Måske ikke, men hun findes med garanti inde i dig.... Læs mere


Helenas forførende formkurve

Se billedserien af Helena Christensen som model for avantgarde-undertøj. Læs mere


Medina som fotomodel

Popstjernen poserer for Reebok - se billederne her. Læs mere


Læs om vinen

Søg

Find opskrifter

Hvilken ret vil du gerne lave?

Søg

Tøm køleskabet...

Vil du indsnævre din søgning?

Søg



 

Sjælden sex i mange parforhold

39 pct af danskere med en fast partner har sex en gang om måneden eller sjældnere, viser undersøgelse. Læs mere

Opsang til kvinder i 30'erne

Kvinder i 40erne er sjovere og mere afslappede end kvinder i 30erne, mener forfatteren til en ny bog om parforhold. Læs mere

Kvinder vil lære at score som mænd

Bænkevarmer i nattelivet. Nej tak, lyder det fra danske kvinder. De vil have vil have kærlighed ved første score-trick. Kønsforsker hylder udviklingen som seksuel ligestillng. Læs mere

 

FRI's forside har mere at byde på...

 

FRI lige nu

Lanvin designer for H&M

Et af verdens mest anerkendte modehuse gæstedesigner for H&M i forbindelse med en ny kollektion til både damer og herrer. Læs mere


Danske mænd: Vi gør det bedst selv

Kønsrollerne stortrives, når det gælder gør-det-selv-arbejde i hjemmet. Ikke engang grunden til at gøre det selv, er kønnene enige om. Læs mere


"Mors dreng" er mest sund

Har du haft et nært forhold til din mor som barn? Så har du sikkert lettere ved at åbne dig og give andre mennesker adgang til dine følelser. Derfor er "mors dreng" mere sund, end ham, der ikke har haft et tæt forhold til mor, konkluderer ny forskning. Læs mere


En villa der hilser på udsigten

Kan man bygge et hus i Sydfrankrig, inspireret af dansk design og arkitektur, med input fra skibsbyggeri, og samtidig være tro mod de traditionelle sydeuropæiske materialer? Det lykkedes for Inge With og Kurt Burmeister Eriksen, som undervejs lærte at rense luften med et godt skænderi med håndværkerne. Læs mere

Tættere på fiskeoliens hemmelighed

Et forskerhold har via dyreforsøg fundet en del af forklaringen på, hvorfor fiskeolie er godt for så mange ting. Læs mere


Det' Famo godt!

Famo Metro er den tredje restaurant i Famo-familien, og stilen er stadig ærkeitaliensk. Morten Kaltoft ruller sig ud med hjemmelavede ravioli. Her giver han de bedste tip fra sig. Læs mere



Derfor dyrker kvinder sex

Ny bog konkluderer, at der er 237 grunde til, at kvinder dyrker sex. Og de handler langt fra alle om ren og skær kærlighed. Læs mere



Derfor skal du skrive kærestebreve

Vi er for dårlige til at fortælle om vores følelser til den, vi elsker. Det mener to journalister, som har sat sig for at lære os at skrive kærestebreve, så vi kan få passionen ind i hverdagen. Læs mere


Billedserie

Flere serier

BMINTERN - Farver i boligen Her er maleriet, der inspireret farvesammensætningen til køkkenindretningen. (Foto: Lars Kaslov)Naturen som inspiration. Naturen er et oplagt sted at finde inspiration, for ingen er bedre til at sammensætte farver, så det ser helt rigtigt ud. Her er det eksempelvis en orange og sort sommerfugl, der er landet på en intens lillafarvet sommerfuglebusk med grønt i baggrunden, der har dannet grundlag for farvevalget i arbejdsværelset. Læg mærke til, at den mest dominerende farve også er den mest dominerede nuance i indretningen, dernæst den lilla og til sidst de orange og sorte toner gengivet i henholdsvis kufferter og billedrammer. Sølvfarvede reoler fra Montana, spejl fra Kartell og arbejdsstol fra Vitra/Paustian, Gulvtæppe fra firmaet Poemo. (Foto: Lars Kaslov)Her er fotografiet, der har inspireret til farvesammensætningen i arbejdsværelset. (Foto: Lars Kaslov)Få, men virkningsfulde midler. I badeværelset med helt hvide vægge og en sandstensbeklædt flisevæg er det så som så med farver, men at der ikke skal så meget til, er dette eksempel et godt bevis på. Her er farveklatterne, der virkelig træder tydeligt frem, skabt ved hjælp af nogle få virkemidler som en stol i farvet glasfiber, et stort spejl med en kraftig gul plastramme samt farveklatter fra diverse hårprodukter. Stol og spejl er fra Thorsen Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Som en fisk i vandet. I køkkenet her er akvariets græsgrønne baggrund også brugt som baggrund for et stort billede, hvor nogle af fiskenes mange farver går igen. Sort eller en meget mørk brun er også en del af farveholdningen i akvariet, og i køkkenet er den dels brugt på den ene væg og dels i form af et wengébejdset trægulv. Billedet i baggrunden er et fotografi, der er forstørret op på et lærred. Fra Illux. (Foto: Lars Kaslov)En myriade af fisk. (Foto: Lars Kaslov)Tone i tone. Vil du have en stueindretning, der virker harmonisk og rolig, skal du gå efter en farveskala, der ligger tone i tone, altså hvor farver indbyrdes har samme styrke. Her er stuens farvesammensætning ført videre op i det store oliemaleri, men det kunne sagtens have været omvendt – nemlig at sofaen, stol og bord var købt efter farverne i maleriet. Rødlig læderstol fra Montis er ligesom sofabord og sofa fra 3 Falke Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Fra blomsterbuketten En af de bedste inspirationskilder til at finde den perfekte farvesammensætning er blomsterbuketter. Igen gælder det om at knibe øjnene halvt sammen, så buketten bliver en anelse sløret. På den måde træder farvernes indbyrdes styrke tydeligt frem. Nogle gange er det ikke nødvendigt at følge inspirationskilden slavisk. Foretrækker du den rosa nuance fremfor den grønne, skal du naturligvis bruge den på de store flader. Sammenblandingen af rosa, grøn og lilla var måske ikke lige det, de fleste ville vælge, men her i den lille spisestue fungerer systemet også i praksis. (Foto: Lars Kaslov)Buketten spiller i rosa, grøn og lilla. (Foto: Lars Kaslov)Pigen med den orangerøde bluse, der står og læner sig op ad en mørk vægflade i maleriet til højre, er næsten slavisk brugt som gennemgående farvepalet i denne lejlighed. (Foto: Lars Kaslov)De havde styr på det i 1700-tallet. I en ældre og fredet ejendom i det indre København har museumsfolk »kradset« lidt i lakken og tilvejebragt de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. Prøven har beboerne ladet stå og efterfølgende brugt den som inspiration til lejlighedens farvesammensætning. Tilbage i 1700-tallet må de åbenbart også have haft god forstand på farvernes virkning i forhold til verdenshjørnerne, idet de lyse pastelnuancer passer fint til stedet, især fordi rummene er orienteret mod øst, hvor der er masser af hvidt i morgenlyset. (Foto: Lars Kaslov)Her ses de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. (Foto: Lars Kaslov)Sort fremhæver farverne. Vil du have de stærke farver til at gløde ekstra meget, skal du blot sørge for, at baggrundsfarve er sort. De farvede Rolf-lysestager ville slet ikke fremstå så farvemættet, hvis de havde stået på et hvidt bord med en hvid væg i baggrunden. Lysestagerne er fra Raun. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne.Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne. Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Kontrast der gnistrer. Komplimentærfarver er altid et fantastisk virkemiddel, for når modsætninger mødes, kan et rum få så meget liv og karakter, at det næsten slår gnister. Se bare på dette super hightech køkken med et aluminiumsfarvet ydre og et skrigorange indre, der virkelig danner skarp kontrast til den græsgrønne baggrund. Køkkenet er fra Haus og endevæggen er lavet ved hjælp af en selvklæbende fotostat fra firmaet Tapetforum. (Foto: Lars Kaslov)Farver på hylden. Boligen kan tilføres farver på mange måder, endda helt uden brug af pensel og maling. Har du nogle åbne hylder i dit køkken er det et oplagt sted at udstille de mest farverige ting, som for eksempel tedåser og farvet porcelæn. (Foto: Lars Kaslov) . (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) Der er dyb koncentration i showroomet på Nørrebro. (Foto: Morten Germund)Hele kollektionen er linet op, så modellerne kan komme til fitting inden showet. (Foto: Morten Germund)Sassie Baré tager en tiltrængt pause, inden det går løs igen. (Foto: Morten Germund)En smuk, tårnhøj model bliver stylet af Sassie Baré. (Foto: Morten Germund)Det er tredje gang, Sassie Baré arbejder sammen med Susanne Rützou i forbindelse med en modeuge. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou og Sassie Baré prøver at beslutte, hvilke bukser modellen skal have på til den blå trøje. (Foto: Morten Germund)Et tørklæde bindes om modellens hofter. (Foto: Morten Germund)Det er ikke kun tøjkollektionen, men også skoene, der er vigtige for helhedsindtrykket. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou er begejstret for samarbejdet med den anerkendte stylist.Sassie Baré fik allerede som 17-årig at vide af magasinet Covers Malene Malling, at hun havde god stil. Det har hun stadig. (Foto: Morten Germund)Der lægges de sidste hænder på værket. (Foto: Morten Germund) Lagerhallen i de gamle Carlsberg-bygninger bugner af genbrugstøj og -varer. (Foto: Morten Germund)Langs væggene ligger der bunker af forskelligt second hand-tøj. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussens modepraktikanter hjælper med at få de sidste design-detaljer på plads. ( Foto: Morten Germund)Et par udtrådte D&G-sko udstyret med en gang gaffatape og en stak amerikanske matadorpenge. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen er spændt på snart at skulle fremvise den samlede kollektion for modebranchen. ( Foto: Morten Germund)Symaskinerne summer på livet løs i tappe-hallen. ( Foto: Morten Germund)De færdige kreationer må endnu ikke afsløres. Overraskelsesmomentet er en nødvendig del af de forskellige modeuge-shows. ( Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen inspireres af gadens liv - af de skæve linjer. ( Foto: Morten Germund)De sidste nåle sættes i tøjet. ( Foto: Morten Germund)Hele kollektionen består af genbrugstøj, som er re-designet. ( Foto: Morten Germund)NyTap er endnu mennesketom, men fredag inviteres modebranchen indenfor til stort modeshow. ( Foto: Morten Germund)Der er sommerfugle i maven, men Simon Rasmussen frygter kun én anmelder - sig selv. ( Foto: Morten Germund) Kaare Sølvsten foran sit elskede sommerhus, der har været familiens ejendom siden 1961, og som netop har gennemgået en totalombygning og udvidelse. (Foto: Lars Kaslov)Når vejret viser sig fra sin bedste side, leves livet på den store træterrasse, der ligger på husets sydside. Mod nord og mod øst er der ligeledes lavet et par mindre terrasser, så man hele tiden har mulighed for at finde læ. (Foto: Lars Kaslov)På grund af det meget skrånende terræn får man her et godt indtryk af, at huset virkelig er placeret øverst på en knold. (Foto: Lars Kaslov)Køkkenet er super enkelt opført med elementer fra HTH. Husets døre er alle lavet som skydedøre for at udnytte pladsen optimalt. Til højre for køkkenet ses indgangen til gæsteværelset. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov)Kaare Sølvsten er ud over at være uddannet arkitekt også møbelsnedker og indretningsarkitekt, hvilket hans eget sommerhus er et godt bevis på. Her optræder italienske designermøbler side om side med bl.a. hans eget sofabord, der tilsammen giver det langstrakte rum et sofistikeret udtryk, der ligner alt andet end en sommerhusindretning. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Spiseafdelingen ligger fire trin oppe, så familien har fået udsigt til havet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Resten af stuen og køkkenet har højt til loftet, som går til kip. Hele huset er indrettet med arvestykker og møbler og nips, som Lise Lotte Norup har fundet rundt om på loppemarkeder. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Den flotte store porcelænskakkelovn kan varme hele huset op. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Det sorte træhus ligger på en stor naturgrund. Kun græsset foran slås en gang imellem. (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Der er terrasser rundt om hele huset, så man kan finde sol, skygge eller læ alt efter, hvordan vejret er. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )På terrasserne rundt om huset står Lise Lotte Norups havemøbler af eget design. De bliver produceret i Lithauen og solgt via hendes hjemmeside norupdesign.dk (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Lise Lotte Norup nyder udsigten ud over Nyrup-bugten fra den store terrasse, der lige som spiseafdelingen ligger højere end resten af huset. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) Indendørs: Et rum, køkken og bad - på 15 kvm. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Sådan kan sommerhuset også sættes sammen (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan ... (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Udekøkkenet fungerer som en integreret del af sommerhuset og er bygget sammen med terassen. Bordet i udekøkkenet (Fotos: Kitt Andersen og addaroom). (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)